Gå direkte til indhold
Antik græsk keramik med OL

De antikke olympiske lege

De græske olympiske lege til ære for guderne fandt sted for mere end 2.700 år siden og har været inspirationen for de olympiske lege vi kender i dag.

De olympiske lege fandt sted allerede i antikkens Grækenland og havde så stor betydning, at tidsregningen foregik efter afholdelsen af legene. 

De olympiske Lege blev afholdt i oldtidens Grækenland hvert fjerde år, og var én af fire store, religiøse sportsbegivenheder arrangeret og afholdt af bystater. De olympiske lege var de største og mest prestigefyldte og blev afholdt til ære for Zeus. Legene var en kombination af sportskampe og religiøse handlinger, alt sammen til ære for guderne.

 

Præcist hvornår de første lege blev afholdt vides ikke, men man har fundet potteskår indgraveret med navnet på en olympisk vinder, som er dateret til året 776 f.Kr., derfor betragtes dette år som år 1 i tidregningen hos oldtidens grækere.

Tiden dengang var opdelt i olympiader, og det er den 4 årige periode mellem legene, der kaldes en olympiade.

 

Legene fandt sted på det hellige område i Olympia. På tegningen ses området med numre:

  1. Prytaneion var Olympias officielle restaurant og banketsal.

  2. Heras tempel

  3. Zeus’ tempel

  4. Zeus’ alter Her ofres 100 okser på legenes tredje dag.

  5. Heras alter Det er her, man i dag tænder den olympiske ild.

  6. Skatkamre Her opbevarede man de gaver, som byerne skænkede Zeus.

  7. Ekkohallen Her konkurrerede herolder og trompetere. Vinderne fik det ærefulde hverv at udråbe vindere og blæse fanfarer under de officielle lege.

  8. Leonidaion Det var Olympias fornemme hotel.

  9. Bouleuterion Rådhus og officiel administrationsbygning for organisationskomiteen.

  10. Palaistra Her trænede deltagerne i brydning, boksning og pankration.

  11. Theoklion var tjenestebolig for de embedsmænd, der havde ansvaret for altre og ofringer.

  12. Romerske Bade var kolde bade ,som atleterne benyttede til afvaskning efter kampene.

  13. Syd hallen Man regner med, at det har været byens markedsplads.

  14. Agnaptos søjlehal

  15. Dommerpladser

  16. Startbokse for heste

På tegningen ses også "Stadion", hvor løbekonkurrencerne blev afholdt. Den var 212,54 meter langt med plads til tilskuere på græsskråningen langs banen, mens dommerne havde specielle sæder på langsiden i nærheden af mållinjen. Startlinjen var forsynet med riller hugget i flade sten, ligesom der havde været en speciel startmekanisme.

"Gymnasion" på tegningen var den græske offentlige idrætsplads. Den blev anvendt til træning, og der var overdækket løbebane i søjlegangen i den ene side.

Ved de antikke olympiske lege havde hestevæddeløb også en stor rolle, og "Hippodrom" var areanen for hestevæddeløbene. Banens længde var 600 m, og den var 250 m bred. Startlinjen, der var ca. 250 m bred, havde form som en spydspids og forsynet med båse til de startende heste. Banen var delt ved en ca. 400 lang mur.

 

Ifølge de skriftlige kilder blev der ved de første lege i år 776 f.Kr. kun konkurreret i en disciplin, nemlig løb over stadions længde (192,27 m). 

I år 724 f.Kr. begyndte man også at løbe den dobbelte distance, der blev kaldt Diaulos, og allerede ved de næste lege øgede man igen distancen og denne gang til 24 stadion,

altså 4.614,48 m. På billedet herover ses sprintløb afbilledet på en antik krukke, hvor den karakteristisk kraftige femførsel af knæ og arme viser, at det er løb på kort distance.

På billedet Herunder er løbestilen anderledes og indikerer med den oprejste krop at det er langdistanceløb.  Først ved de 18. olympiske lege i år 708 kæmpede man i andre discipliner end løb. Her indførte man brydning og Pentathlon (5-kamp), der beskrives under billedet.

 

 

Pentathlon bestod af disciplinerne stadionløb, diskoskast, spydkast, længdespring og brydning.Der var lidt andre redskaber, teknikker og mål end i dag, men man ser tydeligt atletikkens discipliners inspiration fra de antikke græske idrætsgrene.

I disciplinen diskoskast var der ikke som i dag standardmål på redskabet. Fund af diskosskiver har en diameter varierende fra 17 til 32 cm og en vægt mellem 1,3-6,6 kg. En enkelt skriftlig kilde angiver et kast på 95 fod (ca. 30 meter). Modsat i dag, hvor der er optegnelser af præstationer og rekorder, så var man i antikken kun i konkurrence med de sportsfolk, der deltog på dagen og præstationerne og redskaberne blev derfor ikke sammenlignet mellem forskellige konkurrencer.
I spydkast var der både længdekast og præcisionskast. Men som en del af fem-kampen, penthalon, var det kun længdekastet, der blev konkurreret i. Spyddet havde en lille læderstrop placeret ved tyngdepunktet. Når kasteren greb om spyddet, placerede han to fingre i løkken og kunne på denne måde forlænge kraftpåvirkningen på spyddet i kasteretningen.
I længdespring blev der benyttet springvægte, som springeren holdt i hænderne for at påvirke tyngdepunktets forflytning fremad i afsættet. Dette indikerer, at det har været længdespring stående eller med kort afsæt, da vægtene ville være besværlige at løbe med. 
Den sidste af de fem disciplinerne i penthalon var brydning, og 20 år efter indførslen af penthalon viser kilder, at også boksning kom på programmet.  
 
I år 680 f.Kr. ved de 25. Olympiske Lege indføres for første gang hestevæddeløb i form af Tethrippon, der er væddeløbskørsel med firspand. I år 648 f. Kr. indføres Gallopløb og Pankration. Pankration er en kombination af brydning og boksning. Her måtte man holde modstanderen, mens man slog på ham, og det var også tilladt at sparke.

På billedet ses en krukke med billedet af hestevæddeløb med firspand, der også var en prestigefyldt disciplin. 

 

 

Programmet

  1. dag

    Ved daggry ankommer deltagerne og dommerne til Olympia og vandrer ad den hellige vej langs områdets vestmur til Bouleuterion. Foran statuen af Zeus og hans alter aflægger de aktive, ledsaget af deres familier, trænere og dommere, alle ed på, at de vil overholde reglerne, og der foretages lodtrækning i de discipliner, hvor man mødes to og to (brydning, boksning og pankration).

    Der var ikke noget med, at de bedste var blevet udtaget til at deltage, som man jo gør i dag.

    Af praktiske grunde fandt konkurrencen for herolder og trompetere sted den 1. dag, idet vinderne skulle bruges

    allerede ved de første idrætskonkurrencer.

  2. dag

    Det var ungdommens dag. Dommerne marcherer ind på stadion fulgt af de unge aktive. Demeterpræstinden indtager sin plads, en trompeter blæser en fanfare og en herold proklamerer Legenes åbning.

    Den første konkurrence er sprint og der foretages lodtrækning om startpladserne lige før start. Derefter er der konkurrencer i brydning og pankration. Det fortsætter hele dagen og når man slutter anden dagen er drengenes konkurrencer ved OL færdige.

  3. dag

    Det er den første store idrætslige dag. Det er dagen for væddeløbskørslerne, der byder på drama, larm og blod i massevis – og det er også dagen for den vigtige 

    5-kamp.

    Der er plads til mange flere tilskuere i hippodromen, hvor væddeløbene køres, end på selve stadion. Programmet starter med kørsel med firspand og rummer i alt 3 – 4 løb for hingste og hopper og tre løb for føl. Konkurrencerne var færdige ved middagstid ,og derefter flyttede alle til stadion for at kåre mesteren i pentathlon (5-kamp).

  4. dag
    Det er, bortset fra dagens konkurrencer, den store religiøse dag. Den begynder med ofringen af 100 okser til Zeus. Udover ofringerne på hovedaltret var der ofringer rundt om på anlæggets 69 andre altre.
    Eftermiddagen byder på tre løbekonkurrencer og derefter følger kampe i brydning, boksning og pankration.
    Der afsluttes med løb i fuld udrustning.

  5. dag
    Konkurrencerne er forbi. Dagen begynder og slutter med tilbedelse af guderne, men dagens højdepunkt er prisuddelingen. Alle vindere samles ved østsiden af Zeus- templet, og her sætter den ældste dommer sejrskransen af vild oliven på hovedet af dem.
    Der er enhver grækers største øjeblik. Trompeteren blæser fanfare og herolder råber ud til hele forsamlingen, ikke kun vinderens navn, men også navnet på hans far og på den by, hvor han kommer fra.
    Der er stor festbanket i Prytaneion og om aftenen kappes byernes repræsentanter og velhavende sportsfans om at hylde vinderne endnu en gang.
    Under Kejser Theodosius blev den kristne lære stats- og enereligion i Romerriget, og i 394 e.Kr. blev De Olympiske Lege forbudt som hedenske fester.

     

Information om cookies.

Accepter