Sport direkte til døren

DIF har støttet smart koncept, der leverer idræt direkte hjem til familien.
27. mar 2020
DIF har støttet smart koncept, der leverer idræt direkte hjem til familien.

Savner du sjov, sport og fysisk aktivitet? Så overvej en sportspakke fra FamlySport, hvor du hver måned via en abonnementsordning kan stifte bekendtskab med en masse forskellige idrætsgrene som rugby, floorball, orienteringsløb og boksning. 

Sportskasserne fra Famlysporyt er udviklet med økonomisk støtte fra DIF Trendforum og i tæt samarbejde med en lang række specialforbund, der har været med til at sikre kvaliteten af sportskasserne.

I pakken findes udstyr og sjove rekvisitter til at sætte fut i familien, når sofa- og skærmtid skal veksles til sved på panden og socialt samvær.

”Sportskasserne er udviklet af specialister med viden om børn, sport og motivation, og indholdet bygger på, at børnene skal opleve glæden ved at bevæge sig. Det unikke ved sportskasserne er, at de tager udgangspunkt i rigtige sportsgrene, som børnene rent faktisk kan gå til i fritiden og foreningslivet. Sportskasserne er nemme at sætte i gang for pædagogerne, og børnene vil elske aktiviteterne, da de er fyldt med humor og sjov motion,” siger Anders Flaskager, der er manden bag FamlySport.

Sportskasserne leveres direkte til døren og indeholder sportsrekvisitter og gode tips til motion, der kan få legen og idrætten i gang med det samme.

Læs mere og bestil her: 
https://famlysport.dk/bliv-medlem/