Problemer med at skaffe trænere?

Et nyt idrætskoncept skal testes - og du og din forening kan hjælpe! Den nye webportal SPORTCOACH er målrettet idrætsforeninger, der har svært ved at finde trænere til især deres motions- og ungdomshold.
26. maj 2021
Et nyt idrætskoncept skal testes - og du og din forening kan hjælpe! Den nye webportal SPORTCOACH er målrettet idrætsforeninger, der har svært ved at finde trænere til især deres motions- og ungdomshold.

DIF Innovation Lab, der bygger bro mellem erhvervslivet og idrætten, samarbejder med SPORTCOACH, hvis målsætning er at gøre det nemmere for idrætsforeningerne at skaffe trænere – et problem som mange foreninger desværre kan genkende.

Derfor har SPORTCOACH skabt et koncept, der skal forsøge at gøre det nemmere for foreninger og potentielle trænere at finde hinanden. Gennem webportalen bliver trænerjobs mere synlige, og samtidig kan trænere oprette sig deres trænerdatabase, der løbende opdateres med relevante trænerjobs.

Platformen skal dog testet og udvikles, så DIF Innovation Lab og SPORTCOACH lærer rekrutteringsprocessen i din sportsgren bedre at kende. Det er her, du kommer ind i billedet. Er du en del af en klub - uanset sportsgren – der mangler en træner, så er dette den perfekte mulighed.

Det kræver følgende af klubben:

  • At I mangler en træner
  • At I bruger tid på at skrive et job-opslag på SPORTCOACH.dk
  • At I Ønsker at evaluere med DIF Innovation Lab og SPORTCOACH når annoncen er udløbet - eller når I har fået besat trænerstillingen.

Ved at deltage i miniundersøgelsen og testforløb, får din klub eller forening gratis den store annoncepakke til platformen i 60 dage til en værdi af 349 kr., og mulighed for at finde en træner. Pakken indeholder både eksponering på sociale medier og på www.sportcoach.dk.

Sådan gør du

1. Tag kontakt til DIF Innovation Labs Charlotte Mathiesen på cma@dif.dk for aftale om testforløb - og få udleveret en RABATKODE

2. Deltag i interview om klubbens behov i forbindelse med ansættelser

3. Gå ind på www.SPORTCOACH.dk

4. Tryk på "Opret annonce" i topmenuen

5. Vælg "GULDPAKKEN"

6. Udfyld basisoplysninger og lav en jobbeskrivelse

7. Klik på "Opret annonce"

8. Brug rabatkoden som betaling

9. Dit annonceopslag er nu synligt på www.SPORTCOACH.dk

10. Deltag i et opfølgende interview med DIF Innovation Lab