Gå direkte til indhold

Jura og rådgivning

Det kan være en jungle at navigere rundt i alle de regler og krav, man er underlagt i foreningsdriften. Derfor har vi samlet rådgivning om en lang række af de spørgsmål, der kan dukke op i idrætsforeningen. Fold menuerne herunder ud og bliv klogere.

  • Benyt DIF's standardkontrakter, når I skal ansætte lønnede eller ulønnede ledere og trænere. Læs også vejledningen om regler for ansættelsesforhold.

    Vejledning om regler for ansættelsesforhold.

    Standardkontrakt for ulønnet arbejde.

    Standardkontrakt for lønnet arbejde.

    Standardkontrakt engelsk



  • Her finder du DIF's Team Juras pjece om eksklusion fra idrætsforeninger under DIF

    DIF's Team Juras pjece om eksklusion.


    Udover med de generelle bemærkninger og anbefalinger, som fremgår af pjecen, bistår DIF's Team Jura ikke med rådgivning i konkrete eksklusionssager på foreningsniveau. 

    Henvendelser i konkrete sager bedes derfor rettet til det pågældende specialforbund.

  • Lov om støtte til folkeoplysning sikrer kommunal økonomisk støtte til foreningslivet, herunder idrætsforeningerne.

    Foreningerne er med folkeoplysningsloven sikret støtte, men støtten kan være meget forskellige fra kommune til kommune.

    Lov om støtte til folkeoplysning hører under Kulturministeriet.


  • Skal klubben have nye vedtægter, så er det en god idé at læse pjecen herunder. Den giver svar på spørgsmål, der melder sig i den forbindelse. Pjecen indeholder en vejledende skabelon for den gode vedtægt.

    Vejledning til brug ved udarbejdelse eller revision af idrætsforeningens vedtægt.

    Standartvedtægter for foreninger

    Standartvedtægter for idrætsefterskoler

  • Alle DIF’s specialforbund og medlemsforeninger er automatisk dækket af nogle fælles, kollektive forsikringer, som DGI og DIF har tegnet i Tryg.

    På hjemmesiden www.idraettensforsikringer.dk kan du læse om de forskellige forsikringer og se, hvad de dækker. Og hvis du skal anmelde en skade, er det også via hjemmesiden, at du kan gøre dette.

  • DGI og DIF har sammen udgivet en ny elektronisk vejledning om moms i forhold til idrætsforeninger. Den er ajourført og er en sammenskrivning af de to tidligere momshæfter, hvor det ene vejledte om momsfritagelsesreglen (som langt de fleste foreninger gør brug af), og det andet vejledte de foreninger, der har valgt at være momsregistreret.

    Se vejledningen ”Momsmæssige forhold for idrætsforeninger” her.

     

  • Også idrætsforeninger er omfattet af reglerne for hvordan man skal håndtere persondata.

    DIF og DGI har sammen udarbejdet en vejledning om konsekvenserne for foreningerne af persondataforordningen. Forordningen får virkning fra 25. maj 2018. Forordningen ændrer ikke grundlæggende på, hvilke persondata I som forening kan behandle, men forordningen stiller større krav til dokumentationen for, at I behandler personoplysningerne korrekt og sikkert. Vejledningen kan hjælpe jer til at blive klar til 25. maj.  

    Hent pjecen Vejledning til idrætsforeninger om behandling af personoplysninger.

    Bilagene, der er omtalt i vejledningen kan hentes her:

    Bilag 1: Privatlivspolitik for idrætsforeninger
    Bilag 2: Skabelon til brug for opfyldelse af fortegnelsespligten
    Bilag 3: Eksempel på databehandleraftale


    Folder om persondataloven

    Denne side er opdateret 5. marts 2018

  • Hvad kan foreningen gøre for at forebygge seksuelle krænkelser af børn og unge, hvad siger børneattestloven, og hvordan rådgiver DIF i konkrete sager?Det er lovpligtigt for alle idrætsforeninger at indhente børneattester, når der tilknyttes nye trænere, instruktører, ledere mv., som skal have direkte og vedvarende kontakt med børn under 15 år. En børneattest indeholder oplysninger om en eller flere af følgende typer straffelovsovertrædelser:

    - Incest, samleje eller anden kønslig omgang med børn under 15 år.
    - Udbredelse eller besiddelse af børnepornografi
    - Blufærdighedskrænkelse over for børn under 15 år.

    Hvordan indhenter foreningen børneattester?
    DIF har i samarbejde med DGI og DFIF lavet folderen "Husk børneattesten!", som kort beskriver, hvorfor og hvordan foreninger indhenter børneattester på deres nye børne- og ungdomstrænere/ledere.

    Det er nemt og hurtigt - læs en mere uddybende vejledning, som præcist beskriver, hvordan foreningen skal indhente og håndtere børneattesterne her.

    I vejledningen kan du læse, at en ny børne- og ungdomstræner/leder skal give sit samtykke, før børneattesten kan indhentes. Dette samtykke gives via Blanket til indhentelse af børneattest.

    Bestyrelsesmedlemmer, udvalgsmedlemmer, kantinepersonale og andre, som ikke har direkte kontakt med børn under 15 år i det daglige idrætsarbejde, er ikke omfattet af loven om børneattester.

    Forebyggelse 
    Et tjek i kriminalregistret udgør dog ikke hele løsningen. Det handler også om forebyggelse og åbenhed over for hinanden, hvis man skal undgå seksuelle krænkelser af børn. I pjecen "Det uhørte overgreb" får du råd og informationer, hvis din forening ønsker at indføre en politik eller leveregler på området.

    Børneattestundersøgelse og -kampagne 2009
    I 2009 gennemførte DIF i samarbejde med Danske Gymmnastik- og Idrætsforeninger og Dansk Firmaidrætsforbund en oplysningskampagne om indhentelse af børneattester samt en undersøgelse, som viser foreningernes kendskab til børneattesterne. Hvis du ønsker at se den samlede undersøgelse, kan du kontakte DIF Konsulent Jan Darfelt via kontaktoplysningerne nedenfor. 

    Underretningspligt til DIF
    Ingen idrætsforeninger under DIF kan tilknytte en person (lønnet eller ulønnet) til at varetage børne- og ungdomsarbejde, hvis personen tiltales, dømmes eller tidligere er dømt efter straffelovens bestemmelser om seksuelle krænkelser mod børn og unge. Foreningen er forpligtet til at underrette DIF, så snart der opnås kendskab til et sådant forhold.

    Når foreningen har underrettet DIF, vil DIF’s bestyrelse hurtigst muligt træffe afgørelse i sagen og fastsætte, hvor længe den pågældende person skal udelukkes fra at varetage børne- og ungdomsarbejde i alle foreninger under DIF.

    Henvendelser om seksuelle krænkelser og underretninger skal ske til:

    Danmarks Idræts-Forbund
    Att. Jan Darfelt
    Idrættens Hus

    2605 Brøndby
    Telefon 43 26 20 31
    jd@dif.dk

    Nedenfor har vi oplistet børneattestloven samt Kulturministeriets generelle vejledninger om håndtering af børneattester:

    Lov om indhentelse af børneattest i forbindelse med ansættelse af personale mv. 
    Bekendtgørelse om indhentelse af børneattest ved tilknytning af personer i bl.a. idrætsforeninger.

  • Det er vigtigt, at foreningerne har styr på skattereglerne, når de foretager udbetalinger til fx lønnede trænere eller ulønnede trænere og ledere. Pjecen ’Skat - skattemæssige forhold for idrætsforeninger’ giver svar på de fleste spørgsmål.

    Oversigt over skattesatser omtalt i Skattevejledningen.

    Du kan også læse mere på SKAT’s hjemmeside her

    Ud over at det er vigtigt at kende skattereglerne, når der udbetales skattefri godtgørelser, så er det også vigtigt, at dokumentationen for sådanne udbetalinger er i orden. Benyt eventuelt skemaet ’Skattefri godtgørelser mv.’, som er lige til at downloade og bruge. giver svar på de fleste spørgsmål.

  • Her kan downloades standartkontrakt for sponsoraftalerSponsoraftaler:

    Hvis en forening skal indgå en sponsoraftale, er det, både for foreningen og sponsor, vigtigt, at der ikke efterfølgende opstår tvivl om, hvad der er aftalt. En sponsoraftale bør altid være skriftlig. Gør eventuelt brug af DIF's standardkontrakt, når I skal lave en sponsoraftale.

Information omkring brug af cookies
Hjemmesiden bruger cookies. Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere, men de giver også infomation om, hvordan du bruger dif.dk. Årsagen er, at vi gerne vil forbedre den for dig og alle andre. Vi bruger cookies til trafikmåling og optimering af sidens indhold.
Hvis du klikker videre ind på siden, accepterer du vores brug af cookies.




Accepter