Foreninger giver beskæftigelse
41-årige Ann Lambrechtsen beskadigede sin ryg ved en faldulykke for 12 år siden. Rygsmerterne har siden påvirket hendes arbejdsevne og arbejdsglæde, men nu har hun endelig kommet på rette hylde – i en svømmeklub i Nordjylland.
Hun er blevet ansat i et fleksjob i Svømmeklubben Nord i Nørresundby, hvor hun har taget livredderprøven og uddannet sig som svømmelærer. Nu underviser hun 12 timer om ugen elever fra 3. klasse og handikappede svømmere.
”Jeg er lykkelig for, at denne mulighed dukkede op”, siger Ann Lambrechtsen, der er HK-uddannet og for nylig skiftede et kontorjob ud med jobbet i svømmeklubben.
”Det her er lige mig og meget mere givende end at sidde på kontor. Det er skønt at have med mennesker at gøre, og det har udvidet min horisont. Jeg vil anbefale andre at gøre det samme, for man får så meget ud af at hjælpe andre og se dem gøre fremskridt”, siger hun.
Foretrækker fleksjobbere
Der er tre fleksjobbere i klubben, som desuden har en person i skånejob og med jævne mellemrum også praktikanter og elever. For klubben er der en stor fordel forbundet med at have tre i fleksjob i stedet for en fuldtidsansat. Det forklarer svømmeklubbens formand, Stine Sørensen.
”Vi har travlt på nogle bestemte tidspunkter af dagen, og vi kan ikke bede en fuldtidsansat om at arbejde fra 9-13 og så igen fra 16-20. Derfor er det en stor fordel af have flere fleksjobbere i stedet, som kan arbejde på de tidspunkter, hvor vi har mest travlt”, siger Stine Sørensen.
Der ligger strategiske og økonomiske overvejelser bag ansættelsen af fleksjobberne, men der er også tale om at tage et socialt ansvar, når klubben eksempelvis har ansat en kvinde i et skånejob.
”Det giver hende enorm stor livskvalitet at hjælpe i klubben, og vi har mange unge medlemmer, der har godt af at opleve, hvordan man kan hjælpe andre”, siger Stine Sørensen.
Initiativet i Svømmeklubben Nord vækker begejstring hos Aalborg Kommune, hvor Erik Kristensen er områdechef på fritidsområdet.
”Det er fantastisk, hvis foreninger kan være med til at løfte dette område. Fra kommunens side skal vi sørge for, at jobcentrene får den nødvendige information om, hvad der er muligt ude i foreningerne. Jo større kendskab, jobcentrene har om foreningernes muligheder og begrænsninger, desto større chancer er der for, at indsatsen lykkes,” siger Erik Kristensen.
Ikke for alle
I Svømmeklubben Nord har de i forvejen tilknyttet lønnet arbejdskraft, og ifølge Stine Sørensen er det ikke alle foreninger, der kan løfte opgaven med at have fleks- og skånejobbere tilknyttet. Der skal være tale om en klub, hvor der er en administration, der kan løfte opgaven.
Den samme melding kommer Erik Kristensen med. Han forventer ikke, at små klubber, der udelukkende er funderet på frivillig, ulønnet arbejdskraft, skal løfte beskæftigelsesopgaven.
”Der er nogle formelle ting, der skal være styr på, og hvis alle parter skal have glæde af det, så kræver det en forening af en vis størrelse. Desuden er det vigtigt at understrege, at det ikke skal være et pålæg fra kommunen side,” siger Erik Kristensen og uddyber.
”Det skal være frivilligt for foreningerne at gå ind på dette område. Det må aldrig være sådan, at kommunen kræver det som en modydelse for, at foreningerne får støtte i forbindelse med faciliteter og lignende,” understreger Erik Kristensen.
Svømmeklubbens initiativ med at ansætte en i skånejob har også været en øjenåbner for Hanne Skriver, der er jobkonsulent i AK-Dagtilbud. Det er et kommunalt kompetenceudviklingscenter for udviklingshæmmede, og skånejobberen er den første, som centeret har skaffet job i en idrætsforening.
”Det har fungeret rigtig godt, og det har fået vores øjne op for det potentiale, der ligger i idrætsforeningerne. Det er helt sikkert noget, som vi vil gå videre med, for vi er hele tiden på udkig efter arbejdspladser. Vi vil fremover være mere opsøgende over for andre foreninger – eksempelvis gymnastikforeninger og fodboldklubber,” siger Hanne Skriver.
Meningsfuld aktivering
Beskæftigelsesindsatsen i den nordjyske svømmeklub relaterer sig til en gruppe af arbejdssøgende, som har fysiske eller psykiske udfordringer. Men der er også gjort en indsats i foreningsidrætten for den gruppe af arbejdssøgende, som er 100 procent egnet til et job, men som bare ikke kan finde et.
DBU København har sammen med Københavns Kommune og Djøf deltaget i et aktiverings- og uddannelsesforløb for ledige akademikere. En del af projektet var, at de ledige var fire uger i praktik i en fodboldklub og efterfølgende syv uger i en virksomhed, som er tilknyttet klubben. I de fire uger i klubben kunne den ledige eksempelvis lave medlemsanalyse, sponsorstrategier og lignende.
”Mange nyuddannede akademikere ser udelukkende sig selv arbejde for Mærsk eller i et stort ministerium. Men det er vigtigt for samfundet, at akademikerne også får øjnene op for de små virksomheder. Et praktikophold i en fodboldklub kan hjælpe de arbejdsløse akademikere med at få et mere nuanceret syn på arbejdsmarkedet,” siger Anne Porskær, der er CSR-projektleder i DBU.
Et lignende projekt finder nu sted i samarbejde med blandt andre Gentofte Kommune, og ifølge Anne Porskær har tilbagemeldingerne fra de arbejdsløse akademikere været positive.
DIF har netop publiceret et vækst- og beskæftigelsespolitisk udspil. Det handler blandt andet om, hvordan idrætsforeningerne kan spille ind i en beskæftigelsesdagsorden og bidrage til meningsfuld aktivering.
”Der er virkelig grund til at rose den indsats, som DBU og Svømmeklubben Nord laver. Vi skal nu kortlægge aktiviteterne, og på sigt skal vi samle de af vores specialforbund, som har store foreninger og dermed et potentiale på dette område. De skal klædes bedst muligt på, så de har forudsætningerne for at engagere sig på dette område,” siger Rasmus Lyhne Ibsen, der politisk rådgiver i DIF og en af drivkræfterne bag det vækst- og beskæftigelsespolitiske udspil.
