Idrætter

Krolf

Krolf

Igen i år byder Dansk Arbejder Idrætsforbund velkommen til DM-ugens hyggeligste Danmarks Mesterskab: Krolf - en sport, hvor det sociale vejer tungt, og hvor alle kan være med. Til DM-ugen kan man glæde sig til at se, at alle hold spiller 36 huller, hvorefter vinderholdet kåres efter den laveste samlede holdscore.

Som navnet måske antyder, er Krolf en mellemting mellem kroket og golf. Her bruges køller, som vi kender fra kroket - men i stedet for buer, spiller man på huller, som vi kender fra golf. Banen består af 12 huller, som det gælder om at gå igennem med færrest mulige slag. Sporten er en dansk opfindelse og spilles ikke andre steder i verden.

Alle kan være med til sporten uanset form og teknik – ja selv spillere med rollator kan være med – og det er der! Selvom dét at vinde et Danmarks mesterskab naturligvis fylder meget, så er omdrejningspunktet for sporten det sociale.

Discipliner under DM-ugen 

  • Krolf holdkamp

Tid og sted
Oplev Krolf på Stadionområdet i Herning lørdag den 22. juni. 

Krolf

Vidste du?

  • at der aldrig har været en officiel danmarksmester på under 65 år i krolf?

  • at krolf spilles i næsten 200 idrætsforeninger i Dansk Arbejder Idrætsforbund?

  • at der de seneste år er udviklet udstyr, så der nu også kan spilles krolf inde i idrætshallerne?

  • at krolfspilleren Erik Kjeldgaard har vundet individuelt DM fire ud af seks afholdte gange?

  • at man til DM mødes og spiser frokost sammen med modstanderne undervejs? Det sociale ved sporten er afgørende.
Læs mere