Gå direkte til indhold

Idrættens fysiske rammer

En bred vifte af tilgængelige idrætsfaciliteter og velfungerende fysiske rammer er en forudsætning for alle former for idrætter. At bevare, udvikle og skabe nye faciliteter og arealer til idræt er vigtigt. De er en kilde til glæde og fællesskab, og fremmer fysisk og mental sundhed og livskvalitet.

I DIF mener vi, at alle skal have mulighed for at dyrke netop den idræt, de brænder for. Det kræver et alsidigt udbud af faciliteter, arealer og sportslige miljøer, som er tilgængelige og indbydende for alle. Ud over relevante faciliteter til konkurrence og træning, skal der også være faciliteter til spontane og sociale fællesskaber.

I DIF vil vi indtage en markant rolle i debatten om idrættens fysiske rammer. Vi vil sørge for, at foreningsidrætten får en stemme i debatten, men vi vil også udfordre vanetænkning og politiske prioriteringer. Som interesseorganisation for idrætten bredt set vil vi fokusere på en national indsats, hvor vi gennem strategisk interessevaretagelse vil påvirke beslutningstagere i stat og kommune, så vi sammen kan skabe bedre fysiske rammer for idræt.

DIF’s interessevaretagelse på facilitetsområdet tager først og fremmest afsæt i ’Politisk program 2015-2020’, ’Miljø- og naturpolitisk udspil og ’Miljøkodeks’.


Herunder kan du læse om nogle af DIF's aktuelle initiativer på området.

  • Kunstgræsbaner er populære, og efterspørgslen fra især landets fodboldklubber har fået de fleste danske kommuner til at anlægge mange nye kunstgræsbaner i de senere år. Kunstgræsbanerne er blandt andet populære, fordi man kan anvende dem stort set året rundt. Dermed behøver fodboldklubberne ikke flytte træningen ind i idrætshallerne i vinterhalvåret. Det giver den fordel, at der er mere plads og flere træningstider til de traditionelle hal-idrætter.

    Gode råd om kunstgræsbaner
    Det kan være vanskeligt for kommuner og idrætsforeninger at vurdere, hvilket kunstgræsprodukt de skal vælge, og hvilke egenskaber de skal prioritere. Det kan være lidt af en jungle at finde rundt i de mange produkter og leverandører, som alle mener, at de har de bedste og mest miljørigtige produkter på markedet. Derfor har DIF udarbejdet et kunstgræshæfte med inspiration og gode råd til planlægning af kunstgræsbaner. Heri får du hjælp til at træffe det rette valg. Valget handler først og fremmest om at kortlægge brugergrupper og kontekst. På baggrund af en vurdering af brugergrupper og kontekst er det lettere at fastlægge banens placering, størrelse, opstregning og kunstgræstype.

    Download hæftet 'Kunstgræsbaner til idræt - inspiration og gode råd til planlægning af kunstgræsbaner'.

  • Skoler findes over hele landet – i alle boligområder og for alle børn. Skolerne er derfor et afgørende indsatsområde for at sikre, at alle børn får en god og alsidig introduktion til idræt og en naturlig glæde ved det at bevæge sig. Herudover er skolernes faciliteter vigtige for mange idrætsforeninger. Landet over rummer de danske folkeskoler et utal af forskellige aktiviteter. Om dagen bruges bygningerne til at drive skole. Om eftermiddagen indtager idrætsforeningerne idrætshaller og gymnastiksale. Og om aftenen fortsætter de voksne med at bruge haller, sale, fag- og undervisningslokaler til idræt og motion.

    Skolernes fysiske rammer bør ideelt set give gode mulighed både for organiseret idræt i skoleregi såvel som i foreningsregi og desuden opmuntre til spontan bevægelse blandt eleverne. Det gælder både skolernes udendørs arealer, som skolegårde, boldbaner mv. og skolernes indendørs arealer, som skolehaller, gymnastiksale, gangarealer, aulaer mv.

    Mere bevægelse i skoledagen
    Desværre er mange skoler ikke indrettet til idræt og bevægelse. Dermed bliver det svært at opnå spontant bevægelsesglæde blandt eleverne, og svært at opnå skolereformens intentioner om 45 minutters daglige bevægelse i skolen. Udfordringen er, at mange folkeskoler ikke har faciliteterne til at føre de mange visioner ud i livet og mangler inspiration til, hvordan det kan gøres. Derfor har DIF sammen med Lokale og Anlægsfonden og Realdania gennemført projektet Skole+. Projektet viser nye veje til, hvordan skolen kan indrettes, så den inviterer til mere bevægelse. Læs mere på https://realdania.dk/publikationer/faglige-publikationer/skolen-24-7

    Skolernes gymnastiksale
    Ser vi specifikt på skolernes gymnastiksale, så er de generelt utidssvarende. Idrætsfaget i grundskolen er ændret markant siden de klassiske gymnastiksale blev bygget tilbage i 1960’erne og 1970’erne. Idrætsfaget er i dag blevet et eksamensfag, det er blevet mere teoretisk, og eleverne spiller en langt større rolle som medskabere af viden og indhold i faget. Samtidig ønsker idrætsforeninger, at skolernes idrætsfaciliteter gøres mere tidssvarende, så de kan anvendes i åben skole samarbejde og til foreningsidræt efter skoletid. For at imødekomme de aktuelle problemstillinger omkring skolernes idrætsfaciliteter har Danmarks Idrætsforbund, Dansk Skoleidræt og Lokale og Anlægsfonden i 2020 igangsat projektet ’Gamle gymnastiksale – nye muligheder. Projektet er et udviklings- og formidlingsprojekt, hvilket betyder, at projektet omfatter en række aktiviteter, der skal udvikle, afprøve og videreformidle konkrete, gode og inspirerende ideer til om- og tilbygning og indretning af gymnastiksale. Læs mere på https://www.dif.dk/gymnastiksale

  • Kommunerne er de vigtigste aktører, når det drejer sig om drift, modernisering og udbygning af idrætsfaciliteter i Danmark. Kommunernes planlægning og forvaltning på området har derfor stor betydning for kvaliteten såvel som udbuddet af idrætsfaciliteter.

    DIF anbefaler alle landets kommunerne at lave en langsigtet politik, strategi eller plan for idrætsfaciliteterne i kommunen. DIF tilbyder alle kommuner gratis konsulenthjælp til at fastlægge strategiproces, procesfacilitering og faglig sparring inder vejs i arbejdet med at udarbejde en kommunal facilitetsstrategi. Kontakt Casper Lindeman (cli@dif.dk) for mere info herom. 

    DIF har udgivet hæftet 'Idrætsfaciliteter - grundlaget for sunde, glade og aktive borgere'.
     Heri kan du læse, hvordan kommunerne kan opnå mere idræt for pengene ved at fastlægge en langsigtet politik, strategi eller plan for drift, modernisering og udbygning af kommunens idrætsfaciliteter.

    Lejre kommune igangsatte i 2016 arbejdet med en facilitetsplan som en af de første kommuner i landet. DIF deltog aktivt i processen. Læs artiklen om facilitetsstrategien for Lejre Kommune.

    Herunder kan du downloade konkrete eksempler på kommunale facilitetsstrategier:


    Vil du vide mere om facilitetsstrategier: Kontakt Casper Lindemann på cli@dif.dk eller tlf. 40352987

  • DIF gennemførte i 2016 en undersøgelse af idræts- og facilitetspolitikker i de danske kommuner. Undersøgelsen viste bl.a., at idræt er kommet højere på den kommunalpolitiske dagsorden siden sidste undersøgelse i 2009. Undersøgelsen viste også, at idrættens fysiske rammer spiller en forholdsvis lille rolle i kommunernes idrætspolitik. Kun få kommuner har formuleret konkrete politiske målsætninger for etablering, drift og modernisering af idrætsfaciliteterne, og det er på trods af, at godt 90% af kommunernes budgetter på idrætsområdet går til netop drift og etablering af faciliteter.

    Undersøgelsen viser desuden, at de kommuner der har formuleret en facilitetspolitik, har opnået større fokus på idrætsfaciliteterne og et bedre samarbejde mellem fritidsforvaltningen og idrætsforeningerne.

    Læs mere om undersøgelsen.

  • Specialtræningsfaciliteter med test- og analyseudstyr er afgørende, hvis en nation skal udvikle verdensklasseatleter. Derfor har DIF og TD i perioden marts 2016 til marts 2017 foretaget en analyse og en vurdering af behovet for at forbedre specialtræningsfaciliteterne i dansk eliteidræt. Analysen er gennemført som et led i arbejdet med at fastlægge mulighederne for at etablere et Nationalt Elitesportscenter i Danmark.

    Markant behov for nybyggeri eller opgraderinger af anlæg
    DIF’s og TD’s analyse af specialtræningsfaciliteterne for den nationale elite peger på, at der er et markant behov for nybyggeri eller opgraderinger. Når det gælder nybyggeri, er især atletik, bueskydning, BMX-cykling, fodbold, golf og skydning afhængige af, at der bygges et eller flere nye anlæg, for at kvaliteten af landsholdsarbejdet kan fremtidssikres. Når det gælder opgraderinger af eksisterende specialtræningsanlæg, så peger analysen på, at der er behov for dette over en bred kam. Det er særligt faste opstillinger af test- og analyseudstyr, der mangler i de nuværende anlæg.

    Behovet i de enkelte sportsgrene
    Hele analysen og vurderingen af behovet for specialtræningsfaciliteter til den nationale elite er samlet i rapporten 'Nationalt elitesportscenter i Danmark'. Heri kan du bl.a. læse, hvilke parametre der har betydning for at sikre de bedste specialtræningsfaciliteter for eliten, og du kan læse, hvilke behov der er for forbedringer inden for de enkelte sportsgrene.

  • Flere og flere danskere dyrker idræt og motion i naturen. Faktisk er naturen i dag mere brugt som idrætsarena end idrætshaller og boldbaner. Naturen er med andre ord blevet danskernes foretrukne ramme for motion og idræt, og det medfører helt naturligt en stigende efterspørgsel på flere og bedre faciliteter i naturen.

    Derfor har DIF og Lokale- og Anlægsfonden (LOA) indgået et partnerskab om udvikling af et koncept for ’danske trailcentre’, der skal fungere som et kombineret klubhus, depot og mødested i naturen.

    Læs mere om de kommende trailcentre på https://www.dif.dk/trailcentre

     

  • Interessen for at dyrke idræt og motion i naturen har i de senere år været støt stigende i Danmark. Den stigende interesse for at dyrke idræt og motion i naturen er positiv og bidrager til at flere danskere bliver fysisk aktive. Samtidig forpligter den også. Både myndigheder og idrætsorganisationer bør støtte og facilitere mulighederne, så idræt i naturen kan foregå på en god og bæredygtig måde uanset antallet af udøvere.

    For at hjælpe kommuner mfl. i deres arbejde med at planlægge og forvalte outdoorfaciliteter har DIF i 2018-2019 gennemført en national kortlægning og analyse af arealer og faciliteter til outdooridræt. Resultatet er et unikt planværktøj, som kan anvendes til at prioritere og målrette indsatsen.

    Læs mere på www.dif.dk/outdoor

Indholdsansvarlig
Casper LindemannPA-KonsulentDIF Public Affairscli@dif.dkMobil: 40 35 29 87
Lasse LyckPA-KonsulentDIF Public Affairslly@dif.dkTelefon: 43 26 20 57Mobil: 24 90 41 26
Indholdsansvarlig