Idræt er en sund investering

Det giver god mening, at sundhedsministeriet nu også hedder forebyggelsesministeriet. Forebyggelse er nemlig forudsætning for at opnå bedre sundhed i Danmark, og hvis vi danskere ikke bliver mere sunde, så står vi med et kæmpe samfundsmæssigt problem.

I disse år og i de kommende årtier sker der en aldring af den danske befolkning. Frem mod 2044 bliver der cirka 50 procent flere danskere over 65 år, og den udvikling sætter de offentlige sundhedsudgifter under massivt pres. Det Økonomiske Råd vurderer, at de årlige sundhedsudgifter i 2050 årligt vil være 32,5 milliarder kroner højere set i forhold til 2008-niveauet. Og det tal holder kun, hvis den længere levealder bliver ledsaget af et tilsvarende antal ”sunde” år. Hvis presset ikke skal vælte læsset, så skal danskerne blive sundere, end de er i dag, og i den forbindelse spiller idrætten en central rolle.

Fysisk inaktivitet koster nemlig hvert år samfundet enorme summer. Statens Institut for Folkesundhed har regnet på det, og resultaterne er iøjnefaldende. 

• Fysisk inaktive har 8-10 flere år med langvarigt belastende sygdomme end fysisk aktive.
• Hvert år ender 1.200 danskere på førtidspension på grund af fysisk inaktivitet.
• Fysisk inaktivitet er hvert år årsag til 2,6 millioner ekstra besøg hos praktiserende læger.
• Sundhedsvæsnets årlige nettoomkostninger relateret til fysisk inaktivitet er på 2,9 milliarder kroner.

Kronikken er bragt i Jyllands-Posten den

De frivillige kræfter i DIF’s 10.800 foreninger arbejder hver dag for at få danskerne til at dyrke idræt, og arbejder dermed også for at gøre danskerne sundere. Resultaterne er – heldigvis - opløftende. Siden 2007 har DIF’s foreninger oplevet en fremgang på 30 procent i antallet af medlemmer over 60 år, og det betyder meget i det store sundhedsregnskab. Efter bare nogle få måneders træning kan en ældre person være tre til fem år yngre funktionsmæssigt og dermed mindske sit behov for kontakt til sundhedsvæsenet.

Fremgangen er ikke kommet af sig selv. De enkelte idrætsforbund og foreningerne har været dygtige til at udvikle specielle tilbud til den ældre generation. Bedstevolley er et godt eksempel. Her er bolden blødere, og de normale volleyballregler er modificerede, så det er nemmere for de ældre at være med. Et andet eksempel er krolf, der er et miks af golf og kroket. Krolf appellerer til den ældre generation, og de seneste år er der etableret utallige krolf-klubber rundt omkring i landet.

Fra DIF’s side lover vi at blive ved med at udvikle nye idrætstilbud. Vi påtager os ansvaret for at få aktiveret de idrætssvage befolkningsgrupper og give børn idrætsvaner, der holder livet igennem. Til gengæld forventer vi, at foreningsidrætten og dens 360.000 frivillige bliver anerkendt og prioriteret fra politisk hold.

Sundheds- og forebyggelsesministeren kan begynde med at overbevise kulturministeren om, at voksendiskrimineringen i folkeoplysningsloven skal fjernes. I dag risikerer idrætsforeningerne at blive straffet økonomisk, når de får voksne medlemmer, og det er med til at lægge en dæmper på forebyggelsesindsatsen. Hun kan også understøtte de mest fremsynede kommuner i at lave en styrket idrætspolitik med idrætsforeningerne som konstruktive partnere.

Hvis både landspolitikere og kommunalpolitikere bruger idrætten aktivt i forebyggelsesarbejdet, garanterer DIF et samfundsøkonomisk afkast. KL har tidligere i år opgjort, at for hver gang der bruges 100 kr. på behandling af sygdomme på landes sygehuse, går der kun 40 øre til forebyggelse. Den andel bør være langt større.

Danmark har fået en forebyggelsesminister. Vi ser frem til, at det sætter sig spor i regeringens politik og i borgernes hverdag. I DIF vil vi gerne gøre endnu mere for at understøtte, at danskerne lever sundere liv. Idrætten er et godt sted at investere – for det betaler sig.