Gå direkte til indhold

Sulten efter rød-hvid succes

December måned står for døren, og der venter traditionen tro en stor slutrunde for det danske kvindelandshold i håndbold. Sulten efter succes er markant - ikke mindst hos holdets ankerkvinde og alderspræsident Sandra Toft.

Efter flere personlige uheld og hårde oplevelser har målvogteren i den grad fået troen på sig selv tilbage.

Hvor langt er det nuværende håndboldlandshold for kvinder fra det hold med Anja og co, der vandt alt i 90’erne?
Hvis overstående spørgsmål provokerer Danmarks nuværende håndboldmålvogter nummer 1, Sandra Toft, så skjuler hun det godt. ”Nu er du jo ikke den første journalist, der spørger mig om det her,” griner hun over mobilen fra Frankrig, hvor Idrætsliv fanger Sandra Toft inden, det går løs ved VM i håndbold i Japan lørdag den 30. november.


For selvom det måske nok er grænsende til det ubarmhjertige at hive gamle resultater frem fra klaphatten, så er og bliver det nok vilkårene for et dansk kvindelandshold i håndbold at blive sammenlignet med fordums styrke og profiler som Anja Andersen, Camilla Andersen og Karin Mortensen. Lidt ligesom, at de nuværende danske fodboldlandsholdspillere hos herrerne også tit bliver holdt op mod ikoner fra 80’erne som Elkjær og Laudrup.

Men alt det ved Sandra Toft godt. Og det forholder hun sig gerne til: ”Jeg kan sagtens forstå, at folk sammenligner os med den tid, hvor håndboldkvinderne altid vandt, for det var da en fantastisk tid. Men selvom resultaterne ikke har været de samme i de senere år, så er stoltheden over at repræsentere Danmark stadig lige så stor,” siger Sandra Toft. Hun uddyber: 

”Jeg vil aldrig blive irriteret over at blive sammenlignet med de ’gamle’ landshold og stjerner. Tværtimod. Jeg var selv mega fan, og man drømte om at kunne gøre det samme. Det gør selvfølgelig ondt, at det her landshold, jeg spiller på, aldrig har vundet guld, men tiderne skifter, og der er virkelig mange gode landshold internationalt at kæmpe mod. Så vi har ikke rigtigt haft vores tid endnu. 

Utrolig sult
Spørgsmålet er så, om der er nye succestider på vej. Det mener Sandra Toft, at der er, og hun virker afklaret og målrettet, når hun forsøger at sætte sin karriere i perspektiv og ikke mindst vurdere chancerne for succes og store resultater for hende selv og kvindelandsholdet i håndbold.

”Jeg ved godt, at vi efterhånden har sagt det nogle gange, men på et eller andet tidspunkt skal det her potentiale blive udløst, og det, tror jeg, bliver til VM i Japan i december. Når vi kan stille uden skader, og folk er i god form og fit, som tilfældet er lige nu, så har vi et lige så godt hold som de andre, og så kan det lige så godt være os, der går hele vejen.”

I er en relativ svær pulje til VM med Frankrig, Tyskland, Sydkorea, Brasilien og Australien. Hvad er jeres chancer?
”Det er nok ikke en relativ svær pulje. Det er en sindssyg svær pulje, vi er havnet i, Ja, faktisk er det hele VM-turneringen turneringen, der er svær. For i resten af turneringen venter der også kun tophold. Omvendt synes jeg også, at vi selv har materialet til at klare os godt.”



Hvorfor tror du, at de absolutte topresultater er udeblevet i de senere år?
”Jamen, det har vi jo også haft vanvittigt mange møder om mellem mesterskaberne. Jeg tror, det er lidt en kombination af det hele. Men nu har vi haft nogle rigtig gode snakke op til det her VM, og der er måske kommet lidt ting på bordet, som normalt ikke er så sjove at tale om. Det, tror jeg, har været godt givet godt ud på den lange bane. Lige nu fornemmer jeg en utrolig sult i truppen for at komme til VM og gøre det godt.”

Det er med jævne mellemrum blevet nævnt, at I har manglet noget gejst og attitude. Hvad mener du om den kritik?
”Vi hæfter os ved vores sidste slutrunde ved EM i Frankrig. Her spillede vi den sidste kamp mod Montenegro på et tidspunkt, hvor vi havde kniven for struben og mildt sagt stod i møg til halsen, fordi vi havde været så dårlige. Montenegro er jo kendt for at være et hold med enorm attitude og energi, men på en eller anden måde slog vi dem på netop de parametre. Det udtryk fra den kamp holder vi fast i, når vi ser fremad. Hvis vi bevarer den gejst og vilje, er der ikke mange, der kan slå os. ”

Hvordan vil et perfekt VM i Japan udarte sig for dig og holdet?
”I puljen er der sådan set kun nøglekampe. Der er måske lige Australien, som vi meget gerne skal slå, men resten er nøglekampe. Nu har vi ikke talt så meget målsætninger endnu, men første store opgave er jo selvfølgelig at kunne få lov til spille OL-kvalifikation i foråret (dette kræver mindst en 7.plads ved VM, red). Der er jo ingen tvivl om, at jeg selv og hele holdet gerne vil op og stå på den der medaljeskammel igen. Men jeg tænker, at første mål er at komme til at spille OL-kvalifikation.”

Trænger Danmark til en ny OL-hype for damehåndbolden?
”Ja, det synes jeg. Jeg tror virkeligt, det er vigtigt, at Danmark snart får et kvindeligt håndboldhold med til OL igen. 

Det ypperste
Mens Sandra Toft hidtil i dette interview har udtalt sig roligt og velovervejet omkring kvindelandsholdets potentiale og fremtidsmuligheder, så virker snakken omkring det forjættede OL-land til at gå den erfarne målmand noget mere på. Hun tænker med gru tilbage på OL i Rio 2016, hvor håndboldkvinderne modsat håndboldherrerne ikke deltog:

”Jeg havde det helt forfærdeligt. På det tidspunkt spillede jeg i norske Larvik, og der var bare OL-fest i Norge, og alle heppede på det norske hold;” siger Sandra Toft og fortsætter:

”OL er det ypperste, man kan deltage i som sportsudøver. Det glippede for os i 2016, og i 2012 var jeg selv skadet. Så nu vil jeg til det her OL i Tokyo 2020. Og ja, jeg tænker jeg faktisk på OL hele tiden, Det er et kæmpe kæmpe mål for mig – også fordi, der er så forpulet lang tid til næste OL i 2024 i Paris – hvis kvalifikationen glipper igen,” siger Sandra Toft.

Hun åbner dermed selv op for det faktum, at hun ikke er 20 år længere. Faktisk er hun lige blevet 30 år, og det har sat nogle tanker i gang, erkender målvogteren. Så på spørgsmålet om, hvorvidt det er godt at blive 30 år, lyder svaret prompte: ”Nej," siger en grinende Sandra Toft. ”Jeg tænker faktisk en del over, at jeg ikke bliver yngre – især når man render rundt og spiller håndbold til daglig med nogle, der ikke er mere end 18-19 år. Så lyder det pludseligt rigtigt gammelt, når man siger, at man er 30 år. Og når folk samtidig pludselig ringer og spørger om, hvad man skal lave, når håndboldkarrieren er slut, så føler man sig da lidt gammel, ”siger Sandra Toft.

Keeperen understreger dog samtidig, at hun sætter enorm pris på overhovedet stadig at være aktiv på topniveau. Uheld og skader kunne let have bremset Sandra Tofts karriere, smadret hendes talent og i værste fald kostet hende livet. I 2009 var Sandra Toft nemlig impliceret i en alvorlig solo-bilulykke. Hun mistede herredømmet over sin bil, og skaden var så slem, at hun kun var få millimeter fra at blive lam fra halsen og nedefter, da hun brækkede en nakkehvirvel ved uheldet.”

Har den her alvorlige bilulykke betydet noget for måden, du lever dit liv på?
”Ja, den har betydet meget. Det var en ret ’stor’ ting i mit liv. Fra at været så tæt på at miste alt til at kunne spille igen, det har betydet meget. Mange, der kender mig, siger også, at ulykken rent faktisk har ændret mig til den positive side. Jeg sætter større pris på de mindre ting i livet og især på det at spille håndbold.”

Udover den pause, som efterveerne af bilulykken gav, har Sandra Toft også være ramt af en del andre skader plus ikke mindst en alvorlig hjernerystelse. Men måske er det blandt andet de pauser, der har medvirket til, at håndboldsulten på ingen måde er stillet for Sandra Toft, og at hun har ambitioner om at fortsætte med håndbold i lang tid endnu - både som spiller og på sigt også som træner.

”Jeg tror, jeg får rigtig svært ved at få et job fra otte til fire, når min håndboldkarriere slutter. Det har altid ligget naturligt for mig at vejlede og give gode råd videre. Derfor vil jeg gerne være træner, når jeg ikke længere er aktiv spiller.”

Du har tidligere meldt ud, at du vil være landstræner?
”Ja, jeg satser på at blive den første kvindelige landstræner nogensinde Når jeg har været landsholdsspiller som aktiv, så vil jeg også være landstræner som træner. Det er ambitionen.”

Franske fristelser

Et stort antal danske håndboldprofiler er på det seneste rykket til den stærke franske liga. Sandra Toft er en af dem.

Selvom Sandra Toft i de sidste par år med stor succes har vogtet målet for Team Esbjerg og tilmed været en af hovedarkitekterne bag klubbens nyligt vundne DM-guld i 2019, så valgte hun alligevel at skifte til franske Brest Bretagne i sommer. ”Jeg stod lidt og skulle finde den optimale måde at udfordre mig selv på, så jeg kunne blive bedst mulig i forhold til at være med til at få landsholdet kvalificeret til OL. Min vurdering var, at det var en god ide at flytte herned til Frankrig, og det har jeg ikke fortrudt,” lyder det fra Sandra Toft.

”Personligt er det gået rigtigt godt – også bedre end forventet, når man nu skifter til en ny klub og en ny liga. Men vi har vundet alle kampe i Champions League og kun dummet os en enkelt gang i den franske liga. Så overordnet set har det været en rigtig god begyndelse.”

Højt niveau

Sandra Toft vurderer, at det franske landsholds store succes smitter positivt af på den franske liga, hvilket betyder, at udfordringerne bliver større, og at spillerne i ligaen konstant bliver presset. 

”Niveauet er bare rigtig højt, men det er det nu også i den danske liga. Men det er spændende at udfordre sig selv ved at spille med nogen, der spiller håndbold på en lidt anden måde, end man er vant til. Først og fremmest er Frankrigs landshold jo et af verdens stærkeste, og de har vundet de seneste to slutrunder. Det skaber interesse fra befolkningen, og ligaen bliver hypet en del. Det betyder, at der er fulde huse i alle de haller, vi spiller i. Det, synes jeg, er fedt.

LÆS ANDRE ARTIKLER FRA IDRÆTSLIV

Det danske kvindelandshold spiller VM den 30.november til 15. december. Hvis du skal se, om det bliver dansk succes, så se med her: 


Information omkring brug af cookies
Hjemmesiden bruger cookies. Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere, men de giver også infomation om, hvordan du bruger dif.dk. Årsagen er, at vi gerne vil forbedre den for dig og alle andre. Vi bruger cookies til trafikmåling og optimering af sidens indhold.
Hvis du klikker videre ind på siden, accepterer du vores brug af cookies.




Accepter