Gå direkte til indhold

Idrætsliv med skateboard, fodbold og karate

Det nye nummer af Idrætsliv er netop udkommet.

Sommeren står for døren, og mange er sikkert allerede så småt gået i gang med at pakke feriekufferten. Mangler du læsestof til ferien, så er magasinet Idrætsliv netop kommet på gaden fyldt med alsidigt læsestof fra den danske idrætsverden.

I det nye nummer kan du blandt andet møde fire meget forskellige topatleter, der befinder sig  på hvert deres stadie i karrieren.

Den 44-årige superskater og verdensstjerne Rune Glifberg ser både tilbage og fremad på sin karriere som en af verdens bedste skatere. Cykelrytteren Cecilie Uttrup Ludwig fortæller om et liv på brosten og vilde tv-interviews. Karatekæmperen Katrine Pedersen har fokus på European Games og ikke mindst OL i Tokyo. Og endelig fortæller den tidligere landsholdsstjerne i fodbold Christian Poulsen om livet som frivillig børnetræner plus sit kommende job som træner i Ajax Amsterdam.

Derudover byder Idrætsliv også på artikler om roning, kørestolsrugby og spiseforstyrrelser. Idrætsliv kan læses her

Information omkring brug af cookies
Hjemmesiden bruger cookies. Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere, men de giver også infomation om, hvordan du bruger dif.dk. Årsagen er, at vi gerne vil forbedre den for dig og alle andre. Vi bruger cookies til trafikmåling og optimering af sidens indhold.
Hvis du klikker videre ind på siden, accepterer du vores brug af cookies.




Accepter