VIP-dag for ungdomstrænere

Den 3. februar inviterer DIF 100 ungdomstrænere til en VIP-dag med input til livet som ungdomstræner. Der er 20 ledige pladser tilbage til arrangementet, som afholdes i Idrættens Hus i Brøndby.
14. jan 2013
Den 3. februar inviterer DIF 100 ungdomstrænere til en VIP-dag med input til livet som ungdomstræner. Der er 20 ledige pladser tilbage til arrangementet, som afholdes i Idrættens Hus i Brøndby.

Er du ungdomstræner, og ønsker du at blive inspireret af andre ungdomstrænere, høre om DIF’s ungetilbud og lære nyt om unge og træning? Hvis svaret er 'ja', så inviterer DIF den 3. februar kl. 10.00 til en inspirationsbombe for 100 ungdomstrænere. Pladserne til det seneste VIP-arrangement for ungdomstrænere røg på få dage, men der er fortsat 20 pladser tilbage til dette arrangement. Skynd dig at tilmelde dig, hvis du vil med. Tilmelding efter ’først-til-mølle-princippet’.

Program:
• 10.00-10.30: Ankomst
• 10.30-11.15: Unge og motivation – en by i Rusland? v. ungdomsforsker Søren Østergaard
• 11.15-11.30: Præsentation af DIF’s TeenCoach-kursus og ambassadørkorps-idéen
• 11.30-11.40: Omklædning til fysisk aktivitet i Anja Andersen-hallen
• 11.40-12.45: Innovativ træning - Inspiration til nye træningsøvelser og træningsprincipper
• 12.45-13.00: Omklædning
• 13.00-14.00: Frokost og networking
• 14.00-15.00: Hvad siger de kendte om trænerrollen?
• 15.00-15.15: Kaffepause
• 15.20-16.00: Afgang fra Idrættens Hus med bus til Teater Zebu
• 16.00-17.40: Forestillingen ”Jeg, mig fuck dig” - aktuelle problemstillinger i ungdomsidrætten
• 17.45-18.10: Retur til Idrættens Hus
• 18.10: Tak for i dag

Du får:
• fyldt energidepoterne op med ny inspiration til trænerrollen
• mere viden om, hvem de unge er 
• ’en på opleveren’ sammen med 99 andre ungdomstrænere
• konkrete idéer til nye team-træningsøvelser
• mulighed for at blive ambassadør for DIF’s nyeste ungdomstrænerkursus TeenCoach
• en fed ’goodie bag’
• fuld forplejning hele dagen

Hvor: Idrættens Hus i Brøndby
Hvornår: 3. februar, kl. 10.00-18.00
Krav: Du er ungdomstræner for unge mellem 13 og 17 år i en idræt under DIF
Tilmelding: Marianne U Bender , mub@dif.dk senest den 28.januar 2013.
Pris: Gratis, men der opkræves 500 kr. ved afbud efter den 1. februar kl. 12.00 eller ved udeblivelse uden afbud.