DIF-formand: Imponerende niveau

Den foreløbige danske indsats har været imponerende.
3. aug 2012
Den foreløbige danske indsats har været imponerende.
Medalje i skydning, medalje i roning, medalje i badminton plus en lang række personlige rekorder, semfinaler og finaler. Efter cirka en uge med konkurrencer i London, er det en yderst tilfreds formand for DIF, der kan se tilbage på de danske præstationer.

”Jeg synes, den danske indsats har været imponerende indtil videre. Der har allerede været et væld af toppræstationer, og det viser, at atleterne og specialforbundene virkelig har forberedt sig optimalt op mod OL,” siger Niels Nygaard. Han hæfter sig også ved, at mange atleter har leveret personlige rekorder i London.

”Vores atleter virker ekstremt fokuserede, og det er tydeligt, at OL er med til at give alle et ekstra gear. Niveauet lover virkeligt godt for de kommende uger,” slutter Niels Nygaard.