Få det grønne DIF-stempel

Det er ved at være tid til at melde sig under de grønne faner, tage hensyn til naturen og få DIF-stemplet 'Grønt Forbund'.
25. jan 2013
Det er ved at være tid til at melde sig under de grønne faner, tage hensyn til naturen og få DIF-stemplet 'Grønt Forbund'.

Gennem tre år har DIF certificeret ’grønne forbund’. Initiativet går i sin enkelhed ud på, at idrætten har et ansvar for at passe på miljøet, og de specialforbund, som gør en aktiv indsats på området, kan bryste sig af titlen ’Grønt Forbund’.
12 forbund er allerede grønne. Men der skal genansøges hvert år, så de 12 grønne forbund skal frem med pennen igen. Og forhåbentlig følger flere af DIF’s 61 forbund trop.

De grønne krav
Der er syv kriterier, som skal være i orden, før et specialforbund kan bryste sig af den grønne titel. Blandt andet skal der være lavet miljøkodeks, forbundene skal sørge for at opfordre medlemsklubberne til at agere miljømæssigt ansvarligt samt lave anbefalinger til den enkelte idrætsudøver. Fordelen ved at være certificeret 'Grønt Forbund' er naturligvis, at man tænker på miljøet, men titlen giver også større troværdighed hos eksempelvis myndigheder.

For yderligere information kan du kontakte DIF’s miljøkonsulent Dorthe O. Andersen, doa@dif.dk