Idrætter
Cykling
Cykling
Igen i år glæder vi os til at finde de hurtigste cykelryttere i Danmark sammen med Danmarks Cykle Union. Under DM-ugen kan man glæde sig til at opleve de største danske cykelstjerner, når de skal dyste om DM-guldet og ikke mindst den ikoniske dannebrogstrikot.
Første disciplin er enkeltstart, hvor cykelrytterne alene skal finde de hurtige pedaltråd frem for at køre den hurtigste tid. Det er cykelrytteren alene mod uret, og der skal findes en vinder hos både mændene og kvinderne.
Derefter gælder det linjeløbet, hvor det også gælder om at komme først over stregen. Linjeløbet er et af DM-ugens helt store trækplastre med deltagelse af danske verdensstjerner.
Begge dage køres der på ruter i og omkring Herning, og der er masser af gode muligheder for at opleve spændende cykelløb helt tæt på.
Discipliner under DM-ugen
- Landevej enkeltstart for mænd og kvinder
- Landevej linjeløb for mænd og kvinder
Tid og sted
Begge løb har udgangspunkt i Herning Midtby, hvor start og mål er. Løbene finder sted fredag den 21. juni og søndag den 23. juni.
Vidste du?
- at Emma Norsgaard Bjerg kun var 17 år, da hun vandt DM første gang?
- at Jesper Skibbys søster Karina har været dansk mester fire gange?
- at danmarksmestrene må køre i dannebrogstrikoten indtil næste DM?
- at gennemsnitsfarten for de fire hurtigste ryttere var over 51 km/t ved herrernes enkeltstart i 2022?
- at den hurtigste danmarksmester i enkeltstart i nyere tid er Martin Toft Madsen, der i 2018 kørte 52,023 km/t på landevejene ved Billund?