Corona: Muligheder for kompensation til DIF-idrætten
Opdateret 20. marts 2019.
DIF har været – og er det fortsat – i en tæt dialog med regering, ministerier og styrelser i forhold til COVID-19, særligt i forhold til den såkaldte arrangementsordning.
Ordningerne er etableret for at holde hånden under de foreninger/klubber mv., der er særligt økonomisk nødlidende pga. coronaudbruddet og de afledte, nødvendige myndighedstiltag:
”Det er positivt, at regeringen er klar med en hjælpepakke til de klubber og foreninger, der er blevet særlig hårdt ramt. Vi er samtidig opmærksomme på, at krisen rammer andre sektorer og brancher endnu hårdere end os. Nu er det afgørende, at DIF-idrætten udviser ansvarlighed og samfundssind, så ordningen kommer de særligt hårdt ramte idrætsaktører og andre sektorer/brancher til gode først,” fastslår direktør for Danmarks Idrætsforbund, Morten Mølholm Hansen.
De to kompensationsordninger i overskrifter
Midlertidig lønkompensation
Ordningen er målrettet erhverv/organisationer, der står overfor at skulle varsle afskedigelser for minimum 30 pct. af medarbejderstaben eller mere end 50 ansatte.
Lønkompensationen fra staten er 75 pct. af de pågældende medarbejderes løn, dog maksimalt 23.000 kr., hvis man vælger at hjemsende medarbejderne i stedet for at afskedige dem.
For timelønnede kan lønkompensationen udgøre 90 pct., dog maksimalt 26.000 kr. pr. måned pr. omfattet fuldtidsansat.
Man kan maksimalt opnås lønkompensation i 3 måneder fra den 9. marts og frem til den 9. juni.
5 dages ferie, afspadsering mv.
Den enkelte lønmodtager, som der søges lønkompensation til, skal anvende ferie og/eller afspadsering på i alt fem dage i tilknytning til kompensationsperioden.
Hvis medarbejderen ikke har ferie, afspadsering mv. svarende til fem dage, skal der afholdes tjenestefri uden løn eller anvendes dage fra det nye ferieår.
Ansøgning om kompensation sker på virk.dk, som forventes at åbne for ansøgninger den 20. marts 2020. De første udbetalinger forventes at finde sted fra uge 14.
Nyttige links vedr. lønkompensationsordningen:
•Aftale og fakta om ordningen – herunder krav ifm. ansøgning
• Læs mere på Finansministeriets hjemmeside
Derudover har vi samlet alt relevant infomation omkring COVID-19 (Corona) på www.dif.dk/corona