19. september: Der åbnes for indstillinger
19. oktober: Der lukkes for indstillinger
27. oktober: En jury udvælger tre finalister
3. januar 2026: Vinderen afsløres i forbindelse med det store Sport 2025-show i Jyske Bank Boxen i Herning
SPORT 2025
ÅRETS HOLDKAMMERAT
11-årige Freja er Danmarks bedste holdkammerat?
I et felt på flere end 180 nominerede er der netop blevet fundet frem til Danmarks bedste holdkammerat under 18 år. Valget faldt på 11-årige Freja Matthisson Sejersen fra TSG Floorball Fighters i Guldborgsund, og hun var tydeligt overrasket, da hun blev overrasket af sine holdkammerater til hvad hun troede var en helt normal træning.
”Først der kunne jeg slet ikke forstå det. Jeg var bare sådan wow. Jeg har egentlig aldrig tænkt over, at jeg gør noget særligt. Jeg kan bare godt lide at være sammen med mine venner, og man møder og spiller sammen med nogen fra andre klasser på min skole,” siger Freja.
Freja har allerede modtaget den velfortjente hyldest fra hendes holdkammerat og hele foreningen, og 3. januar kan hun så se frem til en endnu større fejring ved Sport 2025 i Herning.
Med prisen følger 50.000 kroner til en oplevelse med holdet.
De to andre finalister er 13-årige Thorbjørn Østerbæk fra AK Jyden Brydning i Aalborg og Moammar Sharaf på 15 fra Horsens Athlet Klub. De modtager hver 10.000 til et arrangement for holdet.
Se hvem der er indstillet til prisen i 2025 på kortet her
OM PRISEN
Det sociale fællesskab i idrætsforeningerne er unikt. Men det kommer ikke af sig selv. Derfor anerkender vi den helt særlige rolle, den gode holdkammerat spiller i alle landets foreninger, når vi kårer Fremtidens Idræt for Børn og Unge 'Årets Holdkammerat'.
Prisen uddeles til en holdkammerat, der gør en helt særlig og ekstraordinær indsats overfor holdkammeraterne og for det sociale sammenhold i foreningen. Med titlen følger 50.000 kroner til et arrangement i foreningen. Der er 10.000 til de øvrige to nominerede.
Alle kan indstille en holdkammerat: holdkammerater, frivillige, forældre og trænere, formænd osv. For den gode holdkammerat kan sætte et positivt aftryk hele vejen rundt i en forening.
Fremtidens Idræt for Børn og Unge er navnet på en ambitiøs indsats med støtte fra A.P. Møller Fonden, der over de næste fem år skal styrke og udvikle idrætten for de 900.000 børne- og ungemedlemmer i DIF's foreninger.
Lokale idrætsforeninger er afgørende for sammenhængskraften i Danmark, og de gode holdkammerater er fundamentet i enhver succesfuld forening. Det er dem, vi hylder med denne pris.
Tidslinje i 2025
FAQ
"Holdkammeraterne er hverdagens oversete helte i idrætsforeningerne. Vi er glade for, at vi med prisen her kan få dem helt frem på scenen og give dem den hyldest, de fortjener." Frans Hammer, næstformand i DIF