Vision om verdens mest aktive folkeskole

Børn og unge i folkeskolen skal op af stolene og ud at bevæge sig. Danmarks Idræts-Forbund (DIF) har en vision om, at vi som samfund skal skabe verdens mest fysisk aktive folkeskole. Med et nyt skolepolitisk oplæg giver DIF sine anbefalinger til, hvordan det kan opnås. Vi håber det skaber genklang hos regering og opposition, som er enige om, at der skal mere idræt ind i folkeskolen.

Alle elever i den danske folkeskole bør være aktive mindst en time om dagen. Idrætstimerne er kun en del af løsningen. Skolen skal udvikles, så idræt og bevægelse spredes ud og integreres i hele skoledagen. Og skoledagen bør være længere end den er i dag for specielt de yngre elever. Ønsket om en længere skoledag - af nogle kaldet helhedsskolen eller heldagsskolen - deler DIF med mange.

Verdens mest aktive folkeskole kræver, at idrætsfaget får højere status blandt lærere, forældre og børn, og at målsætningerne for faget bliver mere præcise end i dag. En helt ny undersøgelse fra DIF viser desuden, at 72 % af folketingskandidaterne ønsker flere obligatoriske idrætstimer i folkeskolen. Eleverne bør også præsenteres for et bredere idrætsbillede. Lad mig blot nævne, at DIF-idrætten repræsenterer mere end 100 idrætsdiscipliner, og kun en brøkdel har børnene været præsenteret for i løbet af deres folkeskoletid.

Aldersrelateret træningskoncept bør være skolelærdom
Vi mener også, at idrætslærerne som minimum skal være linjeuddannede og have adgang til efteruddannelse. Team Danmark og DIF har udviklet et aldersrelateret træningskoncept, som bør være skolelærdom for idrætslærerne, og som specielt de yngre elever vil have stor gavn af.

Fra udlandet ved vi, at elever på skoler, der tilbyder flere idrætstimer end normen, har opnået højere karakterer i forhold til elever på andre skoler. De politiske partier og kommunerne skal huske, at fysisk aktivitet ikke blot øger elevernes trivsel, sundhed og motoriske færdigheder men også indirekte indlæringen. Idræt giver glade børn, der er fysisk aktive og parate til at lære.

For DIF er en skoledag med mere fysisk aktivitet også en skole, hvor de boglige fag i sig selv er integreret med muligheden for at bevæge sig, og hvor frikvartererne lægger mere op til fysisk aktivitet.

Skolernes skal vare moderne faciliteter
En skole, der er levende og aktiv hele dagen, stiller krav til faciliteterne. Derfor skal skolernes fysiske omgivelser være tidssvarende og kunne imødekomme nutidens idrætsefterspørgsel. Moderne faciliteter vil også være af enorm betydning for det foreningsliv, der foregår på langt de fleste folkeskoler og de tilhørende arealer efter skoletid. Skolerne og udearealerne skal i langt højere grad end i dag betragtes som en del af byens rum og give plads til idrætsaktiviteter.

De mange milliarder, der i de kommende år bruges på renovering af skoler, skal med andre ord bruges intelligent, og elevernes adgang til idræt og bevægelse bør være en central del af bedømmelsen af skolerne.

Når børn bliver teenagere, bliver de mindre fysisk aktive. Næsten ni ud af ti af de 8-12-årige er medlem af en idrætsforening, men herefter falder en del fra. Mange teenagere mister også interessen for idrætstimerne i skolen og kommer ind i en ond cirkel uden fysisk bevægelse, uden at være med i idrættens fællesskaber og med risiko for livsstilssygdomme. De unge "frafaldne" er en udfordring, som vi alle skal arbejde med fremadrettet.

Svendborg viser vejen
I Svendborg Kommune har idrætsskoler vist, hvordan arbejdet med idrætstalenter har været en katalysator for at motivere alle skolens børn til at dyrke mere idræt og bevæge sig gennem en hel dag. Alle eleverne har fået flere idrætstimer og øget fokus på sundhed og bevægelse er generelt tænkt ind i skolens dagligdag. Nye forskningsresultater viser, at eleverne på idrætsskolerne i Svendborg er blevet sundere, og at seks idrætstimer om ugen halverer risikoen for at få forstadier til sukkersyge.

DIF ønsker at udvide idrætsskolemodellen, så det ikke kun er et anliggende for elitekommuner. Senest 2014 bør halvdelen af landets kommuner have mindst en idrætsskole.

"Projekt Skolesport" er idrætsaktiviteter efter skoletid, der er målrettet idrætsusikre børn med dårlig motorik og uden tradition for idrætsdeltagelse i familien. Dansk Skoleidræt, Trygfonden og DIF står sammen med 16 kommuner bag projektet. Aktiviteterne foregår p.t. på 124 skoler i trygge idrætsmiljøer på skolerne og ofte i samarbejde med lokale foreninger. De ikke-idrætsvante børn tæller blandt andet overvægtige, men også børn af forældre med anden etnisk baggrund end dansk, som ikke har tradition for at dyrke idræt.

Projekt Skolesport
På en skole i Helsingør er over halvdelen af de 40 skolesportsbørn nydanskere. De har idræt to gange om ugen og dyrker svømning, skøjteløb m.m. i trygge rammer. En gang om måneden besøger holdet en lokal idrætsforening, der er ukendt land for mange børn med anden etnisk baggrund. Allerede nu har det betydet, at flere af de nydanske børn har meldt sig ind i en idrætsforening.
 
De mange gode erfaringer med Projekt Skolesport ønsker DIF at dele med alle dele af det politiske landkort, som ønsker en længere skoledag for eleverne med plads til fysisk aktivitet og bevægelse.

Projektet kan også inspirere til, at der i alle landets kommuner udpeges en koordinator, der har ansvaret for at igangsætte initiativer inden for fysisk aktivitet og bevægelse i kommunens skoler og gerne i samarbejde med den lokale idræt.

For at idræt og fysisk bevægelse i folkeskolen kan få et løft og integreres i børnenes skoledag, skal der bygges bro mellem institutionerne og de lokale idrætsforeninger. DIF-idrætten har sammen med Det nationale videncenter KOSMOS udviklet et særligt inspirationsmateriale til SFO-børnene for at sikre gode tilbud til netop den målgruppe og nye måder at dyrke en kendt idræt på.

Trænere med DIF's uddannelse skal kunne undervise
DIF ønsker desuden, at eksperter fra den lokale idræt skal være en del af skolens hverdag og motivere børnene til mere idræt og fysisk aktivitet i folkeskolen. Trænere fra de lokale idrætsforeninger, som har gennemført DIF's diplomtræneruddannelse, skal kunne undervise i konkrete forløb i idrætstimerne. Gevinsterne for skolen og eleverne er at få tilført inspiration og nyt syn på folkeskolens arbejde med at opbygge elevernes idrætsmæssige og motoriske færdigheder.

DIF vil foreslå Undervisningsministeriet og Kommunernes Landsforening (KL), at idrættens egne eksperter på den måde får adgang til at undervise eleverne og være med til at motivere børnene til fysisk aktivitet.

Igennem de senere år har der på Christiansborg og i kommunerne været fokus på, at der skal være mindre specialundervisning, så flest mulige kan være en del af undervisningen i de almindelige klasser. I DIF tror vi på, at idrætten kan være med til at inkludere flere elever i den almindelige folkeskole. Mere idræt vil kunne give børnene nogle succesoplevelser og mere fysisk aktivitet vil kunne skærpe koncentrationen i de boglige fag. Eleverne vil også få glæde af idrættens sociale dimension og de sociale kompetencer, som idrætsdeltagelse giver.

Lad os sætte forsøg i gang
DIF ønsker at igangsætte fem pilot- og forsøgsprojekter. Det skal ske i et samarbejde med en række af DIF's specialforbund, Undervisningsministeriet, KL og fem udvalgte kommuner. I projekterne skal idrætten integreres og anvendes som et af flere redskaber til at få flere elever fra specialklasserne og på specialskolerne til at være en del af de almindelige skoleklasser.

Med DIF's skolepolitiske oplæg er vi parate til at sætte handling bag ordene om at skabe verdens mest aktive folkeskole og skabe fundamentet for at børn og unge får et aktivt liv med idræt. Nu håber vi, at politikerne vil tage handsken op.

Se DIF's skolepolitiske udspil.