Gå direkte til indhold

Test: Digital bestyrelsesplatform til din idrætsforening

Ny digital bestyrelsesplatform skal testes, og du kan hjælpe, så platformen målrettes idrætsforeningerne. Den nye digitale platform skal reducere antallet af manuelle og administrative opgaver i foreningsbestyrelserne, så der frigives tid til udvikling og eksekvering.

DIF Innovation Lab, der bygger bro mellem erhvervslivet og idrætten, samarbejder med eBoardRoom, hvis målsætning er at blive fremtidens digitale bestyrelsesværktøj i idrætsforeningerne.

eBoardRoom tilbyder eksempelvis:

  • Et sted til planlægning, afholdelse, håndtering af møder samt digital underskrift af referater
  • Lettere overlevering ved udskiftning i bestyrelsen (adgang til tidligere møder, beslutninger mv.)
  • Specialdesignet løsning til idrætsforeninger
  • Ubegrænset support via mail og telefon

eBoardRoom skal nu testes og skræddersyes til idrætsforeningernes dagligdag. Derfor efterspørger virksomheden bag platformen op til 25 foreninger, som vil teste platformen efter sommerferien. Testen indledes med, at jeres bestyrelse får en grundig introduktion til eBoardRoom, hvorefter I selv kan begynde at bruge platformen. I er ikke forpligtet til at fortsætte med at bruge platformen efter testperioden.

Som tak for hjælpen får de involverede idrætsforeninger gratis adgang til platformen i to år. Skriv til dif@eboardroom.io for at tilmelde din foreningsbestyrelse eller høre mere. Der er 25 pladser, og det er først til mølle.