DIF mener: Idrættens nytårsforsæt
I aften, når nytårstorsken eller nytårsstegen står på bordet, og hvor der ovenpå de mange julekalorier også skal indtages kransekage og champagne, kommer middagssamtalen med stor sandsynlighed til at kredse om, hvad ens nytårsforsæt skal være.
Vi vil sikkert være mange voksne, der vil pege på mere motion som nytårsforsæt nummer ét. Og mange af os vil i løbet af de første uger af det nye år skynde os ned i det nærmeste fitnesscenter, hvor der lokkes med rabatter, spinninghold og personlige træningsvejledere.
Fitnesscentrene har i de seneste år sat deres dygtige præg på de ændrede motionsbehov og -vaner i den voksne del af den danske befolkning. Over en halv million danskere gør i dag brug af de ikke helt billige, men til gengæld fleksible tilbud, som især de store fitnesskæder er meget ferme til at markedsføre. Travle karriere- og småbørnsforældre har behov for nemt at kunne gå til og fra deres daglige eller ugentlige motion. Det behov opfylder både fitnesscentrene og den hurtige løbetur i det fri.
Men hvor står foreningsidrætten i kampen om det voksende voksne motionsmarked? Hvad gør foreningsidrætten for at give voksne danskere mulighed for at indfri deres nytårsforsæt?
Børn har brug for idræt
Vi har i DIF-idrætten i vores 10.500 lokale medlemsforeninger med stor succes evnet at tiltrække og fastholde børn. Børn har brug for leg og fællesskab. Børn har brug for voksne til at tage sig af dem. Børn har brug for afstressende rammer til at kunne fordybe sig i deres idræt. DIF og DIF’s mange forskellige specialidrætter har i høj grad i de seneste år formået at udvikle børnevenlige tilbud i en sådan grad, at børnene i dag strømmer til idrætsforeningerne. DIF er med sine 700.000 medlemmer under 18 år da også Danmarks største børneorganisation.
På samme måde er det lykkedes for os at få bedre fat i den ældre målgruppe – seniorerne over 60 år – der i modsætning til de 25-60-årige har bedre tid til foreningernes 'forpligtende fællesskab'. Golf er blevet den ny 'nationalsport' for de ældre, men også nye og ældrevenlige motionstendenser som stavgang og krolf har DIF’s forbund og foreninger formået at tage på programmet med stor succes.
Mellemgruppen – de voksne mellem 25 og 60 år – har vi imidlertid haft sværere ved at få fat i. Nuvel, vi har fastholdt vores over 600.000 voksne medlemmer mellem 25 og 60 år. Men vi har ikke formået at få del i den vækst i de voksnes motions- og idrætsdeltagelse, som de seneste år har budt på.
Hvorfor ikke? Fordi vi i foreningsidrætten ikke tænker i markedsføring og kunder, men i medlemskaber med både rettigheder og pligter. Fordi vi i foreningsidrætten er bygget op omkring frivillig arbejdskraft (400.000 danskere arbejder som frivillige ledere, trænere eller hjælpere i DIF-idrætten), som desværre ikke har mulighed for at stå til rådighed døgnet rundt for voksenmotionisternes krav om fleksible åbningstider. Og nok også fordi vi i foreningsidrætten er et traditionelt tænkende folkefærd, der holder fast ved de gamle, velprøvede løsninger som f.eks. to gange træning om ugen og kamp i weekenden!
Det er vi imidlertid i gang med at lave om på! Der eksisterer nemlig et enormt potentiale for foreningsidrætten på voksenmotionsmarkedet. Undersøgelser peger på, at de voksne motionister meget gerne vil 'spille en god gang bold' eller dyrke en af DIF’s 60 andre specialidrætter, men at de vælger fitnesscentret på grund af dets fleksible åbningstider.
Idræt er sundere end fitness
Samtidig viser en række videnskabelige undersøgelser, at boldspil – og især fodbold – er noget af det sundeste, man kan dyrke – og på en række parametre er meget sundere end dét, der tilbydes i fitnesscentrene. Simpelt hen fordi boldspil indeholder så mange forskellige elementer (hurtighed, udholdenhed, interval, styrke, drejninger, hop) og derfor både styrker knogler, kondition og motorik.
Endelig viser undersøgelser også, at legen og det sociale fællesskab i foreningsidrætten er guld værd, når det gælder om at få folk til at blive ved med at motionere. I fitnesscentrene falder mange folk fra, fordi det alt andet lige er mere 'mentalt opslidende' at sidde på en spinningcykel end at spille bold med kammeraterne. Undersøgelser har vist, at selv om fodbold er fysisk mere krævende end fitness i fitnesscentret, så opfatter fodboldspillerne det ikke selv sådan. Anstrengelserne bliver så at sige 'leget væk'.
Vi har således i DIF-foreningsidrætten nogle rigtig gode produkter på hylderne til de mange motionshungrende voksne, som i begyndelsen af det nye år skal have indfriet deres nytårsforsæt: Vi har sundhed. Vi har leg. Vi har socialt fællesskab. Og vi kan garantere for en lang holdbarhed på varen: Du bliver aldrig træt af at lege med vores produkter.
Vi skal imidlertid have udvidet åbningstiden i butikken. Vi skal også have produktudviklet vores tilbud, så de bedre passer til især den travle voksne motionist. Og så mangler vi en slagkraftig markedsføring af vores idrætstilbud.
DIF’s eget nytårsforsæt er at få rettet op på disse mangler. Vi vil radikalt ændre på foreningsidrættens tilbud på voksenområdet ved at gøre dem mere fleksible og mere synlige. Vi har i 2010 sammen med en række af vores specialforbund udarbejdet en lang række store udviklingsprojekter. Det er udviklingsprojekter, der er bundet mange millioner kroner i halen på, men som vi til gengæld forventer vil skabe en række nye tilbud til voksne – til gavn for folkesundheden og den enkeltes almene, mentale velvære. Vores ambitionsniveau er så højt, at vi forventer at øge antallet af DIF-medlemmer med over 100.000 i løbet af de næste tre år.
Hvad kan danskerne så forvente af nye tilbud i 2011? Lad mig give nogle eksempler på, hvad vi i DIF og i vores forbund vil søsætte af nye koncepter:
Vi har inden for fodbolden rigtig godt fat i børn, men kunne sagtens have bedre fat i de voksne motionister. DIF og DBU vil derfor i samarbejde indføre 'fodboldfitness' til voksne, der ikke 'tænder' på det traditionelle 11-mands fodboldkoncept. Grundtanken i 'fodboldfitness' er, at man ikke skal spille 11 mod 11, men i stedet eksempelvis fem mod fem, så det er nemmere at få en træning stablet på benene, og så man får mere boldkontakt. Der skal ikke være faste træningstider, men man melder sig til de træninger, man har lyst til, via nettet. Hvis man eksempelvis arbejder sent om torsdagen, kan man melde sig til en træning torsdag formiddag, hvor der i dag ingen aktivitet er på banerne. Fodboldfitness vil - i modsætning til i England, hvor det tilbydes via kommercielle fodboldcentre - blive udbudt af (forhåbentlig rigtig mange af) de 1.600 fodboldklubber, som hører under DIF og DBU.
Inden for golf har vi godt fat i de ældre, men også her er det svært at fastholde især de 25-45-årige. Der er således syv gange så mange golfspillere på 65 år som golfspillere på 35 år. Det har DIF og Dansk Golf Union besluttet at gøre op med. Den klassiske måde at spille golf på er at betale 5.000 kroner (plus indskud), hvorefter man kan spille lige så ofte på banen, som man har lyst til. Problemet er, at spillerne ofte har mere lyst, end de har tid. De kommer med andre ord for lidt ud på banen i forhold til kontingentets størrelse. Det betyder, at meget få erhvervsaktive forældre til små børn spiller, da de er presset på fritiden. Fra årsskiftet indføres der nu fleksible kontingenter i klubberne. Det vil sige, at man kan betale et kontingent, der måske kun koster 10 eller 20 % af den 'gamle pris', men man kan til gengæld kun spille gratis på banen et begrænset antal gange. Den løsning passer perfekt til den spiller, som måske kun kan 'slippe væk' fra familien for at spille golf fem, ti eller femten gange om året.
Gymnastik har mistet mange medlemmer de seneste år. Mange dyrker i stedet alle mulige andre former for 'gymnastik' i andre miljøer. Zumba, sjipning, pilates, parkour hedder nogle af de nye trends, som er kommet frem. Fremover vil DIF og gymnastikforbundet være bedre til at være på forkant med udviklingen. Instruktører i landets mange gymnastikforeninger vil derfor blive tilbudt uddannelser i nye træningskoncepter, som vil betyde, at foreningerne i langt højere grad kan være med på beatet, når der hvert år bliver udbudt gymnastiklektioner i nye gymnastiktrends.
Badminton er en anden af de idrætsgrene, der har et stort medlemspotentiale blandt de voksne motionister. Her vil DIF og badmintonforbundet bl.a. indføre pay’n play for at tiltrække og fastholde de voksne motionister. Det bliver endnu mere fleksibelt end fodbold, da der ikke kræves mere end to spillere til at spille badminton. Spillerne skal fra dag til dag kunne booke tider, der passer dem bedst. Desuden vil badmintonforbundet i sit udviklingsprojekt promovere Speed Badminton. Denne afart af klassisk badminton spilles udendørs og typisk i parker og på andre græsarealer. Ved at tilbyde denne disciplin kan forbundet holde kontakten til sine medlemmer i sommerhalvåret og mindske risikoen for medlemsfrafald.
Fælles for de nye tilbud er fleksibilitet. Fleksibilitet i form af udvidet åbningstid. Fleksibilitet i form af differentieret (og mere retfærdig) kontingentstruktur. Fleksibilitet i form af opblødning af stramme, gamle regler og indførelse af nye og mere motionist-egnede måder at dyrke idrætsgrenene på.
Der er derfor ikke længere grund til at lade dit nytårsforsæt begrænse sig til, hvad fitnesscentret kan tilbyde. I 2011 vil foreningsidrætten være på banen med fleksible tilbud skræddersyet til travle, voksne danske motionister, som både vil have sundhed, leg og fællesskab.
Godt nytår!