65.000 børn har leget med Oliver

Bevægelseskonceptet ’Rend og hop med Oliver’ er blevet en gedigen succes i landets børnehaver.
7. dec 2015
Bevægelseskonceptet ’Rend og hop med Oliver’ er blevet en gedigen succes i landets børnehaver.

Et egern i sportstøj, der hedder Oliver, er blevet en ubetinget succes i landet børnehaver. Konceptet ’Rend og hop med Oliver’ har nemlig vist sig at være den helt rigtige måde at motivere små børn til at bevæge sig i landet børnehaver og vuggestuer. For nylig rundede antallet af børn, der har deltaget i ’Rend og hop med Oliver’, 65.000. Dertil kommer, at der også har været mere end 10.000 dagpleje- og vuggestuebørn igennem lillesøsterudgaven ’Rend og hop med Ida’.

”Vi oplever en meget stor efterspørgsel fra personalet i børneinstitutioner efter konkrete redskaber til, hvordan de kan inkorporere mere motorik og bevægelse i børnenes hverdag. Og i og med vi også har udvidet ’Rend og hop med Oliver’ til at indbefatte vuggestuer og dagplejer, har vi oplevet ekstra stor interesse,” siger Eva Vindbæk Tost, som er kommunikationsansvarlig i KFUM’s Idrætsforbund.  

Motorisk udvikling
’Rend og hop med Oliver’ blev søsat i 2011 som et toårigt projekt i DIF-idrætten med fokus på leg og bevægelse for børn i tre-seks årsalderen. Projektet sal understøtte og udvikle børns motoriske udvikling gennem en konceptueret, systematisk og legende tilgang.

Projektet havde fra begyndelsen to hovedområder. ’Rend og hop med Oliver’ – konceptet blev dels lanceret og udrullet i børnehaver over hele landet, og dels blev der udviklet en række spil på DR’s olineunivers, hvor leg og bevægelse var i centrum. Det viste sit hurtigt, at projektet var en stor succes, og at det opfyldte et stort behov for aktivitetsbaserede tiltag i børneinstitutionerne.

Takket være økonomisk støtte på godt seks millioner kroner fr Nordea-fonden er ’Rend og hop med Oliver’ blevet forlænget til udgangen af 2016.

Læs mere på www.rendoghop.dk.