Kvinder og fodbold

I sidste måned oplevede vi de danske fodboldkvinder vinde sølvmedaljer ved europamesterskaberne, men det har ikke altid været nem at være kvindelig fodboldspiller.
1. sep 2017
I sidste måned oplevede vi de danske fodboldkvinder vinde sølvmedaljer ved europamesterskaberne, men det har ikke altid været nem at være kvindelig fodboldspiller.

Det har været en lang og sej kamp for dansk kvindefodbold har været igennem inden dette fornemme resultat blev nået.

Den første officielle fodboldkamp for kvinder blev spillet den 23. marts 1895 I Crouch End, London England.  

Første gang vi hører om kvinder og fodbold i Danmark er den 23. juni 1887 i dagbladet Social-Demokraten. Bladets journalist refererer et besøg i Fælleden og er imponeret over den store idrætsaktivitet, der udfoldes, Men han undrer sig over, at han ikke møder kvinder, der deltager i aktiviteterne. Når han i øvrigt ved, at der er kvinder der dyrker idræt. Som han skriver:

”Nogle herværende gymnastiklærerinder har ganske vist oprettet en boldklub for kvindelige deltagere, men for det første er adgangen til denne klub meget kostbar og altså ikke beregnet for ubemidlede kvinder og dernæst afholdes boldspillet i en indelukket baggård her i byen, hvortil kvinderne med en uforklarlig skyhed har trukket sig tilbage”.

Senere kommer kvindernes fodboldspil mere frem i rampelyset, men de er som det fremgår af denne annonce fra 1902 henvist til dårlige træningstider i forhold til deres mandlige kolleger.

kvindefodbold

Der var mange mænd, der absolut ikke fandt fodboldspil og kvinder foreneligt. Som det fremgår af en artikel fra Bold-Bladet 7. maj 1902.

Her omtales der en fodboldkamp, der blev spillet søndag den 4. maj 1902 mellem Odense Kvindelige Boldklub og Københavns Kvindelige Boldklub. Det foregik kl. 8.30 på KB’s bane.

Forskellen mellem mænds og kvinders fodboldspil blev i 1902 sammenlignet med forskellen mellem en hest og et muldyr:
Muldyret kan tjene til samme brug som hesten – foruden den store lighed æslet har med hesten i sin ydre form – så har den mange af hestens tjenlige evner – nogle evner endog forud for hesten."

"På bjerge er dens gang således sikrere – den er mere forsigtig – dens instinkt på visse områder finere osv. – men der er gebeter, som det vel kan dele med hesten, men hvor den alligevel ikke kan konkurrere med sin frænde. I slagtumlen er hesten bedre på sin plads end æslet.”

Kvindefodbold er igennem tiderne ofte blevet latterliggjort. Blandt andet kunne man i bladet Idrætten fra 1918 læse følgende:
Findes der da ingen venlige mennesker, som kan gøre damerne begribeligt, at fodbold, som måske kan være et spil for herrer, absolut ikke er et spil for damer.

”De skal ikke fare omkring på fodboldbanen som tosser. Og skrige sig hæse. Og sparke hverandre over benene. Og vanskæmme deres smukke bryst. Og få mandfolkeben. Og store brede fødder. Så de må bruge nr.42 i sko. Blive skrutryggede og alt andet, som følger med.”

”Et skrutrygget kvindemenneske, som farer omkring i mandfolkebukser og fodboldstøvler, med gyngende bryst og skriger ”Offside” og ”Skyd din hønisse” – nej, jeg tror ikke at vi drømmer noget særligt om en sådan person”

Men, som der afsluttes, hvis damerne er nogle alderstegne tanter gør det ikke noget, hvor mange mål de scorer, ”Blot det sker i tilbørlig afstand fra almindelige veje og stier. Og der er opslåede tilbørlige advarselsskilte”.

Først i 1959 bliver kvindefodbold for alvor sat på programmet af ugebladet FEMINA. Men vi skal helt frem til 1972, før DBU optager kvindefodbold i Unionen. Det sker efter pres fra UEFA.


Kvindefodboldhold fra Hillerød 1970

Læs mere om emnet:

”Kvinder der vinder” af Lennart Weber, Webers forlag 2014

”Kvindernes idræt – fra rødder til top” af Else Trangbæk, Gyldendal 2005

”Livet er for kort til kvindefodbold - om kvindefodbold, homofobi og (re)præsentationer af homofobi i den danske avispresse” af Anne Brus, Idrætshistorisk Årbog 2001