Idrætten fraråder zone-opdeling af skovene

Naturstyrelsen ønsker at inddele de offentlige skove i zoner. Blandt andet i stillezoner, hvor der fremover ikke vil blive givet tilladelse til organiserede idrætsarrangementer. Det forslag møder stor skepsis hos landets to store idrætsorganisationer, DIF og DGI, der netop har afsendt et fælles høringssvar til Naturstyrelsen, hvor de gør opmærksom på deres bekymringer.

”Vi har sjældent oplevet så mange henvendelser fra vores klubber og forbund. De frygter, at forslaget vil lægge hindringer i vejen for den positive udvikling, vi har oplevet, hvor flere og flere danskere dyrker motion i naturen,” siger DIF's formand, Niels Nygaard.

Skyder gråspurve med kanoner

Indførelsen af stillezoner sker for at tage hensyn til ”den stille skovvandrer”, der skal kunne opleve ”fred og ro, stilhed og lav menneskelig aktivitet i naturen samt lille sandsynlighed for at møde andre besøgende eller se spor efter andre besøgende”, som der står i forslaget fra Naturstyrelsen. Men indførelse af stillezoner vil være at skyde gråspurve med kanoner.

På trods af, at de danske skove har mange millioner besøgende hvert år, er det de få der føler sig kraftigt generet af andre besøgende i skoven.

”Når flere og flere gerne vil motionere i det fri, er det i alles interesse, at danskerne har let adgang til at dyrke idræt i naturen, både organiseret og på egen hånd. Opdeling i zoner vil gøre det mere besværligt for dem. Samtidig viser både nye og gamle undersøgelser, at besøgende generelt ikke føler sig generet ved omfanget af andre besøgende. Den den fred, ro og stilhed, som man ønsker at skabe med stillezoner, oplever de fleste allerede i dag ” siger Søren Møller, formand for DGI.

Han peger på, at zoneinddeling ikke løser de interessekonflikter, som en mindre del af skovens brugere oplever. Det gør til gengæld en målrettet indsats med konfliktløsning, som Naturstyrelsen i forvejen foretager i sådanne områder.

Fleksibilitet i stedet for rigide regler

Både DIF og DGI har de seneste 15 år haft et godt samarbejde med Naturstyrelsen, der har vist stor forståelse for idræts- og friluftsudøvernes ønsker om at benytte skovene. Det har været et samarbejde, som har været kendetegnet ved fleksibilitet, dialog og konkrete afvejninger. Idrætsorganisationerne advarer mod, at det samarbejde bliver erstattet af et system med rigide zoner.

”Vi har den holdning, at en dynamisk og fleksibel forvaltning og en intelligent planlægning kan kanalisere færdsel uden om sårbare område uden, at det kræver faste zoner,” siger Søren Møller.

DIF og DGI stiller sig nu til rådighed for en dialog med Naturstyrelsen, men undrer sig over, hvorfor de ikke er blevet inddraget på et tidligere tidspunkt.

”Dette leder opmærksomheden hen på spørgsmålet om, hvorvidt der er ved at ske en politisk omlægning i styrelsen. Den manglende dialog med alle berørte parter har ført til stor forvirring og utryghed i store dele af idrættens systemer,” understreger DIF-formand Niels Nygaard, der undrer sig over, at Naturstyrelsens ønske om at spare på faciliteter kan komme til at begrænse adgangsmulighederne for det organiserede idræts- og friluftsliv.