Forbund er ikke arbejdsgivere for spillere

DIF understreger, at spillere er ansat i deres klubber, hvor der er et arbejdstager/-giver-forhold. Det er ikke tilfældet i forhold til landsholdene.
6. sep 2017
DIF understreger, at spillere er ansat i deres klubber, hvor der er et arbejdstager/-giver-forhold. Det er ikke tilfældet i forhold til landsholdene.

Forhandlingerne mellem Spillerforeningen og DBU om nye landsholdsaftaler for Kvindelandsholdet og U21-landsholdet brudt sammen. Et af elementerne i forhandlingerne har været et krav fra Spillerforeningen om, at DBU skulle karakteriseres som arbejdsgivere og landsholdsspillere som arbejdstagere.

”Vi har ikke en holdning til niveauerne for de enkelte elementer i en aftale. Her skal parterne nå frem til enighed. Men i forhold til om landsholdsspillere skal karakteriseres som arbejdstagere, så er vi inde og røre ved noget helt principielt for os og vores forbund,” siger DIF’s direktør Morten Mølholm Hansen og fortsætter:

”Spillere er og skal være ansat i klubberne. Det er der, de har deres daglige tilhørsforhold. De skal ikke være ansat to steder, og man kan ikke sidestille at være udtaget til et landshold med et klassisk arbejdstager/-giver-forhold.”

”At spille for landsholdet er et tilbud til nogle få udvalgte om at repræsentere de rød/hvide farver, og det kan ikke sidestilles med en spillers tilknytning til en klub. Det gælder i forhold til DBU og i forhold til vores andre specialforbund,” understreger Morten Mølholm Hansen.

For yderligere kommentarer kontakt:
Morten Mølholm Hansen, direktør for DIF, 21663774, mmh@dif.dk

Venlig hilsen
Lars Hestbech, kommunikationskonsulent DIF, 23323784, lhe@dif.dk