2013 – et vigtigt idrætspolitisk år

Når jeg ser ind i 2013 tegner der sig et billede af flere vigtige idrætspolitiske dagsordener, som kommer til at sætte deres præg på året, der kommer. Det gælder udredningsarbejdet af idrættens økonomi og struktur. Det gælder kampen mod matchfixing. Og det gælder indsatsen for at få skruet folkeskolereformen rigtigt sammen, så den fører til mere fysisk aktivitet i folkeskolen, uden at rulle børnenes muligheder for at dyrke foreningsidræt tilbage.

Det politiske udredningsarbejde
Kulturministeriet har netop sat gang i en udredning af idrætten i Danmark, som blandt andet skal munde ud i forslag til fremtidig finansiering af idrætten. Den udredning skal vi påvirke. Vi skal sikre, at politikerne ikke er i tvivl om den store positive effekt, foreningsidrætten har på vores samfund. Udover den glæde, den enkelte opnår ved at dyrke idræt, gælder det sammenhængskraften i lokalsamfundet, folkesundheden, integration, specielle tilbud til idrætssvage grupper og så videre. Politikerne skal være klar over den værdi, som indsatsen fra vores 340.000 frivillige repræsenterer, og de skal have et klart billede af det utroligt høje aktivitetsniveau, der er ude i foreningerne.

Jeg er overbevist om, at når det samlede billede bliver tegnet, så vil politikerne kunne se, at samfundet får utrolig meget ud af de penge, som der i dag bliver givet videre til DIF-idrætten. Det er foreningsidrætten, der har sikret, at Danmark er et af de lande i verden hvor befolkningen har den største idrætsdeltagelse, og at vi er blandt de lande, der vinder flest medaljer i forhold til indbyggertal.

Matchfixing
Der var nogle grimme eksempler på matchfixing rundt om i Europa i 2012, og det strejfer også dansk idræt. Matchfixing kan – hvis vi ikke er påpasselige – udvikle sig til at være et krydsermissil mod idrættens legitimitet og eksistensberettigelse.

Breder der sig en opfattelse af, at kampe er aftalt på forhånd, vil det få store konsekvenser. Så forsvinder
først fascinationen og dernæst både tilskuere, sponsorer og de, der spiller ærligt på sportsbegivenheder. Og dermed samlet set hovedparten af det finansieringsgrundlag idrætten har i dag. En sådan udvikling hverken kan eller vil vi acceptere. Derfor har vi nedsat en arbejdsgruppe, hvis arbejde skal resultere i konkrete forslag til et omfattende regelsæt på området. Disse regler skal til afstemning på vores årsmøde i 2013 og implementeres straks derefter.

Samtidigt er det helt afgørende, at offentlige myndigheder på nationalt og internationalt plan tager et medansvar for at løse udfordringerne. Problemerne med matchfixing bliver kun større i fremtiden, og hvis vi ikke griber ind nu, så risikerer vi, at løbet er kørt.

Folkeskolen
En ny folkeskolelov skal vedtages og implementeres. I DIF har vi en ambition om, at Danmark skal have verdens mest aktive folkeskole, hvor fysisk aktivitet i langt højere grad bliver en del af elevernes skoledag.
Idrætsfaget skal styrkes. Det gælder både kvaliteten af faget og mangfoldigheden af det idrætsbillede, som eleverne møder i skolen. Alt for mange elever er i dag så motorisk hæmmede, at de ikke kan finde glæde ved fysisk aktivitet.

Ved at få aktiveret eleverne, styrker man deres indlæringsevne og skaber forudsætning for, at de tager idrætten til sig i en tidlig alder og grundlægger livslange idrætsvaner. Jeg er tilhænger af en længere skoledag, så der kan blive plads til mere fysisk aktivitet. Men det skal ikke gå ud over børnenes mulighed for at dyrke idræt i idrætsforeningerne. Det er mit mål, at vi sammen med politikerne finder en balance, så eleverne bliver mere aktive i skolen og samtidig har optimale muligheder for at dyrke et sundt idrætsliv i foreningerne.

I et tilbageblik på 2012, er der meget at glæde sig over. Det gælder OL. Det gælder vores udviklingsprojekter i DIF-idrætten. Og det gælder den nye fælles medlemsregistrering

OL i London
Der var tale om det bedste danske OL i 64 år. Med ni medaljer overgik vores atleter den ambitiøse medaljeforventning på otte medaljer – og samtidigt fik vi hele 33 top otte-placeringer. Det resultat viser, at den røde tråd – fra bredden til eliten - i dansk idræt virker. Mine personlige højdepunkter var, da jeg oplevede Rasmus Quist og Mads Rasmussen vinde guld i roning, og da jeg så Lasse Norman Hansen sikre sig guldet i omnium.

Legene i London var samtidig den perfekte ramme for OL. Jeg var med til et OL for 13. gang, og jeg har aldrig tidligere oplevet et så godt arrangement. Ikke mindst de frivillige ”games makers” var helt fantastiske. Samtidigt ligger London tæt på Danmark, så vi havde masser af danske tilskuere på plads. London-legene viste klart, at de olympiske idealer har en kvalitet og en gennemslagskraft, som er helt unik.

Jeg glæder mig desuden meget over, at vi hjemme i Danmark lykkedes med at arrangere et landsdækkende Skole-OL, som tusindevis af folkeskoleelever deltog i. Det arrangement fortsætter fremadrettet og viser, at OL ikke kun er noget for eliten, men kommer ud i alle befolkningsgrupper.

DIF’s udviklings projekter
Etableringen af udviklingspuljen i 2010, som finansierer over 20 udviklingsprojekter mellem DIF og specialforbundene, har været en af de største satsninger i vores historie. I 2012 har vi set rigtig mange positive resultater af satsningen.

Projekterne har blandt andet udviklet helt nye samarbejdsmønstre mellem DIF og specialforbundene, hvilket lover godt for fremtiden. Der er selvfølgelig også sket meget indholdsmæssigt, hvor projekterne har været med til at udvikle foreningsidrætten i en attraktiv retning, så den kan appellere til en større del af befolkningen. Især svømme- og gymnastikprojekterne har ført til en markant medlemstilgang til disse forbund, og flere af projekterne har også bidraget til at tage et stort socialt ansvar. De sårede soldater har stor glæde af vores soldaterprojekt, der senest var med til at arrangere en alpin skitur for dem, og vores børnehaveprojekt, ”Rend og hop med Oliver”, har på seks måneder nået projektets to-årige målsætning om at nå ud til 20.000 børnehavebørn.

Medlemsregistrering – mindske bureaukrati
Efter mange års arbejde lykkedes det for de store idrætsorganisationer, DIF, DGI og Firmaidrætten, at udvikle en fælles medlemsregistrering, som gik i luften 1. december. Vi har 340.000 frivillige i DIF’s foreninger, og en af vores vigtigste opgaver er at gøre det frivillige arbejde så nemt som muligt, så de kan koncentrere sig om at udvikle idrætten i deres foreninger. Den fælles medlemsregistrering er med til at mindske bureaukratiet og er kommet i stand efter et samarbejde med DGI og Firmaidrætten, hvor alle parter, selv om vi ofte kommer fra forskellige udgangspunkter, har været dedikerede i arbejdet med at finde fælles fodslag. Nu håber jeg, at vi kan få kommunerne til at tage den fælles medlemsregistrering til sig, så arbejdet bliver lettet endnu mere for de frivillige.

Godt nytår!