Rend og hop med Oliver får en lillesøster

Rend og hop med Ida hedder et nyt motorikkoncept for de ½ -3-årige børn. Det er gratis at bestille i februar måned, og 440 dagplejere og vuggestuer har allerede forhåndstilmeldt sig.
11. feb 2015
Rend og hop med Ida hedder et nyt motorikkoncept for de ½ -3-årige børn. Det er gratis at bestille i februar måned, og 440 dagplejere og vuggestuer har allerede forhåndstilmeldt sig.
Rend og hop med Oliver, der er henvendt til børnehavebørn har været en kæmpe succes, og nu er tiden kommet til at fokusere på de helt små børn. Derfor får Oliver nu en lillesøster i skikkelse af Ida. Rend og hop med Ida er et bevægelses og motorikkoncept, der er udviklet til vuggestuer og dagplejere og henvender sig til børn i aldersgruppen ½-3 år.

Det nye koncept blev lanceret den 1. februar, og i hele februar måned er det gratis for vuggestuer og dagplejerne at forhåndstilmelde sig og få konceptet tilsendt. Desuden er der mulighed for gratis konsulentbesøg og deltagelse i kurser.

Gode motoriske færdigheder er essentielle for de små børns udvikling, og gør det lettere for dem at indgå i sociale fællesskaber. De kan deltage i lege med andre børn, uden at skulle bruge al deres koncentration på basale bevægelsesmønstre, og en veludviklet kropsstamme gør det lettere for børn at sidde roligt.

En god motorik kræver dog, at børn er aktive, øver sig og bliver stimuleret til alsidige bevægelser. Det er her, Rend og hop med Ida kommer ind i billedet. Materialet kan formgives, så det passer til præcis til den enkelte vuggestue/dagplejers pædagogik, traditioner samt rum og rammer.

Man kan tilmelde sig og bestille materialet her.

KFUMs Idrætsforbunds konsulenter holder kursus om børn og motorik i Kolding den 25. februar og 25. marts. Yderligere information om dette kursus kan findes her.

Rend og hop med Ida er en del af bevægelseskonceptet Rend og hop med Oliver og er et samarbejde mellem Danmarks Idrætsforbund, Nordea-fonden og KFUMs Idrætsforbund.