Idrætten integrerer nydanskere

Knap syv procent af borgerne i Danmark er indvandret fra et ikke-vestligt land eller er efterkommer heraf. Det er en befolkningsgruppe, som er voksende i Danmark. Og det er en befolkningsgruppe, som rummer et væsentligt samfundsmæssigt potentiale.

Nydanskere med ikke-vestlig baggrund har en yngre aldersprofil end personer med dansk oprindelse. Dermed kan de medvirke til at afbøde det stigende behov for ny, kvalificeret arbejdskraft, der tegner sig i horisonten, når den aktuelle økonomiske krise er overvundet, og når de store årgange de kommende år tjekker ud af arbejdsmarkedet for at gå på pension. Men det potentiale indløses kun, hvis nydanskerne er integreret i det danske samfund i en sådan grad, at de som arbejdstagere og skatteydere kan yde deres bidrag til at fastholde et højt velfærdsniveau i Danmark.

Der er steder, der i særlig grad i hverdagen understøtter integration af nydanskere. Det er i daginstitutionerne, i skolerne og på uddannelsesinstitutionerne. Det er på arbejdspladserne. Og det er i foreningerne. Idrætsforeningerne har en særlig position, fordi man her ikke blot mødes på tværs af etnicitet og kulturer, men også på tværs af uddannelsesskel, sociale klasser osv. Et af de få steder, hvor direktøren fra Helsingør kan møde sosu-assistenten fra Ghana, er i idrætsforeningen.

Vi har i DIF fået foretaget en Voxmeter-undersøgelse af, hvor aktive nydanskere med ikke-vestlig baggrund er i de danske idrætsforeninger. Det kan næppe betegnes som overraskende, at der er forskel, når man sammenligner med befolkningen bredt set.
En vigtig nøgle til at få endnu flere nydanskere til at dyrke idræt i foreningerne er de frivillige ledere. Og her har idrætsforeningerne en udfordring med rekruttering, som mange steder kræver en ekstraordinær indsats. Den danske foreningsmodel er baseret på de frivillige lederes indsats. Men den model er ikke fremherskende i mange af de lande, som nydanskere med ikke-vestlig baggrund stammer fra.

Derfor er der behov for særlige initiativer for at understøtte rekrutteringen af voksne nydanskere som frivillige ledere. Forældrene til de børn, der allerede er aktive i foreningen, er et godt sted at begynde. Det kræver ofte kræfter og overskud i foreningen til en opsøgende indsats. Og klar kommunikation om, at det ikke behøver at være som træner eller leder, at man begynder som frivillig i den lokale forening. Der er mange andre opgaver – også af praktisk karakter – der skal løses.

For at få nye frivillige godt fra start er det vigtigt, at idrætsforeningerne tilrettelægger opgaverne, så de passer til den enkeltes muligheder for at bidrage. Så kan opgaverne udvikle sig over tid, hvis lysten og evnerne er der.

Netop det fokus – at tiltrække flere frivillige nydanskere – er centralt for Get2Sport, som er rammen om DIF’s integrationsarbejde.
I belastede områder kan det imidlertid være nødvendigt at ansætte ressourcepersoner, der hjælper med at håndtere konflikter og kan varetage koordinerende opgaver i forhold til fx skolen, så træneren ikke står alene med det.

Det er positivt, at mange nydanskere i dag er aktive i foreningerne. Det er godt for integration og sammenhængskraft – og det medvirker til at sikre en bedre udnyttelse af de menneskelige ressourcer, vi har i det danske samfund. Og så er det naturligvis også rigtig godt både for den enkelte idrætsudøver og frivillig, som oplever glæden ved at være fysisk aktiv eller glæden ved at hjælpe andre til at kunne være det.