Få gode råd om kunstgræsbaner

I den nye ’Kunstgræsbaner til idræt’ kan du læse om overvejelser om banestørrelse, kvalitet og opstregning, og så kan du finde eksempler på, hvordan flere idrætter sagtens kan få glæde af den samme kunstgræsbane.
2. mar 2020
I den nye ’Kunstgræsbaner til idræt’ kan du læse om overvejelser om banestørrelse, kvalitet og opstregning, og så kan du finde eksempler på, hvordan flere idrætter sagtens kan få glæde af den samme kunstgræsbane.

Efterspørgslen på kunstgræsbaner er støt stigende. På under 15 år er der blevet etableret over 300 baner til 11-mandsfodbold rundt om i landet. Et overslag siger, at de danske kommuner forventes at investere for yderligere ca. 500 millioner kroner i anlæg af kunstgræsbaner i løbet af de kommende år. 

Det stigende antal kunstgræsbaner har også medført et øget fokus på kunstgræsbanernes miljøpåvirkninger. Fokus har især været på den uheldige spredning af gummigranulat fra kunstgræsbanerne til omgivelserne. Der er på den baggrund blevet gennemført en lang række fysiske og spillermæssige tiltag for at undgå spredning. I 2018 kom Miljøstyrelsen med en vejledning om kunstgræsbaner med fokus på miljøhensyn, som DIF bidrog til. 

Det øgede fokus på kunstgræsbaners miljøpåvirkninger har medført, at producenter og leverandører af kunstgræsbanerne er begyndt at udvikle alternative løsninger med organisk infill og non-infill baner. 

Derfor udgiver DIF nu en række anbefalinger og gode råd til planlægning af nye kunstgræsbaner. Publikationen ’Kunstgræsbaner til idræt’ beskriver overvejelser om banestørrelse, kvalitet og opstregning samt eksempler på særlige situationer, hvor flere idrætter kan benytte samme bane.

I hæftet kan landets kommuner og idrætsforeninger få hjælp til at træffe nogle strategiske og langsigtede valg, når de planlægger fremtidens kunstgræsbaner.