Gå direkte til indhold

Gammel kærlighed ruster ikke

Hver anden tidligere idrætsudøver vil gerne starte til idrætten igen. I Himmelev har 19 fodboldkvinder med forskellig baggrund fundet støvlerne frem igen efter op til 25 års pause. Læs her, hvordan I kan få tidligere idrætsudøvere i gang igen.

"Hold da op, jeg har fået blod på knæet. Det ser egentlig meget sejt ud.”

Tine Scholkmann bliver lettere overrasket, da hun finder det synlige bevis på den glidende takling, hun for få øjeblikke kastede sig ned i. Det er sæsonens første indendørs træning, og mødet med parketgulvet er noget hårdere end græsplænen, der har været rammen om udendørssæsonen.

I kampens hede er der ikke tid til at registrere, hverken knubs eller den kulde der for kort tid siden fik dem til at gnide hænderne sammen for at holde varmen. I de seks minutter, hver kamp står på, kører pulsen op, og hjertet banker både i direkte og overført betydning for fodbolden.


Fodbold som fællesnævner
Hver mandag mellem 19 og 20 samles kvindeholdet fra Himmelev-Veddelev Boldklub i hallen ved Himmelev Gymnasium. Det er de færreste, der kender hinanden, og alderen spænder fra starten af 30’erne til omkring 50. Fodbolden er den sociale lim. Og fælles for de fremmødte spillere er, at de alle er vendt tilbage til barndommens sport efter at have holdt pause.

”Jeg tror ikke, jeg har spillet indendørs fodbold siden Aarhus-tiden,” siger Mathilde Orvad Thomsen med henvisning til, at hun gik på universitetet i den jyske storby. For de fleste er det studier og familieliv, der har sat karrieren på standby. Det gælder også Tina, der gjorde comeback, da hun flyttede med familien til nabobyen Svogerslev.

”Det er jo en måde at få en ny omgangskreds på, når man som jeg lige er kommet til en ny by. Det, at man har fodbolden at være fælles om, er en stærk indgang. Vi kan tale sammen om alt mellem himmel og jord, når vi er sammen efter træning,” siger Tina Agerbo, der i fodboldpausen eksperimenterede med andre motionsformer.

”Jeg prøvede med fitness, men det var ikke noget for mig. Jeg kom simpelt hen ikke derop. Jeg savnede fodbolden. Spillet med bolden og det at have det sjovt sammen,” siger hun.

Comeback

Fodboldkvinderne i Himmelev er langt fra de eneste, der har fundet tilbage til ungdommens idræt. Ifølge en ny undersøgelse foretaget blandt flere end 800 frafaldne medlemmer i seks idrætter, så ønsker 54 procent at vende tilbage enten til samme forening eller samme idræt.

”Undersøgelsen viser, at der er mange,der stopper på grund af forskellige praktiske årsager, mens det er de færreste, der har tabt interessen for idrætten. Det er positivt. Lige meget om det er på grund af travlhed på job, flytning eller familie, så er der et stort potentiale i at aktivere de medlemmer igen, når der igen er overskud i hverdagen,” siger Lau Tofft-Jørgensen, der er analytiker i Danmarks Idrætsforbund og står bag analysen.

Når støvlerne, svømmedragten eller ketsjeren bliver lagt på hylden, så er det altså et på gensyn mere end et farvel.

Ingen dårlig samvittighed

Kalenderudfordringer kender de alt til i Himmelev. For Tina venter der nu en mand og to børn, når hun kommer hjem fra træning. Det kræver lidt tilpasning, når træningstiderne
ligger mellem 19 og 20 hver mandag, der for småbørnsforældrene er lig med puttetid.

”Der er en anden forståelse for afbud på holdet, hvis det ikke lige går op med madlavning, forældremøder og andre aftaler derhjemme. Vi havde en spiller, der var nødt til
at stoppe, fordi hun fik en hund. Det er fordelen ved, at vi alle står i den samme situation. Det duer ikke, hvis man skal have dårlig samvittighed over for enten familien eller medspillerne,” siger Tina Agerbo.

Til gengæld bliver træningen hver mandag virkelig prioriteret højt. Forklaringen går igen, at det er mere forpligtende, når holdkammeraterne står og venter med snørede støvler.

Dagens fremmøde er på 15 ud af de sammenlagt 19 spillere på holdet. ”Det er altafgørende med et fast mødetidspunkt for mig. Mandag er træningsdag for både mig og min mand. Det er ligesom lettere at udskyde den løbetur, som man fortæller sig selv, at man løber, når ungerne er lagt i seng,” siger Tina Agerbo.



LEGO-klodser i støvlerne
Frihed under ansvar er altså succesopskriften, der får kvinderne til at pakke fodboldtøjet igen og troppe op mandag efter mandag.
Det er den første aftale, der skrives i kalenderen. Der bliver talt om ”et frirum” eller ”en god undskyldning for en aften ude”, et brud
med hverdagens karrusel med madpakker, job og kalendergymnastik om, hvem der skal hente og bringe ungerne. Alligevel kredser samtalerne på sidelinjen både før, under og efter træningen fortsat om forældrelivet.

Samtalerne er dog tilsat en humoristisk vinkling om, hvordan vindmodstanden i børnesæderne betyder, at man må trække cyklen, så snart det går opad på vej hjem fra arbejde. Og om hvordan det er nødvendigt at tjekke for LEGO-klodser, inden man sætter fødderne i skoen.

Samtalen flyder frit, og det er svært at høre som udefrakommende, at det ikke er gamle barndomsveninder. De gør en dyd ud af at få den årlige fest i kalenderen, og når de er til kamp og turneringer, er det ambitionen at få tid til en tredje halvleg.

Konkurrencemennesker
Når først bolden sættes i gang, er der dog bred enighed om, at det handler om at vinde.”Jeg har savnet det her med at komme ud og sparke nogle folk ned,” siger Tine Scholkmann med et glimt i øjet. For hende har pausen fra fodbolden varet i 25 år. Til træning er alle spillere med på lige fod. Men det har været nødvendigt at lave justeringer, for at det fortsat er sjovt for alle at være med.

”Vi har to forskellige hold, når vi deltager i turneringer. Vi har et hold, der meget gerne vil vinde, og som har vundet rækken de seneste to år. Og så har vi et hyggehold, der er tilmeldt i indendørssæsonen, som selvfølgelig også gerne vil vinde, men hvor der er plads til lidt flere niveauer,” siger Tina Agerbo.

Den inddeling fungerer for både de tidligere elitespillere og hyggespillere. Og til træning giver de mere rutinerede kræfter sig god tid til pædagogiske taktikoplæg på sidelinjen før og mellem kampene, så alle bliver lidt klogere af at møde op.


Alle veje fører til fodbold
Klokken på haluret nærmer sig 20, og de første spillere begynder at lufte tanken om at tage hjem. Det får de lov til at høre for fra flere af de andre spillere på holdet.

”Skal du hjem til madpakkerne, eller skal du spille videre?” lyder det drillende. ”Mine børn er puttet, så jeg kan spille for evigt,” konstaterer en anden.

Kort tid efter må de dog vige pladsen for et badmintonhold. Der er rift om de gode træningstider, men næste uge er fodboldkvinderne tilbage på banen. Og lige meget om pausen har varet 2, 5 eller 25 år, så er det den samme spilleglæde, der lyser ud af deltagerne.

Selvom mange har været ad omveje tilbage til bolden, så var comebacket uundgåeligt. Også for Tina Agerbo. ”Der er ingen tvivl om, at det har været et kæmpe plus for mig, at jeg kendte det i forvejen. Jeg tror, der er mange, der har det på samme måde, at man har så mange gode minder og ikke helt har mod på at prøve noget helt nyt. Det er bare sjovere, hvis man kan lidt i forvejen,” siger hun.

En digtal succes
Da et par af spillerne var nødt til at stoppe inden sommerferien, stod holdet pludselig og manglede. Derfor blev der kastet en redningskrans ud på de sociale medier:
”Jeg lavede et opslag på Facebook, der lagde sig op af det netop overståede VM i fodbold og spillede på nostalgien ved at spørge, om ikke det gav lyst til at komme tilbage til fodbolden, siger Tina Agerbo og fortsætter:

"Jeg lagde det op både på min egen Facebook og på en side om ting, der købes, sælges og gives væk i Roskilde. Jeg var nødt til at skrive, at det var ’gratis motion’, for at jeg kunne retfærdiggøre det. Vi vidste egentlig ikke, hvad vi skulle forvente os, men til den næste træning mødte der otte nye ansigter op, der alle lige havde manglet den sidste motivation,” siger Tina Agerbo.

Vi skal hjælpes til comeback
Mange idrætter skal tilpasses, hvis de tidligere udøvere skal tilbage. Når hver anden dansker gerne vil genoptage den tidligere idræt, så er det ikke ensbetydende med, at de kommer løbende af sig selv. Det kræver en aktiv indsats i idrætten.

”Der er meget forskellige årsager til at stoppe med en idræt. Derfor er det individuelt, hvordan man skal tilpasse sig for igen at blive attraktiv for tidligere medlemmer. Der er for eksempel stor forskel på, om man er stoppet på grund af forpligtelser overfor familie og job, eller om det er kroppen, der har sagt stop,” siger Lau Tofft-Jørgensen, der er analytiker i Danmarks Idrætsforbund.

Afhængig af forklaringen kan det være nødvendigt for idrætterne at se på, om der er behov for at justere spillet, hvis man skal have succes. Og flere idrætter er i fuld gang. I håndbold har man taget første skridt med spillet ”five-a-si-de-håndbold”, der er opstået i Bevæg dig for livet-samarbejdet mellem Dansk Håndbold Forbund og DGI Håndbold.

”Five-a-side-håndbold er målrettet tidligere håndboldspillere. Det vil sige, at det har alle de elementer, som man tænker tilbage på, når man husker tilbage på sin håndboldkarriere. Vi vil gerne spille på nostalgien med lugten af harpiks, skruebolden og de gamle slidte sko. Vi lægger vægt på spillet, de sjove mål og tredje halvleg, mere end på at træne kroppen,” siger Bjørn Hessellund, der er projektmedarbejder i Bevæg dig for livets håndboldsatsning.

Spillet er ikke længere en barriere
Selvom five-a-side-håndbold er et opgør med den ”klassiske” udgave af håndboldspillet, har den foreløbige modtagelsen i klubberne været positiv. Foreløbig har 34 klubber taget det nye spilkoncept til sig, og feedbacken er positiv. ”Alle klubber, vi har snakket med, genkender det at mangle tilbud til tidligere spillere. Det er svært at få de, der ikke har været en del af en forening i mange år, til at komme tilbage igen. Der skal overtalelse til, og derfor er det vigtigt med en tovholder, der holder fast, selvom der er 6-8 stykker til træning. Man må altså ikke tro, at det er et quick fix, men det afgørende er, at spillet ikke er en barriere mere,” siger Bjørn Hessellund.

I Five-a-side-håndbold spilles der på en mindre bane. Der er fem spillere på hvert hold, og målmanden er med i angreb. Desuden er bolden blødere og lettere at holde om.

Det siger undersøgelsen 
• 54 procent af frafaldne medlemmer ønsker at starte igen i samme forening eller idræt
• Kun 23 procent svarer, at de ikke ønsker at starte til idræt igen
• Blandt de mest udbredte årsager til frafald er mere tid til familie og venner, dårligt helbred og flytning
Læs resten af analysen her
(Kilde: 832 tidligere medlemmer af 6 idrætter)

FÅ TIDLIGERE MEDLEMMER TIL AT GØRE COMEBACK - DOWNLOAD NEDESTÅENDE FOLDER