Gå direkte til indhold

 
  • Vores vision er, at Danmark skal være den mest idrætsaktive nation i verden. Giv os dit bud på, hvordan vi kan få endnu flere til at dyrke idræt i en forening.

      

    Målsætning:

    Målet er rekruttere flere aktive til foreningsidrætten.

    Konklusioner/indsigter:

    Idrætsdeltagelsen i idrætsforeningerne er stagneret i Danmark, mens et stigende antal af de idrætsaktive dyrker deres idræt hos kommercielle udbydere eller under selvorganiserede rammer.  Mens foreningsidrætten stadig har rigtig godt fat i børn, opleves der udfordringer med at fastholde teenagerne samt at aktivere flere voksne og seniorer.

    Vores idrætsvanemønstre ændrer sig gennem livet, og karakteren af deltagelsen varierer på tværs af livsfaser i takt med, at hverdagsvilkårene (børn, studie, job mv.) ændres. Det sælger særligt for unge, som ofte forlader foreningsidrætten i forbindelse med studiestart. Vi ved også, at 54 % af de voksne, som har forladt foreningsidrætten, faktisk gerne vil genoptage idrætsdeltagelsen; hvis blot foreningerne kan udvikle de rette tilbud.

    Globaliseringen samt den teknologiske og generelle samfundsmæssige udvikling er faktorer, der påvirker den overordnede idrætsdeltagelse, men som også skaber muligheder for nye aktivitets- og organiseringsformer på tværs af aktører, sektorer og generationer. Derfor kan man i danskernes motions- og idrætssvaner på samme tid finde både en stor træghed og hastige forandringsprocesser i det overordnede deltagelsesmønster.

    Mange af de senere års idrætssuccesser er skabt uden for foreningsidrætten. Endomondo, frie og uforpligtende fællesskaber som fx NBRO (løbefællesskab i København), Mikkeller, SICK-projektet samt nye attraktive tilbud i fitnesscentrene (fx Crossfit).

    Konkrete udfordringer:

    Hvordan kan vi tiltrække og fastholde flere voksne i foreningsidrætten?

    Hvordan fastholder vi unge i et aktivt liv i foreningsidrætten?

    Relevante kildehenvisninger
    Forening i forandring? - En undersøgelse af idrætsforeninger i Danmark - Michael Fester, DIF Analyse 2016

    Danskernes motions- og sportsvaner 2016 - Maja Pilgaard og Steffen Rask, Idrættens Analyseinstitut

    Undersøgelse af frafaldne medlemmer - Hvilke barrierer oplever voksenmedlemmer for deres foreningsaktivitet - Lau Tofft-Jørgensen og Louise Biede, DIF

  • Vi ønsker at skabe bevægende øjeblikke og store oplevelser. Hjælp os med at engagere tilskuere og løfte sportsoplevelsen til helt nye højder!

    Målsætning:

    Målet er at få flere tilskuere til idrætsevents.

    Konklusioner/indsigter:

    At tiltrække tilskuere til eliteidrætsarrangementer, eksempelvis klubkampe, pokalfinaler og landskampe, er en grundforudsætning for at genere kommercielle indtægter og skabe et attraktivt tv-produkt.

    Den teknologiske udvikling og de mange streaming-muligheder skaber en sådan kvalitet i sportsoplevelsen hjemme foran skærmen, at incitamentet til at tage på stadion eller i arenaen mindskes. Ifølge Cisco (2013) foretrækker 57% faktisk at se sport hjemme. Det betyder, at der er behov for at skabe en ekstraordinær live-oplevelse på stadion eller i arenaen; fra billetbestillingen, ankomsten til stadion, oplevelsen under kampen eller konkurrencen og til afslutningen og udgangen fra stadion eller arenaen.

    Der er herudover et hav af konkurrerende kulturelle oplevelsestilbud, og klubber og specialforbund kæmper derfor ikke kun om tilskuernes penge, men i høj grad også om deres tid. Derfor skal oplevelsen være så attraktiv, at danskerne prioriterer at bruge deres sparsomme tid på det.

    Nye tendenser peger på, at fremtidens tilskueroplevelse i højere grad skal skabe sociale, engagerende og digitale oplevelser. Samtidig kan vi se, at der nationalt og internationalt er udviklet – eller i hvert fald er idéer til – digitale løsninger, der gør det mere involverende og attraktivt at se og opleve idræt, fx. VR, AR. Den store mængde data, der indsamles fra fans i forbindelse med sport-events, kan også udnyttes til at programlægge events på de tidspunkter, der giver flest tilskuere, eller på anden vis give information om, hvordan man bedst imødekommer tilskuernes ønsker og behov. (Trend overview, 2018).

    Konkrete udfordringer:

    Hvordan engagerer og involverer vi danskerne som tilskuere og forbrugere af sportsevents – før, under og efter selve eventet?

    Hvordan skaber vi bedre og mere spændende idrætsevents, der gør det attraktivt at møde op på stadion eller i arenaen?

    Hvordan sikrer vi, at noget af den sparsomme fritid, vi alle har til rådighed, bruges på tilskuerpladserne?

    Hvordan sikrer vi, at vi også i voksenalderen fortsat identificerer os som sports-fans og tilhængere af vores favorithold fra barn- og ungdommen?

    Relevante kildehenvisninger:
    Tilskuerudvikling i Danmark i fodbold, håndbold, ishockey og basketball: http://www.statistikbanken.dk/10673

    Trend Overview, Boston ilab, 2018

    PwC's Sports Survey 2018: https://www.pwc.ch/en/insights/sport/sports-survey-2018.html

    Cisco: https://blogs.cisco.com/news/cisco-sports-entertainment-its-all-about-the-experience-getting-fans-off-the-couch-and-to-live-sports-entertainment-events-infographic

  • Foreningsidrætten afhænger af engagerede ildsjæle, ikke mindst på de tunge poster i bestyrelse og udvalg. Hvordan gør vi bestyrelsesarbejdet attraktivt og velrenommeret?

    Målsætning:

    Målet er at tiltrække flere frivillige til bestyrelsesarbejde.

    Konklusioner/Indsigter:

    En af grundpillerne i den danske foreningsidræt er de mange frivillige, der som trænere, ledere eller mere løst tilknyttede medhjælpere får idrætsforeningerne til at leve og fungere. Ingen dygtige og engagerede frivillige, ingen aktiviteter og events (Fester, 2016)

    Over en halv million danskere påtager sig frivillige opgaver i DIF’s idrætsforeninger (SDU, 2016).

    Foreningerne oplever, at det kan være vanskeligt at rekruttere frivillige til bestyrelsesarbejdet – især de tunge poster som formand og kasserer (Fester, 2016). Mere end to ud af fem foreninger (38 pct.) ser det som en stor eller meget stor udfordring at rekruttere og fastholde frivillige i bestyrelse og udvalg.

     

    Konkrete udfordringer:

    Hvordan kan vi tiltrække og fastholde frivillige til bestyrelsesarbejdet i idrætsforeningerne?

    Hvordan kan foreningsarbejde gøres nemmere (og måske tilmed sjovere) via digitale løsninger?

    Relevante kildehenvisninger:
    Forening i forandring? - En undersøgelse af idrætsforeninger i Danmark - Michael Fester, DIF Analyse 2016

    Foreningsidrætten anno 2015 - status og udviklingstendenser - Karsten Elmose-Østerlund, Marlene Rosager Lund Pedersen og Bjarne Ibsen, Center for forskning i idræt, Sundhed og Civilsamfund, Syddansk Universitet

  • Sponsorer er afgørende for at udvikle idrætten og skabe gode idrætsoplevelser, både på specialforbunds- og foreningsniveau. Har du ideen, der kan gøre lokale idrætsforeninger attraktive for sponsorer?

    Målsætning:

    Målet er at tiltrække flere sponsorater og kommercielle partnerskaber til vores lokale foreninger.

    Konklusioner/indsigter:

    Mange idrætsforeninger – ikke mindst de, der ikke beskæftiger sig med eliteidræt – kæmper med at finde sponsorer til både de daglige aktiviteter og de større events. Det er et tidskrævende arbejde, og ofte skaber partnerskaberne kun begrænset værdi og eksponering for sponsor, eksempelvis i form af en bannerreklame eller et tryk på en enkelt spillertrøje.

    I realiteten gives mange sponsorater i dag som goodwill og med et ønske om at støtte det lokale idrætsmiljø – og dermed ikke ud fra et egentligt, målbart forretningssigte. Denne sponsormodel er sårbar for foreningerne, så snart sponsorerne efterspørger konkrete tal for værdien og afkastet af investeringen.

    Ofte er sponsor et lokalt firma, som ejes af f.eks. en far til en spiller i klubben.

    Ofte bliver sponsorsøgningen ikke sat i system, og ingen konkret person i foreningen identificeres som den sponsoransvarlige. Derved kan arbejdet med at finde sponsorer let blive et ad hoc-anliggende, som enten varetages løst af bestyrelsen eller af en træner til et hold, der konkret søger tilskud til eksempelvis en træningstur.

    Det opsøgende arbejde – og viljen til de afslag, der ofte er forbundet med såkaldte ”cold calls” – er opslidende og afskrækker mange.

    Sponsorpakkerne skal individualiseres, og det stiller krav til den måde, foreningerne opsøger deres samarbejdspartnere på. For nogle sponsorer giver det mening med banneret i hallen – for andre har dette reelt ingen værdi. I dag tænkes for ofte i ens pakker uafhængigt af typen af sponsor; simpelthen fordi den nemmeste løsning ofte er en ”one size fits all"

    Konkrete udfordringer:

    Hvordan kan vi gøre det mere attraktivt for lokale virksomheder at sponsorere foreningslivet, også på lavere idrætslige niveauer?

    Hvordan kan vi gøre det nemmere for lokale foreninger at opsøge, sælge og indgå sponsorater?

    Hvordan kan vi gøre lokale foreninger mere attraktive for sponsorer og kommercielle partnere?

    Hvordan kan vi måle og synliggøre værdien af et konkret sponsorat?

    Hvordan kan man pulje ressourcer, så kagen gøres større for sponsorerne? F.eks. flerstrengede samarbejder, hvor sponsoratet giver eksponering via flere, samarbejdende klubber?

  • Nye teknologier indenfor eksempelvis artificial intelligence (AI) sensorteknologi, 3D print samt virtual reality (VR) og augmented reality (AR) tager fart inden for sporten. Giv os dit bud på, hvordan sådan ny teknologi kan styrke sporten herhjemme.

    Målsætning:

    Målet er skabe fremtidens digitale løsninger, der kan nedbringe antallet af sportsskader, gøre det sjovere at være aktiv og/eller øge performance.

    Konklusioner/indsigter:

    Digitaliseringen er nået dybt ind i sporten, og de digitale løsninger gør det muligt at indsamle værdifulde datasæt om atleter og fans. Men hvordan behandler og omsætter vi den indsamlede data til konkrete fordele og anvendelige løsninger forudøverne, trænerne, klubberne, forbundene og eventarrangørerne?

    Vi måler os som aldrig før, men det er primært på individuelt plan, eksempelvis via GPS-ure, pulsmålere og mere specialliserede test for fysisk tilstand. Men hvordan kan data anvendes bedre på holdplan?

    Markedet for sportsudstyr, herunder til brug for måling og dataindsamling, har oplevet betydning vækst de senere år. I 2010 var omsætningen på knap 62 mia. USD, mens den i 2013 var på knap 67 mia. USD. Ifølge Persistance Market Research forventedes omsætningen på sportsudstyr at vokse til knap 82. mia. USA i 2020.

    Det globale marked for sportsdata forventes ifølge data fra Research and Market at vækste 40% fra 2016-2022 og ramme knap 4 mia. USD i 2022.

    Konkrete udfordringer:

    Hvordan kan vi anvende data fra wearables, sensorer eller video til at skabe en bedre træningsoplevelse i holdsport?

    Hvordan kan nye teknologier inden for kunstig intelligens, 3D print og virtual reality (VR) styrke sporten?

    Hvordan kan digitale løsninger skabe bedre træningsoplevelser for børn og motionister?

    Relevante kildehenvisninger
    Persistance Market Research: https://www.persistencemarketresearch.com/market-research/sports-equipments-market.asp

    Research and Market : https://globenewswire.com/news-release/2017/01/12/905449/0/en/Worldwide-3-97-Billion-Sports-Analytics-Market-2016-2022-Major-Players-are-Stats-Catapult-Sports-SportRadar-SAP-IBM-SAS-Tableau-and-Accenture.html

      

     

  • Der er sommer-OL i 2020 – en af få begivenheder, som fortsat kan samle millioner af danskere foran tv-skærmen. Giv os dit bud på, hvordan vi bedst begejstrer og engagerer danskerne.

    Målsætning:

    Målet er at sikre et stort dansk engagement om OL i 2020, så eventet kan være med til at skabe en fælles national identitet og referenceramme.

    Konklusioner/indsigter:

    Der er sommer-OL i 2020 – en af få begivenheder, som i et fragmenteret og individualiseret mediebillede fortsat kan samle millioner af danskere foran tv-skærmene.

    Dermed kan OL skabe en national sammenhængskraft og en fælles referenceramme. Det kan blive det, vi alle taler om på arbejdspladserne, på uddannelsesinstitutioner og hjemme i stuerne. Og ikke mindst ude i idrætsforeningerne.

    Et godt kendskab til atleterne forud for OL er medvirkende til at sikre et OL-engagement hos danskerne. Muligheden for at skabe dette kendskab er dog udfordret af, at mediesituationen har ændret sig i forhold til OL i Rio 2016, hvor DR og TV2 delte rettighederne. I dag sender DR på grund af besparelser ikke længere sportsnyheder i hverdagene, og TV2 er ikke længere rettighedshaver. Rettigheder er i stedet erhvervet af Discovery, som dog ikke har nyhedsudsendelser.

    Samtidig er der en stor tidsforskel, som kan blive en udfordring i forhold til at samle danskerne, hvis medaljeopgør med danskere afvikles i arbejdstiden eller om natten.

    Konkrete udfordringer:

    Hvordan kan vi bruge OL til at skabe nationalt sammenhold og begejstring om idrætten?

    Hvordan kan man bruge dette unikke brand til at samle, aktivere og fascinere danskerne?

    Hvordan får vi vist, at der bag den sublime OL-præstation ligger et netværk af frivillige ildsjæle, som har opfostret og fulgt atleterne gennem foreningslivet?

    Hvordan får vi bedst muligt skabt kendskab i befolkningen til de danske atleter, inden OL går i gang?

    Hvordan kan OL anvendes som katalysator til at skabe vedvarende idrætsbegejstring på fan- og tilskuerplan?

    Relevante kildehenvisninger:
    Events som motor. Hvordan kan sportsevents bruges som løftestang til at få flere til at dyrke idræt? (Rasmus K. Storm, Christian Gjersing Nielsen & Trygve Laub Asserhøj, 2017)

     

       

       

       

       

       

       

  • Det skal være nemt at finde et godt idrætstilbud! Giv os dit bud på, hvordan vi kan synliggøre idrætsaktiviteterne i foreningerne.

    Målsætning:

    Målet er at rekruttere medlemmer gennem nye digitale løsninger.

    Konklusioner/Indsigter

    DIF-idrætten består af 62 specialforbund, og idrætsaktiviteterne er oftest bygget op omkring den enkelte, isolerede idrætsgren. Det betyder, at der ikke findes én samlet platform, hvor du kan finde et overblik over alle idrætstilbud på tværs af de 62 specialforbund.

    Der er svært for en ikke-foreningsaktiv person at finde frem til et relevant og attraktivt idrætstilbud, hvis vedkommende ikke på forhånd har besluttet sig for valg af konkrete idrætsgren. Flytter man eksempelvis fra Odense til Roskilde og ønsker at være aktiv i en idrætsforening, kan hun få svært ved at finde frem til, hvilke tilbud der er i lokalområdet.

    På nuværende tidspunkt har de fleste klubber egen hjemmeside, som de selv opdaterer løbende med nye aktiviteter, hold og events.

    Konkrete udfordringer:

    Hvordan kan digitale løsninger gøre det nemmere at søge og finde foreninger og idrætstilbud i nærområdet?

    Hvordan kan vi sikre, at potentielle og nye medlemmer mødes af gode og nybegyndervenlige hjemmesider?

    Hvordan kan vi gøre det nemt at blive medlem af en forening?

  • Vi ønsker nye perspektiver på gamle udfordringer. Måske har du den næste store ide? Kom og del dine tanker og ideer.

     

    Målsætning:
    Målet er at identificere nye løsninger, som styrker dansk idræt

Information om cookies.

Accepter