Kommunalt bureaukrati med vokseværk

12. okt 2011

KL og kommunerne har de senere år skarpt kritiseret statens lyst til at rulle nye regler og andre bureaukratiske tiltag ud over den kommunale sektor. Desværre viser en ny undersøgelse om administrativt bøvl, at kommunerne har taget alt for godt ved lære af staten. De frivillige ledere i idrætsforeningerne bliver spundet ind i et væv af regler, ansøgninger og afrapporteringer, der kan dræne gejsten hos selv den mest vedholdende ildsjæl. Det er slemt nok i sig selv. Men endnu værre er det, at bureaukratiet også påvirker foreningernes muligheder for at tiltrække nye frivillige ledere i fremtiden.

Undersøgelsen giver en klar indikation på, hvor foreningslederne oplever mest bøvl: I samspillet med kommunen. Og foreningslederne peger på, at bureaukratiet har vokseværk.

”Der kræves så meget papirarbejde til dokumentation, når vi skal have lokaletilskud fra kommunen, at vi helt er ophørt med at søge.”

Dette er blot ét blandt mange eksempler, vi har modtaget. Godt 1.400 ledere i DIF-idrætsforeninger deltog i undersøgelsen. Alene eksemplerne på snærende bureaukrati fylder samlet 147 sider. Så der er nok at tage fat på for at gøre det nemmere at være frivillig leder i Danmark.

I det netop offentliggjorte DIF-udspil, Mindre bureaukrati – flere frivillige, stilles skarpt på nogle af de værste bureaukrati-knaster, de frivillige ledere støder på. Og der er angivet forslag til løsninger, der kan mindske bøvlet. En rød tråd i udspillet er, at de offentlige myndigheder med fordel kan skrue ned for kontrollen og op for tilliden. Det vil ikke kun gøre det nemmere at være frivillig leder, men også spare den offentlige sektor for unødig bureaukrati.

I DIF vil vi gerne i dialog med kommunerne om, hvordan samspillet mellem kommune og forening kan blive bedre. Derfor har vi inviteret til et samarbejde, hvor vi vil indgå aftaler med 5-6 kommuner om at blive idræts-frikommuner. Aftalerne kommer formentlig til at omfatte håndtering af lokalefordeling, digitalisering på folkeoplysningsområdet og foreningernes adgang og indgang til kommunen mv. I aftalerne vil andre elementer også indgå – fx at en kommune trækker idrætstrænere med ind i undervisningen i folkeskolens idrætstimer.

Vi har store forventninger til samarbejdet med idræts-frikommunerne. Aftalerne vidner om, at der i disse kommuner er et klart ønske om at styrke samarbejdet med idrætsforeningerne og få gjort noget ved bureaukratiet. Sammen med de involverede kommuner vil vi arbejde for at få udbredt de gode erfaringer, så flere kommuner og foreninger kan blive inspireret heraf.

Fredag den 30. september er national frivillighedsdag. Og EU-kommissionen har udpeget 2011 til Europæisk Frivillighedsår for at synliggøre det frivillige arbejde og fremme rekruttering af frivillige. Over hele landet har det udløst lokale aktiviteter for at stille skarpt på frivillighed. Det er positivt. Imidlertid er det vigtigt, at den samfundsmæssige værdi af frivilligt arbejde og vigtigheden af gode rammevilkår for frivilligt arbejde ikke kun indgår i festtalerne, men bevæger sig fra de gode intentioner til konkret handling.