Idrætter

Billard

Billard 


Hvem tager DM-titlen i pool i Herning? Ja, du læste rigtigt. Under DIF DM-ugen i Herning spilles der DM i 9-ball og skomar. Her kan publikum opleve en vaskeægte gentleman-sport, hvor traditionerne holdes i hævd, og hvor ‘kamptøjet’ er til den nydelige side med sorte lædersko, sorte sokker, sorte dressbukser samt polo eller skjorte med klublogo.

Niveauet i dansk pool er højt i disse år, og arrangørerne melder om meget stor interesse for DM i pool. Årets DM bliver således en af de største turneringer på dansk jord i årevis, og der forventes deltagelse fra klubber fra hele landet i både 9-ball og skomar.

Discipliner under DM-ugen

  • Pool (9-ball) for mænd og kvinder 
  • Skomar for mænd og kvinder

Finaler afvikles:

  • Double (kvinder): Søndag 28/6 kl. 13.15-13.50
  • Double (mix): Søndag 28/6 kl. 13.50-14.25
  • Double (herrer): Søndag 28/6 kl. 14.25-15.00
  • Single (kvinder): Søndag 28/6 kl. 15.00-15.50
  • Single (herrer): Søndag 28/6 kl. 15.55-16.45
Billard

Vidste du?

  • at der findes anslået mere end 2000 spillesteder i Danmark lige fra billardklubber, boligforeningsklubber, firmaidræt, privatklubber, kommercielle spillesteder, ungdoms- og fritidsklubber m.v.?

  • at de største discipliner er pool, keglebillard og skomar?

  • at Den Danske Billard Union favner alle billarddisciplinerne og tilbyder turneringer og hyggebillard i mere end 225 organiserede klubber i landet?

  • at alle kan få gratis prøvetimer i klubberne samt låne køer og kridt?
Læs mere