Idrætter

Biathlon orientering

Biathlon orientering

Det gælder om at holde hovedet ualmindeligt køligt, hvis man vil først i mål og kåres som danmarksmester i biathlon orientering. En sport, hvor Danmark kan mønstre nogle af verdens bedste atleter.

DM i biathlon orientering i Aalborg består af et kort orienteringsløb, derefter fem skud liggende, endnu et kort orienteringsløb og til sidst afsluttes der med fem stående skud.

Glæd dig til et spændende race i et konkurrenceformat, der er kort og intenst, og hvor vinderen ventes i mål efter cirka 25 minutter.

Disciplin
Biathlon orientering (sprint)

Konkurrencested
DM i biathlon orientering afholdes ved Skytteforeningen Kimbrerne, som holder til i Svenstrup lidt uden for Aalborg.

Biathlon orientering

Vidste du?

  • at strafrunden ved manglende træffere er cirka 25-35 sekunder?

  • at orienteringsløbsrunderne er ca. 1,5 km lange?

  • at stærk vind kan få en afgørende betydning for konkurrencens resultater?

  • at der er 50 meter fra standplads til måltavlen og selvom målene ser lige store ud til begge skydestillinger, er: 
    - målet i den liggende skydestilling 4 cm i diameter.
    - målet i den stående skydestilling er 11 cm.

 

 

Læs mere