Gå direkte til indhold
20210609_PresseinvitationValgtilprsidentforEOC

Presseinvitation: Valg til præsident for EOC

Det er muligt for pressen at deltage i et virtuelt pressemøde efter valget til præsidentposten for EOC, hvor DIF’s formand, Niels Nygaard, er en af to præsidentkandidater

Torsdag den 10. juni er der valg til præsidentposten for sammenslutningen af de europæiske olympiske komitéer (EOC). Der er tale om et kampvalg mellem DIF’s formand Niels Nygaard, der er fungerende formand for EOC, og modkandidaten Spyros Capralos fra Grækenland.

Valghandlingerne begynder cirka klokken 10.15, og på grund af en række praktiske opgaver efterfølgende, er det ikke sikkert, at det er muligt for Niels Nygaard at give interview lige efter valget. Men danske medier har mulighed for via Zoom at deltage og stille spørgsmål ved det efterfølgende pressemøde, som finder sted klokken 12.15 dansk tid.

Pressemødet findes via linket https://eurolympic-org.zoom.us/j/94454415354 og ved at benytte møde-id: 944 5441 5354. Man bedes skrive navnet på sin organisation, når man tilmelder sig.


Om valget til EOC:

Niels Nygaard har været medlem af EOC i otte år, og blev fungerende formand for et år siden, da den hidtidige, Janez Kocijančič fra Slovenien, døde.

Den 19. juni træder Niels Nygaard tilbage som formand for DIF efter 14 år på posten og 29 år i bestyrelsen.

Foto: DIF/Louise Dyring Mbae