Invitation til pressemøde om idræt for ALLE børn

Børn skal kunne dyrke idræt og være en del af fællesskabet, selvom forældrene ikke har råd. DIF inviterer til pressemøde 22. januar om offentliggørelse af en donation i millionklassen, der skal sikre idræt for ALLE børn.
17. jan 2013

En meget stor pengeindsprøjtning kommer nu økonomisk trængte familier i møde, så forældrene kan give deres børn mulighed for at dyrke idræt og være med i foreningernes fællesskab. Det endelige beløb afgøres af den danske befolkning.

Pressen og andre interesserede inviteres til pressemøde. Her afslører Danmarks Idræts-Forbunds formand, hvem der står bag donationen, og hvad der er anledningen til donationen.

Pressemødet er tirsdag den 22. januar kl. 13.00 i Idrættens Hus, 2605 Brøndby

Til stede på pressemødet vil bl.a. være Peter Gade, tidligere topspiller i badminton, og en repræsentant fra landets idrætsforeninger.

Tilmelding bedes ske til cho@dif.dk senest mandag 21. januar kl. 12.00