Særnummer af Idrætsliv om frivillige rives ned fra hylderne

Ekstranummeret af Idrætsliv, der fokuserer på frivillige, er populært i foreningslivet.
15. jan 2013
Ekstranummeret af Idrætsliv, der fokuserer på frivillige, er populært i foreningslivet.

Tips, råd, ideer og inspiration til det frivillige idrætsarbejde er nøgleordene i det særnummer af Idrætsliv, som ramte DIF’s næsten 11.000 idrætsforeninger i ugen op til jul.
 
Magasinet, der er udgivet med støtte fra Tuborgfondet, er et led i DIF’s satsning på frivillighedsområdet, som blandt andet også indeholder den nye hjemmeside www.frivillighedstjek.dk

Ekstranummeret af Idrætsliv har vist sig at være ganske populært, idet et væld af foreninger og specialforbund har ønsket at modtage flere eksemplarer.

Idrætsliv har stadig et mindre antal magasiner på lager til foreninger, der måtte ønske en håndfuld ekstra numre. Man skal blot skrive til jaa@dif.dk, og så sender vi en stak blade, så længe lager haves.

Magasinet kan naturligvis også fortsat læses på nettet.