Fysisk aktivitet gørn børn klogere

Hvis du vil forbedre dine børns evner til at lære, så er det en rigtig god ide at sikre, at de er fysisk aktive. Den konklusion er en række førende skandinaviske forskere nået frem til. Deres afsæt er nye forskningsresultater, der dokumenterer en positiv sammenhæng mellem fysisk aktivitet og indlæring.

I idrætten anser vi konklusionen for at være et gedigent gennembrud. Det gør vi, fordi vi nu har forskernes ord for, at fysisk aktivitet ikke blot er sundt, men også styrker indlæringen. Forskerne bygger blandt andet deres konklusion på, at fysisk aktivitet påvirker evnen til problemløsning, logisk tænkning, rumopfattelse, sproglige færdigheder, arbejdshukommelse, selvopfattelse og opmærksomhed.

Ny viden udfordrer
Den nye viden udfordrer tilrettelæggelsen af undervisningen i folkeskoler og ungdomsuddannelser, udformningen af læreplaner i børnehaver og fritidsinstitutioner, for den fysiske planlægning af byrum, udviklingen af idrætsfaciliteter og tilrettelæggelsen af idrætsforeningernes tilbud.

Udfordringer, som vi i DIF gerne vil være med til at komme med løsninger på. De seneste år har vi etableret i omegnen af 100 idrætsbørnehaver landet over. Vi vil gerne hjælpe mange flere børnehaver i samme retning, for erfaringerne med idrætsbørnehaverne er entydigt positive. Og med cirka 1800 børnehaver landet over er potentialet stort. Om kort tid lancerer vi et nyt koncept, som kan bruges i alle børnehaver, og som vil give medarbejderne inspiration til at arbejde med at udvikle børnenes bevægelsesfærdigheder.

Svensk forskning
I folkeskolen er det vigtigt, at faget idræt i folkeskolen udvikles. Et svensk forskningsprojekt har dokumenteret, at idrætstimernes antal og indhold påvirker elevernes evne til indlæring. Efter ni års skolegang kunne man se en klar sammenhæng mellem fysisk aktivitet og skolepræstationer.

Hvis vi for alvor skal give børnene en mere aktiv skoledag, er det imidlertid nødvendigt at integrere fysisk aktivitet i de øvrige fag. Som når eleverne i de mindste klasser har ”løb-og-læs” på skemaet. Af samme grund ønsker vi en længere skoledag for de mindste elever, så der bliver plads til mere fysisk aktivitet og bevægelse.

I idrætten skal vi også forny os. En række specialforbund er i gang med at videreudvikle både indhold og organisering af deres idrætter for at gøre idrætstilbuddene både mere tiltrækkende og nemmere tilgængelige, så flere bliver aktive. Det gælder fx fodbold og basket.

National ambition
Børn og unge, der både lærer bedre og mere, har ikke kun stor værdi for den enkelte, men også for samfundet. Derfor bør vi have en national ambition om mindst én times fysisk aktivitet for børn og unge om dagen. Og derfor har folketing, kommuner, skoler, fritidsordninger, daginstitutioner, idrætsforeninger og sidst men ikke mindst forældre alle et ansvar for at løfte den ambition.

For at komme i gang vil vi gerne invitere børne- og undervisningsminister Christine Antorini til et samarbejde om et eller flere pilotprojekter i folkeskolen, hvor idræt bliver en integreret del af børnenes hverdag. Vi har brug for mere viden om, hvordan man i praksis skal organisere idrætsaktiviteterne for at opnå den bedste indlæring og det bedste skolemiljø. Den viden vil vi gerne være med til at fremme.