Værtsby 2022, 2023 og 2025
Aalborg
Med Honnørkajen i Aalborg som det helt store trækplaster har Nordens Paris allerede afviklet DIF DM-ugen to gange. Begge gange med stor succes og masser af spektakulære sportslige oplevelser.
Jeg glæder mig til, at Aalborg for tredje gang skal være vært for DM-ugen, for sport og foreningsliv er en vigtig del af Aalborgs DNA. Sporten rykker igen ud i byens rum bl.a. på havnefronten med tribuner og musik, så det bliver en folkefest for både atleter og publikum. Lasse Frimand Jensen, borgmester i Aalborg Kommune
"DM-ugen er et perfekt event for Aalborg, fordi det inspirerer og motiverer udøvere og tilskuere. Jeg glæder mig til at heppe på de mange atleter og samtidig hylde fællesskab, frivillighed og foreningsliv," fortæller Aalborgs borgmester, Lasse Frimand Jensen.
Efter Herning-værtskabet i 2024 ryger stafetten retur til Aalborg i sommeren 2025, hvor der forventes et stærkt line-up af seværdige idrætter med atleter på højeste niveau.
Glæd dig til en fantastisk uge med Honnørkajen som sportsfestens naturlige mekka.
Læs mere om Aalborgs seneste værtsskab i 2023 her.