Gå direkte til indhold
Havkajak

Seminar skal inspirere arbejdet med danske outdoorfaciliteter

Danmarks Idrætsforbund, DGI Outdoor og IAKS Nordic afholder tirsdag d. 8. oktober et heldagsseminar, der skal inspirere relevante aktører indenfor idræts- og friluftsfaciliteter.

Silkeborg danner rammen for et heldagsseminar om outdoorfaciliteter for dem, som til daglig beskæftiger sig med udvikling og planlægning af dansk idræt, friluftsliv, sundhed, outdoorturisme samt natur- og landskabsforvaltning i f.eks. en kommune, Naturstyrelsen eller national- og naturparker.

Meningen med seminaret er at inspirere de deltagende med viden, konkrete eksempler og gode råd til udviklingen af danske outdoorfaciliteter. Centrale aktører – heriblandt Destination Bornholm og DGI Outdoor – vil holde oplæg i løbet af dagen, som slutter med et besøg i skovene og søerne i Silkeborg, hvor der er mulighed for at se konkrete eksempler på faciliteter til både skovidræt og vandsport.

Programmet for dagen kan ses nedenfor eller downloades her:

09.30 – 10.00

Ankomst og morgenmad

 

10.00 – 10.10

Velkomst og intro til dagens program

 

10.10 – 10.30

Hvordan arbejder DGI med outdoorfaciliteter? V/ Thomas Larsen Schmidt, DGI Outdoor

 

10.30 – 11.00

Kortlægning af idrætsmulighederne i den danske natur – resultater og anbefalinger V/ Casper Lindemann, DIF

 

11.00 – 11.30

Danske trailcentre – fremtidens støttepunkter for outdooridræt V/ Jens Øyås Møller, Lokale og Anlægsfonden

 

11.30 – 11.45

Kaffepause

 

11.45 – 12.15

Vision og strategi for outdoorfaciliteter i Silkeborg Kommune

V/ Jeppe Thøgersen, Silkeborg Kommune

 

12.15 – 12.45

Facilitetsudvikling som løftestang for outdoorturismen på Bornholm

V/ Pernille Kofod Lydolph, Destination Bornholm

 

12.45 – 13.30

Frokostbuffet i Restaurant Kildesø

 

 

 

Spor 1: Faciliteter til skovidræt

Spor 2: Faciliteter til vandsport

13.30 – 14.00

Fra vintersport til helårssport. Oplæg om udviklingsarbejdet på en norsk skisportsdestination. V/ Lars Wraa Jensen, Destinasjon Trysil

 

Fra færgehavn til vandsportscenter. Oplæg om udvikling af vandsportscenter i Halsskov færgehavn.

V/ Torben Hjelm, Slagelse Kommune

14.00 – 14.30

Buttom up initiativer – hvilke fordele og ulemper oplever foreningerne, når de selv etablerer outdoorfaciliteter?

V/ Rico Busk, Svendborg MTB-klub

Blå eventyr – formidling af spots og ruter til vandaktiviteter i Vordingborg Kommune

V/ Helle Woetmann Græsdal, Vordingborg Kommune

14.30 – 16.00

Besøg i den nærliggende skov med indlagt kaffepause. Vi ser konkrete eksempler på faciliteter til skovidræt, og vi drøfter relevante problemstillinger i arbejdet med skovfaciliteter (lovgivning, finansiering, frivillighed, adfærd og naturhensyn). Undervejs oplæg fra Dansk Orienterings-Forbund

 

Rundvisning i Søsportens Hus. De lokale klubber fortæller om stedet og historien bag. Vi drøfter relevante problemstillinger i arbejdet med vandsportsfaciliteter (lovgivning, finansiering, frivillighed, adfærd og naturhensyn). Undervejs oplæg fra Dansk Kano og Kajak Forbund og Dansk Forening for Rosport.

 

 

16.00

Tak for i dag

 

 

Information omkring brug af cookies
Hjemmesiden bruger cookies. Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere, men de giver også infomation om, hvordan du bruger dif.dk. Årsagen er, at vi gerne vil forbedre den for dig og alle andre. Vi bruger cookies til trafikmåling og optimering af sidens indhold.
Hvis du klikker videre ind på siden, accepterer du vores brug af cookies.




Accepter