Hammel Gymnastikforening

Et simpelt sportspas giver medlemmerne af Hammel Gymnastikforening bedre adgang til utallige sportsgrene for den samme pris. Som idrættens svar på Tivolis turpas.

Når indgangen er betalt, er alle forlystelserne gratis: Omtrent sådan kan Hammel Gymnastikforenings sportspas beskrives. Foreningen indførte sportspasset for tre år siden efter nogle magre år, hvor medlemstallet var gået tilbage tre år i træk.

”Vi håbede på at få 400 nye medlemmer. Men vi har fået 1.800 på to sæsoner, efter at vi har indført sportspasset under mottoet 'Sportspasset - hvis du er til lidt af hvert'. Og det er sket uden, at de traditionelle foreninger har mistet medlemmer. De nye medlemmer er alle dem, som før sad hjemme i sofaen, fordi ikke gad spille fodbold hver onsdag; men de vil godt spille den ene onsdag, og så dyrke yoga den anden, eller lære til at svømme, eller de vil spille badminton med familien, alt i alt kan de kan vælge imellem 100-120 timers idræt om ugen” fortæller formanden for Hammel Gymnastikforening, Mogens Lyngby.

Sportspassets succes er en kæmpe lokal-succes: Der er 7.000 indbyggere i Hammel, og Hammel Idrætsforening har næsten 5.400 medlemmer. Det er de ikke så lidt stolte af i både foreningen og i byen.

Hammel Gymnastikforening er en breddeklub, der fungerer som paraplyorganisation for 12 afdelinger, der er gået sammen om et bredt samarbejde på tværs. Det har samlet alle de traditionelle idrætter som fodbold, håndbold, badminton og volleyball, og også nogle af de mere utraditionelle som for eksempel brydning og pickleball – og man er næsten i mål med en 18-huls diskgolf-bane. For erfaringen har vist, at hvis man tilbyder en sportsgren på Sportspasset, så skal medlemmerne nok dukke op for at prøve, om det er noget for dem.

Faktisk har Sportspasset været så stor en succes, at det med mellemrum kan være nødvendigt at lade enkelte sportsgrene få en midlertidig pause fra ordningen:

Volleyball-afdelingen, som tidligere stod og manglede medlemmer, kan for tiden ikke vælges på Sportspasset – simpelthen fordi brugerne af Sportspasset fylder så godt op på alle holdene, at der ikke længere er ledige pladser.

Fakta om Hammel Idrætsforening

Hammel Idrætsforening har 5.400 medlemmer – og byder på et væld af sportsgrene i foreningens 12 afdelinger, der samarbejder på tværs.

Foreningen blev dannet i 1919 – og fejrede 100-års jubilæet med at indføre Sportspasset.

Foreningen afholder hvert år et stort hestemarked med op til 50.000 gæster, hvilket skaber økonomisk boost for videreudvikling i foreningen.

Tre grunde til at stemme på Hammel Idrætsforening

  • Med indførelsen af Sportspasset har foreningen tilsyneladende fundet en genial genvej til at få nye medlemmer.

  • 5.400 medlemmer i en by med 7.000 indbyggere – det er tal, der næsten taler for sig selv.

  • Samarbejde gør stærk: Og Hammel Gymnastikforenings 12 afdelinger står solidt sammen og udnytter hinanden til fælles bedste.