Gå direkte til indhold

Hjemmearbejde

Da coronakrisen ramte landet, blev hverdagen med ét radikalt anderledes for de fleste danskere. Også vores bedste idrætsudøvere måtte finde sig i en ny hverdag. Pludselig skulle der tænkes alternativt for at kunne træne bare en lille smule. Idrætsliv besøgte fem topatleter i den vel nok mærkeligste tid i dansk idræt nogensinde.

Det var en af de ting, vi faldt for, da vi købte huset. Vi skulle bare lige rive en væg ned, for ellers ville vi ikke komme op på de ti meter, som en skydebane til luftgevær skal være.” Det danske OL-håb i skydning Stine Nielsen var glad, da hun og kæresten sidste år købte hus i landsbyen Gl. Sole ved Vejle. Husets garage havde nemlig kapacitet til at kunne indeholde en ti meter lang skydebane, så Stine Nielsen på daglig plan kunne gå direkte fra morgenmaden i sit køkken og ind på sin personlige skydebane for at vedligeholde træningen. 



At skydebanen hjemme i garagen skulle få helt afgørende betydning for Stine Nielsens træning i forårets vanvittige coronaepidemi, havde Stine Nielsen ingen anelse om. Men sådan blev det. Da alt sportstræning i midten af marts blev sat i bero på grund af corona, kunne Stine Nielsen i ro og mag forsætte sin skydetræning i huset.

”Altså, jeg ved ikke, hvad jeg havde gjort, hvis vi ikke havde haft den her mulighed. Det giver bare et ekstra kick at kunne proppe et hagl i geværet. Det giver følelsen af at skyde rigtigt,” siger Stine Nielsen fra den kombinerede garage og skydebane i privathjemmet.

Virtuelle racerløb
Samme autentiske følelse som Stine Nielsen havde racerkøreren Christian Lundgaard ikke helt, da han i kølvandet på coronakrisen måtte skifte sin lynhurtige racerbil ud med virtuelle racerløb på sin hjemmebyggede racersimultator i sit bryggers i Hedensted. ”At deltage i de her racerspil er bare for sjov. Det kan ikke erstatte den rigtige følelse af at sidde i en racerbil. Der er for stor forskel. Jeg har tidligere brugt simulator til at lære banerne at kende. Men nu kender jeg dem allesammen, så det her er bare sjov og ballade,” siger Christian Lundgaard.

Racerkøreren var nok den danske eliteatlet, der tidligst blev ramt af coronaepidemiens restriktioner. Den 24. februar boede Christian Lundgaard og resten af Renaults talentakademi på et hotel på Tenerife, hvor to italienske turister blev testet positiv for corona. Efterfølgende blev hotellet lukket ned. Christian Lundgaard skulle være fløjet videre til Bahrain for at deltage i en test af den nye Formel 2-bil, men turen blev aflyst ligesom en stor del af sæsonen.



Fart på villavejen
'Aflyst' står der også ud for store dele af kørestolsrugbyspilleren Mark Peters’ sæson. Den 36-årige tidligere soldat fra Lille Skensved på Sjælland er en af de helt store profiler på det danske hold i kørestolsrugby, som i vinter vandt EM-sølv til Danmark. Sommerens paralympiske lege i Tokyo i september skulle have været karrierens helt store sportslige højdepunkt for Mark Peters. Nu er PL i Tokyo i stedet for udskudt til 2021, og Mark Peters holder formen ved lige ved at køre villavejene tynde i området ved Lille Skensved.

“Jeg savner det sociale samvær med gutterne. Og så er det frustrerende ikke at vide, hvornår vi kan komme til stævne igen. Det har altid været det, jeg trænede op til - det næste stævne. Nu ved jeg ikke, hvornår det kommer - eller om det kommer,” lyder det fra Mark Peters. Som så mange andre atleter har Mark Peters kun kunnet træne fysisk i corornaperioden. Til gengæld har han fået sat antallet af træningspas op.



Brydning og halegal
Fokus på fysik er der også på en landejendom på Falster, hvor OL-bryder Fredrik Bjerrehuus har kastet med sandsække, løftet kettlebells og trænet med vægtstænger, mens naboens hane har galet i baghaven."

“Det er ikke hver dag, man hører hanegal i træningslokalet,” konstaterer Fredrik Bjerrehuus tørt. “Jeg kan holde min fysik ved lige, men jeg kommer til at miste så meget. Brydning handler om timing, greb og overraskelse. Det er der ikke noget af her. Men det er det samme for alle. Før krisen var OL den gulerod, som jeg skulle træne mod. Det var motivationen. Det er det sådan set stadig, men lige nu ligger det 500 dage ude i fremtiden. Det er sgu lang tid,” lyder det fra Fredrik Bjerrehuus, som var en af de første danskere, der blev officielt udtaget til OL i Tokyo 2020.


Stiv i hofterne
Lang tid til OL er der også for bordtennisspilleren Jonathan Groth. Han har dog forsøgt at bevare tålmodigheden ved blandt andet at dyrke yoga under coronakrisen. Normalt træner Jonathan Groth løb og styrketræning, når han ikke svinger bordtennisbattet, men efter en snak med bordtennislandsholdets fysiske træner kastede Jonathan Groth sig ud i yoga. Har man under coronakrisen cyklet forbi Sluseholmen i København, har man derfor ganske givet kunne se en af verdens bedste bordtennisspillere posere i en særdeles yderlig stilling.


”Jeg står mange timer om dagen i samme stilling, når jeg spiller bordtennis. Jeg var begyndt at blive lidt stiv i hofterne. Det er skidt, for jeg har brug for at kunne rotere i

mine hofter, og så foreslog min træner yoga. Og det har hjulpet,” siger Jonathan Groth. Han har det fint med, at hans hverdag som eliteatlet
har set markant anderledes ud end normalt i de seneste måneder: ”Jeg har ikke lyst til være i en hal med 20 andre - man har jo også et ansvar for andre og for samfundet, selvom man er atlet.”

Læs andre artikler fra magasinet Idrætsliv her