DIF's årsmøde 2022

DIF byder velkommen til årsmødet 2022

DIF’s årsmøde 2022 afholdes lørdag den 7. maj i Idrættens Hus.
6. maj 2022
DIF’s årsmøde 2022 afholdes lørdag den 7. maj i Idrættens Hus.

Coronanedlukninger i idrætten, olympiske og paralympiske lege under vanskelige forhold og internationale udfordringer i kølvandet på Ukraine-konflikten. Det er et begivenhedsrigt år i DIF-idrætten, som nu skal ’rundes af’. Det sker på DIF’s årsmøde 2022, hvor Hans Natorp holder sin første årsmødetale for repræsentantskabet som formand for Danmarks Idrætsforbund.

Kulturminister Ane Halsboe-Jørgensen besøger DIF’s årsmøde og taler for repræsentantskabet.  

Udvalgte programpunkter:

1) Formand Hans Natorps mundtlige beretning

2) Tale ved kulturminister Ane Halsboe-Jørgensen

3) Behandling af lovforslag vedr. permanentgørelse af ordning for enkeltpersonmedlemsskaber

4) Valg til diverse tillidsposter i DIF. Blandt andet skal tre bestyrelsesposter besættes for to år. Det nuværende bestyrelsesmedlem Bent Clausen afgår som følge af 12-års reglen. Posten bliver således ledig.
Følgende har meddelt deres kandidatur:

- Britta Riis, genopstiller, (opstillet af Dansk Ride Forbund)

- Jette Albinus, genopstiller, (opstillet af Dansk Militært Idrætsforbund)

- Thomas Christensen, (opstillet af DBU)

5) Kåring af Årets Specialforbund 2022. En elektronisk afstemning blandt de stemmeberettigede 62 specialforbund afgør, hvilket specialforbund der vinder prisen og de tilhørende 100.000 kroner.
De tre kandidater til Årets Specialforbund 2022 er:

- Dansk Golf Union

- Dansk Boldspil-Union

- Dansk Automobil Sports Union

Hent dagsorden og yderligere materiale for DIF’s årsmøde her.

Læs DIF’s årsberetning 2021 her.

Flere nyheder