Gå direkte til indhold
Kajakpolo

Landskabsforvaltning handler også om idræt

Et bredt syn på forvaltning af idræt og friluftsliv giver gode resultater. Hvis der samarbejdes på tværs , giver det mange flere muligheder.

Idræt og fritidsliv er områder, der griber ind i alle borgeres hverdag, og det er derfor områder, som mange forvaltninger både kan bidrage til og få glæde af. Det giver ganske enkelt flere muligheder, hvis der samarbejdes på tværs.

Gode eksempler
De gode erfaringer kommer f.eks. fra kommuner, der arbejder med klimatilpasning, for at beskytte grundejere, men samtidig skaber rekreative områder til glæde for borgerne.  Det kan være placering af cykel-, ride- eller løbestier, der anlægges indenfor teknik- og miljøområdet, men som også bidrager til at forbedre borgernes sundhed, hvis idræt- og fritids- eller sundhedsområderne inviteres med. Eller det kan være klimatilpasning, hvor vandreservoirs indrettes som idrætsfaciliteter. Et konkret eksempel er Gladsaxe Kommune. Her har man etableret en padletennisbane, som også kan anvendes til opsamling af regnvand i forbindelse med skybrud. En rigtig god løsning som ikke bare løser klimaudfordringerne men også gavner idrætten.

Et andet godt eksempel på et tværfagligt samarbejde mellem natur- og teknikforvaltningen og kultur- og fritidsforvaltningen er ’Find Vej’ projektet i Greve Kommune. Her har de to forvaltninger i samarbejde med orienteringsklubben fået opsat 20 faste orienteringsposter i natur- og parkområdet mellem Greve Idrætscenter og Hedelyskolen. Posterne er placeret i dialog med kommunens biolog og anvendes af idrætsforeninger, skoler og alle borgere, der har lyst til at prøve kræfter med orienteringsløb. Posterne indgår samtidig i naturformidlingen.

Flere fagligheder giver bedre løsninger
Samarbejdet om idræts- og friluftsfaciliteter mellem kommunens faggrupper på tværs af forvaltninger eller centre - f.eks. fritids- og idrætskonsulenter, biologer, landskabsarkitekter og ingeniører - sikre høj faglig ekspertise og et godt samarbejde på tværs i kommunen. De gode eksempler viser også, at der kan opnås flere og bedre faciliteter for pengene ved at samtænke de forskellige indsatser både i forhold til anlæg, drift og vedligehold af faciliteterne.

I det hele taget er idrætsfaciliteter meget andet end traditionelle idrætsanlæg som stadions, boldbaner og haller. Idrætsfaciliteter er også faciliteter i naturen f.eks. MTB-spor, løbestier, træningsstationer, trailcentre, isætningssteder til kajakker, kajakpolobaner i havnen, bøjer til open water svømning, beachvolleybaner og andre baneanlæg, som skal indpasses i landskabet eller i parkerne. Derfor bør kommunernes idrætsforvaltning,  landskabsforvaltning og driftsplanlæggere være meget tættere på hinanden i dagligdagen. Landskabsforvalterne skal kort sagt blive bedre til at tænke idræt, og idrætsforvaltningen skal blive bedre til at tænke natur. Og så er det vigtigt at huske, at gode funktionelle faciliteter både bidrager til at understøtte og fastholde idrætsdeltagelsen samt sikre hensyn til andre skovgæster og naturen, når idrætsudøvere færdes i den.

Facilitetsstrategier fremmer samarbejdet på tværs
Mere samarbejde på tværs af kommunens forvaltninger er naturligvis lettere sagt end gjort. Samarbejdet opstår ikke fra den ene dag til den anden. Der skal laves en målrettet og systematisk ændring i arbejdsgangene i kommunen. I sidste ende handler det om at skabe en kulturændring, hvor det bliver naturligt at arbejde på tværs. Der er flere gode eksempler på, at det kan lade sig gøre. Nogle kommuner benytter tværgående teams. Andre ansætter frivillighedskoordinatorer. Et tredje redskab er samarbejdet om at formulere en samlet politik, strategi eller plan for kommunes idrætsfaciliteter. Selve processen fremmer samarbejdet og synliggør de ressourcer, der er i de forskellige forvaltninger. Herudover sikrer selve politikken, strategien eller planen, at idræts- og friluftsfaciliteterne planlægges og udvikles i et langsigtet perspektiv; dermed er det lettere at styrke det tværfaglige blik på faciliteterne og inddrage alle relevante forvaltningsområder.


Relationer er mindst lige så vigtige som strategier
Med en facilitetsstrategi kan kommunen på tværs af forvaltningerne fastlægge en prioritering på facilitetsområdet, og bestemme i hvilket omfang og i hvilken rækkefølge kommunen vil udbygge, kvalitetssikre og renovere de kommunale idrætsfaciliteter. Hermed sikres synergieffekter, og faciliteterne kan tilrettelægges, så de både understøtter den enkelte forvaltnings kerneområde og indsatser i andre forvaltninger. Det kan fx være sundhed eller naturbeskyttelse gennem kanalisering af færdsel.

Slagelse Kommune er en af de få kommuner, der har udarbejdet en facilitetsstrategi gennem en bred og involverende proces på tværs af forvaltningerne. Resultatet er ikke bare en stærk strategi. Der er også knyttet nye og frugtbare relationer på tværs af de forskellige forvaltninger og kommunens driftsplanlæggere (Entreprenørservice), og disse relationer er mindst lige så vigtige som selve strategien. De gode relationer kan være starten på en varig ændring, hvor planlægning og forvaltning af idrætsfaciliteter i højere grad bliver et samarbejde på tværs af forvaltningerne.