Fuld valuta for støttekronerne

Danmarks Idræts-Forbund (DIF) er en af de almennyttige organisationer, der modtager penge fra overskuddet af tipsmidlerne. DIF, vores 61 specialforbund, vores 10.800 foreninger og vores 360.000 frivillige ulønnede kræfter arbejder hver dag benhårdt for, at samfundet får fuld valuta for tipsmidlerne. Derfor blev jeg forbavset, da jeg så debatindlægget fra GAM3-direktøren Simon Prahm i Weekendavisen (30. december 2011). I indlægget langer han ud efter støttesystemet og skriver blandt andet, at det det bør være en forudsætning for at få støtte, at man laver en indsat rettet mod samfundets udsatte grupper – især børnene.

Hvorfor DIF skal være skydeskive for kritikken, undrer mig, men på den anden side giver kritikken mig anledning til at gøre Simon Prahm opmærksom på det arbejde, DIF laver – blandt andet i samarbejde med hans egen organisation.
Ni ud af ti børn i Danmark er på et tidspunkt medlem af en idrætsforening i DIF-regi. Vi har været med til at udvikle konceptet for idrætsvuggestuer, –børnehaver og –SFO’er, og over 100 institutioner er i dag DIF-certificerede. Formålet med det arbejde er at give børn fra alle samfundslag sunde idrætsvaner, der varer ved hele livet. Det er samme vision, der går igen i vores skolepolitiske udspil, hvor vi inviterer skoler og kommuner til at samarbejde med foreningsidrætten om at få verden mest aktive folkeskole.

I belastede boligområder arbejder vi via vores Get2sport-projekt utrætteligt på at forbedre børnenes mulighed for at dyrke idræt – blandt andet har vi et specielt fokus på piger med indvandrerbaggrund, der traditionelt er en meget idrætssvag gruppe. Get2sport administrerer blandt andet en pulje, hvor personer, der har problemer med at betale et kontingent, på ubureaukratisk vis kan få frikontingent. Arbejdet i disse boligområder går ud på at etablere varige løsninger ved at styrke de lokale ledere og træneres mulighed for at drive idrætsforeninger. Det arbejde er ikke kun sundhedsfremmende, men også integrationsfremmende. En forening er demokratisk opbygget, og børnene og deres forældre lærer derigennem at begå sig i et demokratisk system bygget på rettigheder og pligter.

Generelt bruger DIF mange kræfter på de idrætssvage grupper i befolkningen. Blandt andet har vi de seneste år udviklet tilbud målrettet den ældre befolkningsgruppe, og det har været medvirkende til, at vi de seneste fire år oplevet en medlemsfremgang i aldersgruppen 60+ på 30 procent.

Simon Prahm hævder, at DIF er kalket til. Han kommer med kritikken på et besynderligt tidspunkt, netop som DIF har igangsat en proces, der skal kigge nærmere på vores medlemsbegreb i forhold til nye og spændende idrætsgrene.  Desuden har DIF gennem administrative besparelser fundet midler til at igangsætte en række udviklingsprojekter, der løber i årene 2011-2014. De foreløbig 17 projekter er med til at udvikle foreningsidrætten, så den bliver endnu mere tilgængelig og fleksibel og kommer danskernes behov og ønsker i møde. Et af projekterne er et samarbejde mellem DIF, Danmarks Basketball-Forbund og ja, GAM3. Projektet går ud på at igangsætte 3 mod 3-basketball, hvor man spiller på en enkelt kurv i stedet for på to kurve. Det spil kræver færre spillere og mindre plads. Det er dermed lettere tilgængeligt, og et af hovedformålene i projektet er at udvikle et idrætstilbud tilbud dem, der bor i de belastede boligområder. Jeg vil gerne rose GAM3 for deres hjælp og ekspertise i den forbindelse, og vi betragter GAM3 som en vigtig samarbejdspartner.

Så Simon Prahm, du kan være helt rolig. Foreningsidrætten gør hver dag en kæmpe indsats, så alle befolkningsgrupper får adgang til idræt. Til glæde for samfundet og til glæde for den enkelte, der mærker værdien af at dyrke idræt.