Gå direkte til indhold
Athen 1896 100 meter sprint

De moderne olympiske lege

Inspireret af antikkens olympiske lege blev det første OL afholdt i 1896, og det var Pierre de Coubertin, der var pionér for de moderne olympiske lege.

Pierre de Coubertin var grundlæggeren af de moderne olympiske lege med inspiration fra antikkens græske sportsbegivenheder. I 1894 etableredes IOC, den første Internationale Olympiske Komité, og i 1896 blev de første moderne olympiske lege afholdt i Athen, hvorved det blev afholdt der, hvor de antikke lege havde fundet sted. 14 nationer deltog og 241 atleter var i aktion i forskellige discipliner.

Som vi kender det i dag blev sportsbegivenheden sat igang med en officiel åbning, og til de første lege i Athen var der også en afslutningsceremoni med hædring af medaljetagere. Andre traditioner som fx aflæggelse af olympisk ed for udøvere, antændelse af den olympiske flamme, fakelløbet og senere aflæggelsen af "Official Oath" er kommet til efterhånden.

Ved de første moderne olympiske lege i Athen blev der komponeret et musikstykke af Samaras og Palamas - de efterfølgende olympiske lege havde forskellig musik komponeret til legene, men i 1958 besluttede IOC, at den officielle olympiske hymne blev kompositionen af Samaeas og Palamas, der fra OL i 1960 og frem er blevet brugt. 

I Idrættens Hus har DIF's Museum en række billeder fra det første moderne OL - de hænger på olympiagangen, og billederne kan ses på dette link. 

Se mere om olympiske deltagere, resultater og beskrivelser af idrætsdiscipliner her: http://www.olympiandatabase.com/

Information om cookies.

Accepter