Danmark med i den øverste ishockey-ledelse

Danmarks Ishockey Unions formand, Henrik Bach Nielsen, er blevet valgt ind i den internationale ishockeyunions vigtigste politiske organ.
1. okt 2012
Danmarks Ishockey Unions formand, Henrik Bach Nielsen, er blevet valgt ind i den internationale ishockeyunions vigtigste politiske organ.

Aldrig tidligere har der været end dansker med i ledelsen af den internationale ishockeyunion (IIHF), men det er der nu. Ved unionens generalforsamling i Tokyo blev Danmarks Ishockey Unions formand, Henrik Bach Nielsen, valgt ind i IIHF’s council, der er unionens vigtigste politiske organ.

Henrik Bach Nielsen skal blandt andet bruge sin nye stilling til at gøre sine kolleger opmærksomme på, at det vil være en god idé at tildele VM-værtskabet 2017 til Danmark. Danmarks konkurrenter til at få værtskabet er Letland, Frankrig og Tyskland. Tyskland og Frankrig har i mellemtiden annonceret, at de planlægger at lægge deres bud samme og afholde VM-arrangementet i fællesskab. Hvem, der får værtskabet, bliver afgjort på IIHF’s kongres i Stockholm til maj næste år.

Danmark havde også lagt billet ind på værtskabet for VM-slutrunden i 2016, men sidste år valgte Danmark at trække sit kandidatur tilbage og pege på Rusland. I den forbindelse meddelte russerne, at de til gengæld støtter Danmark i kampen for at få VM til landet i 2017. Hvis VM kommer til Danmark skal kampene spilles i den kommende Copenhagen Arena i København og i Boxen i Herning.