Foreningsidrætten skal indtænkes i ny skoledag

DIF går ind for helhedsskolen og en længere skoledag, fordi det åbner muligheder for at få meget mere idræt og fysisk aktivitet i folkeskolen. Men det er helt afgørende, at foreningsidrætten tænkes ind i den nye skoledag, og at der samarbejdes lokalt.
19. dec 2012
DIF går ind for helhedsskolen og en længere skoledag, fordi det åbner muligheder for at få meget mere idræt og fysisk aktivitet i folkeskolen. Men det er helt afgørende, at foreningsidrætten tænkes ind i den nye skoledag, og at der samarbejdes lokalt.

Danske børn bevæger sig alt for lidt i skolen. Den udvikling vil DIF være med til at vende.

Vi har derfor arbejdet aktivt for at få helhedsskolen ind i regeringens udspil til folkeskolereform. Helhedsskolen og de længere skoledage rummer fantastiske muligheder for mere idræt og fysisk aktivitet, som beviseligt fører til øget læring for børnene.

Vi går således ind for en længere og mere varieret skoledag, hvor fysisk aktivitet er tænkt ind i de boglige fag, i aktivitetstimerne, i frikvarterne og gennem en større kvalitet i idrætstimerne.

Men en længere skoledag må ikke gå ud over børnenes muligheder for at dyrke foreningsidræt. I kølvandet på regeringens skoleudspil har mange trænere og foreningsledere kontaktet DIF. De er bekymret for, at foreningens aktiviteter kommer i klemme i en længere skoledag.

Det er helt afgørende for DIF, at børnene fortsat kan være aktive i den lokale forening om eftermiddagen. Foreningens haltider for de første hold om eftermiddagen må fx ikke blive inddraget, fordi skolen vil lægge beslag på hallen i en længere skoledag. Mange børn træner flere gange om ugen, og ofte begynder de omkring kl. 15.00 eller endda tidligere. Tider som ikke bare kan rykkes til senere på dagen, for der er faciliteterne optaget af andre hold.

Det er DIF’s budskab til Christiansborgpolitikerne, og vi oplever, at de er lydhøre. Politikerne kender godt værdien af idrætsforeningerne og de frivillige, som formår at bevæge hundredetusindevis af børn til fodbold, badminton, basket, gymnastik osv. Og for børnene er der en kæmpe værdi i at kunne dyrke idræt i foreningens sociale fællesskab og kunne identificere sig med sin forening og sit hold.

I den kommende tid vil DIF undersøge, hvor mange foreninger der udbyder børne- og ungdomsidræt tidligt på eftermiddagen. Det er især de ældste elever, der risikerer at komme i klemme mellem skole og foreningsidræt. Undersøgelsen vil forhåbentlig vise omfanget af udfordringen.

Foreninger, der begynder deres aktiviteter tidligt på eftermiddagen, vil have mulighed for at samarbejde med skolen. I udspillet til folkeskolereform lægges der netop op til, at man skal finde løsninger lokalt. DIF opfordrer til, at skoler, SFO’er, ungdomsklubber og foreninger samarbejder om at skabe sammenhæng i børnenes skole- og fritidsliv.

DIF anbefaler også, at den ny skoledags ’aktivitetstimer’ tilrettelægges, så de ikke konflikter med børnenes aktiviteter i idrætsforeningerne. Hvis aktivitetstimerne ligger i slutningen af skoledagen, bør det ske i et samspil med idrætsforeningerne lokalt.

Det bør være en gevinst for både skoler og foreninger – med barnet i centrum – at en længere skoledag nu er på vej i folkeskolen. Både skole og forening kan få glæde af de forbedrede fysiske rammer, der forhåbentlig bliver resultatet af det øgede fokus på idræt og bevægelse. Og foreningernes eksperter kan fx være med til at løfte idrætsfaget og skabe mangfoldighed i skolens idrætsudbud.

Et øget fokus på mere bevægelse i skolen vil skabe flere idrætsglade børn i skolen, som igen bør betyde flere medlemmer i foreningerne. Fordi bevægelse avler bevægelse. Hvis skolen kan være med til at danne sunde vaner hos børnene, kan det inspirere børnene til at dyrke idræt i foreningerne og senere i livet.

Kommentaren har været bragt i flere regionale aviser.