Cykelryttere vil have sundhed

En undersøgelse af de selvorganiserede cykelryttere viser, at de i høj grad er begyndt at cykle af hensyn til deres sundhed. DCU vil bruge undersøgelse til at få flere ind i cykelklubberne.
2. okt 2014
En undersøgelse af de selvorganiserede cykelryttere viser, at de i høj grad er begyndt at cykle af hensyn til deres sundhed. DCU vil bruge undersøgelse til at få flere ind i cykelklubberne.
Hent hele DIF OPINION som PDF-fil her. 

Vi kender dem alle, for vi møder dem dagligt på landeveje og cykelstier. Lycraindpakkede mænd, typisk over 30 år, med reflekterende solbriller og trampende afsted på dyre racercykler af kulfiber. De optræder både på egen hånd og sammen med andre, og de bliver flere og flere. Nu ved man også noget om, hvad der driver dem.

DIF’s Team Analyse har for Danmarks Cykle Union (DCU) udarbejdet en analyse af selvorganiserede motionscykelryttere baseret på en spørgeskemaundersøgelse. Undersøgelsen, der havde deltagelse af 738 ryttere, viser, at sundhedselementet spiller en stor rolle for dem. Når de skal angive, hvad der primært motiverer dem, så svarer over 20 procent, at de gør det for sundhedens skyld eller for at tabe sig. Til sammenligning så er det kun 0,7 procent af de adspurgt, som primært cykler for at styrke et forretningsmæssigt netværk, mens 5,9 procent peger på konkurrenceelementet. Topscoreren er ’for motionens skyld’ med 23 procent. Den svarkategori dækker også et sundhedsmæssigt aspekt.

”Det er ekstremt interessant, at sundhedsaspektet er så dominerende, og det overrasker mig lidt. Cykling bliver ofte omtalt som det nye golf, og derfor havde jeg troet, at social status og netværksmulighederne ville fylde mere i undersøgelsen,” siger Michael Fester, der er analytiker i Team Analyse og har udarbejdet rapporten.
motivation

Sundhed får dem på cyklen
Mange begynder at cykle, når de har passeret de 30 år, og som undersøgelsen viser, er det ofte ønsket om sundhed, som får dem op på cyklen. Det gælder også Jens Lunde, der er 35 år og kaptajn i forsvaret. Han begyndte med at cykle for to år siden.

”Jeg havde problemer med at klare de fysiske test, der er nødvendige at bestå, hvis man skal udsendes. Og når jeg kiggede i spejlet, kunne jeg ikke længere lyve over for mig selv. Løb var ikke længere et alternativ på grund af den hårde belastning for anklerne, og på grund af besparelser i forsvaret kunne jeg ikke længere træne i arbejdstiden. Så besluttede jeg mig for at prøve cykelsporten, og nu er jeg helt bidt af det,” siger Jens Lunde.


Det er stort set den samme forklaring man får, når man spørger andre selvorganiserede motionscykelryttere. Eksempelvis den 70-årige Steen Høj Rasmussen.

”Jeg begyndte at cykle for to år siden, fordi jeg ikke længere kunne løbe, da mine trædepuder efterhånden var gået i stykker. Jeg fik først en hybridcykel, og efter et stykke tid måtte jeg have en racercykel. Det er så skønt, og hvis jeg ikke har mulighed for at komme ud at cykle i nogle dage, så får jeg det skidt,” siger han.

Efter at have cyklet i relativ kort tid, fik Steen Høj Rasmussen konstateret en hjertefejl, og da han ventede på lægernes dom, var der især en ting, der fyldte hans tanker.

”Jeg var så bange for, at lægerne skulle sige, at jeg ikke længere måtte cykle. Det var det, jeg frygtede mest. Men heldigvis sagde de, at jeg bare skulle fortsætte med at cykle, da det var gavnligt for mit hjerte. Det var en kæmpe lettelse,” siger Steen Høj Rasmussen, der har rundet 1.500 kilometer på jernhesten i år.

Projekt skal give flere medlemmer
Organiseringsgraden blandt motionscyklister er meget lav. Idans idrætsvaneundersøgelse peger på, at op mod 500.000 danskere anvender cykling som motionsform. Til sammenligning havde Danmarks Cykle Union (DCU) ved den seneste medlemsopgørelse i 2013 29.350 medlemmer. Medlemstallet har været støt stigende, men der ligger et enormt potentiale gemt i alle de selvorganiserede cykelryttere.

”Klubberne skal fokusere mere på sundhedsdelen frem for klassisk konkurrence. Klubberne har nogle uddannede trænere, der ved, hvordan man træner effektivt. Så klubberne skal slå på, at de kan tilbyde dobbelt så meget sundhed på den samme tid,” lyder opfordringen fra Michael Fester.

DIF og DCU har netop indledt et fælles udviklingsprojekt med et budget på 8,3 millioner kroner. Projektet har blandt andet den målsætning, at 15.000 flere danskere skal være at finde i en cykelklub i 2017. Projektleder i DCU Brian Samuelsson vil bruge flere af undersøgelsens konklusioner i projektarbejdet. Frem for alt skal klubberne blive bedre til at appellere til den type ryttere, der kan kaldes sundhedsryttere og motionsryttere.

”Vi skal tænke i at lave blødere og knap så konkurrenceprægede events til denne gruppe. Og så skal vi synliggøre, at der i klubberne er en masse ekspertise i, hvordan man træner godt, og hvordan man eksempelvis indstiller og sidder rigtigt på cyklerne. Hvis man sidder forkert, så er der også i cykling risici for skader,” siger Brian Samuelsson, der også peger på klubbernes opdragende funktion med hensyn til trafiksikkerhed som et salgsargument over for de selvorganiserede ryttere.

Fleksibilitet er afgørende
Mange af de selvorganiserede motionscykelryttere har det fint med at stå uden for en klub. Men der ligger måske et medlem og venter i skikkelse af den 70-årige Steen Høj Rasmussen.

”Jeg gad godt på et tidspunkt. Jeg kan se, at den lokale cykelklub kører forbi mine vinduer hver tirsdag og søndag, og jeg har da overvejet, om det er noget for mig. Men på den anden side sætter jeg stor pris på, at jeg kan hoppe på cyklen, præcis når jeg har lyst til det. Der er dejlig fleksibelt på den måde,” understreger han.

Kravet om fleksibilitet går igen, når motionscykelrytterne forklarer, hvorfor de ikke er i en klub. Også det aspekt skal udviklingsprojektet kigge nærmere på.

”Mange ryttere vil være bedre, men de vil ikke undvære fleksibiliteten. Jeg forestiller mig, at vi kan gøre en forskel, hvis klubberne tager initiativ til træningssamarbejder klubber imellem. Dermed vil de kunne udbyde langt flere træningstider og være sikker på, at der er nok ryttere til alle træningerne. De kommer vi til at se nærmere på,” siger Brian Samuelsson.
Medlem 
Hent rapporten 'Selvorganiserede cykelryttere' her.