Gå direkte til indhold

Studiestart, ny by og hvad så med idrætten?

Det er studiestarttid, og for rigtige mange betyder det, at de fraflytter mindre lokalsamfund og rykker til større uddannelsesbyer uden et særligt stort netværk. Mathilde er en af de 65.714, der er kommet ind på en videregående uddannelse i år. Vi har sat 20-årige Mathilde Ødegaard stævne for at få en snak om at flytte på grund af studiet og om at holde fast i sin idræt.

Fra Sakskøbing til København
Mathilde er en af de mange studerende, der har været nødsaget til at pakke sit liv ned fra det velkendte og trygge liv i barndomsbyen, Sakskøbing på Lolland, og flytte til København. Samtidig har hun sagt farvel til sin barndomsklub, Sakskøbing Badminton og Tennis Klub, hvor hun har spillet badminton, siden hun var 10 år gammel. Mange falder ud af deres idræt, når de flytter på grund af sit studie. Men ikke Mathilde Ødegaard, for hende var det ikke en mulighed at stoppe med at spille badminton.

”Badminton har altid været en tryg base for mig. Fællesskabet og det sociale element i at dyrke sport er vigtigt. Samtidig handler det om at holde sig i gang. Jeg vidste, at jeg ville få svært ved at komme ud og løbe en tur selv. Derfor er det bare rart, at jeg ved, at der er afsat to timer to gange om ugen,” fortæller Mathilde.

Drømmestudiet på CBS, hvor hun skal læse HA (psyk.) er så småt gået i gang med introture og fester. Selvfølgelig får man nye venner på sit studie, men det er ikke det samme, mener Mathilde og forklarer:

”Der er bare et sundt konkurrencegen, som vækkes, når man dyrker sport, og det er fedt, at man har det der - Jeg tog dig lige den anden dag til træning – det har man ikke med sine studiekammerater.”

Hjemmesiden var afgørende
Da beslutningen var truffet om at starte i en ny klub, blev google taget i brug, og Mathilde endte op på SAIF Badmintonklubs hjemmeside. Den fangede med det samme med ordene, at det var Københavns billigste og mest sociale klub. Samtidig var det også nemt at finde ud af, hvem man skulle kontakte.  

”Jeg skrev til dem med det samme og fik hurtigt svar, at jeg kunne komme til prøvetræning. Da jeg mødte op, var træneren der til at tage imod mig, fik mig registeret og tog godt hånd om mig. Det var rart og trygt. For man står jo altid lidt alene første gang. Mine nye holdkammerater var hurtige til at sige hej og spørge, om jeg ikke ville med ud og slå. Det var afgørende for mig og betød virkelig meget,” fortæller Mathilde.

”Man skal lige have et spark bagi”
Det sværeste ved at starte op i en helt ny klub var at komme fra en meget lille klub til en stor klub med rigtig mange spillere.

”Det var vildt at møde op første gang, da jeg trådte ind ad døren i Valby Hallen, hvor der ikke kun var én hal, men tre haller, hvor alle spillede badminton. Man anede ikke, om man var på niveau, eller hvor man hørte til. Jeg skulle virkelig sparke mig selv bag i i starten for at komme afsted. Men jeg vidste jo godt, at det var en god måde at få nye venner på.”

Mathilde fortæller, at hun kan huske første gang ret tydeligt. Hvordan hun var nervøs for, om hun mon havde det rigtige sportstøj på, og så var hun helt ubegrundet bange for, om hun kunne leve op til Københavnerniveauet.

”Jeg var spændt på, om vi mon levede i vores egen lille boble på Lolland, og om jeg ville blive basket ud af banen af de her piger. Men det gjorde jeg ikke, og jeg blev ret hurtig en del af fællesskabet både socialt og spillemæssigt,” siger Mathilde.

I starten var Mathilde også hurtig til at gå efter træning, men efter lidt tid blev hun hængende bagefter og fik en øl eller sodavand med de andre fra holdet.

Man skal have noget i sit liv, som er fuldstændigt frivilligt
For Mathilde er badminton hendes ”safe heaven” og et sted, hvor hun altid er glad.

”Jeg tror, at det er vigtigt som ung at have noget, som er fuldstændigt frivilligt i sit liv. Det kan man sige, at studiet også er, men det er også lidt fordi, man er nødt til det. Min idræt er det sted, jeg tager det nødvendige break fra en travl hverdag med masser af lektier – et sted, hvor jeg får overskud.”

I SAIF har de mottoet: Fjer, Fest og Fællesskab. Det nyder Mathilde godt af. Der er rigtig mange fester, fælles arrangementer og mange turneringer.

”Jeg var hurtigt til at sige ja til at tage med ud og spille turneringer. For der sker bare noget, når man sidder fem mennesker i en bil i en time – man lærer hurtigt hinanden at kende og et særligt fællesskab opstår, når man er på farten, hygger sig, hepper på hinanden og fester om aftenen.”

Mine bedste råd

Til klubberne:
• Prioriter at have en opdateret hjemmeside – det er ofte første møde med klubben
• Sørg for, at der står en fra klubben klar til at tage imod den nye ved første træning
• Forbered spillerne på, hvor meget et ”hej” kan betyde første gang

Til dig som overvejer at droppe din idræt
• Lad vær med det!
• Mød op! Bare gør det
• Bliv hængende efter træning
• Husk, at alle er der af samme grund: Fordi de elsker sporten!

Læs også Sådan gør SAIF Badminton Klub for at få flere unge spillere

 


Information omkring brug af cookies
Hjemmesiden bruger cookies. Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere, men de giver også infomation om, hvordan du bruger dif.dk. Årsagen er, at vi gerne vil forbedre den for dig og alle andre. Vi bruger cookies til trafikmåling og optimering af sidens indhold.
Hvis du klikker videre ind på siden, accepterer du vores brug af cookies.




Accepter