Idræt for sindslidende risikerer at blive sparet væk
Siden 1996 har foreningsidrætten arbejdet målrettet med at hjælpe sindslidende gennem ”Idræt for Sindslidende” (IFS). Projektet finder sted i et af DIF’s specialforbund, Dansk Arbejder Idrætsforbund (DAI), og driften har langt hen ad vejen været finansieret af projektmidler, men nu er det snart slut med de penge.
Størstedelen af midlerne er kommet fra Satspuljen, men IFS er kommet på den såkaldte overgangsstøtte, hvilket betyder, at projektet fra slutningen af 2013 skal stå på egne økonomiske ben. Den manglende støtte kan ifølge Lisbeth Crafack, der er udviklingskonsulent i DAI med fokus på sindslidende, få alvorlige konsekvenser for projektet og ikke mindst de 1.700 sindslidende, som i dag er medlem af IFS.
”Hvis IFS-arbejdet lukker eller bliver skåret ned, så dør idrætsarbejdet med sindslidende i kommunerne. Området kan ikke fungere i foreningerne alene på frivillighed, for de sindslidende har frem for alt behov for kontinuitet. Mange sindslidende er førtidspensionister og har behov for tilbud i dagtimerne, hvor idrættens frivillige typisk ikke er til rådighed,” siger Lisbeth Crafack i det seneste nummer af det idrætspolitiske nyhedsbrev DIF Opinion.
Kommunale kontingenter
DIF af DAI har søgt nogle restmidler fra satspuljen til et projekt, der skal undersøge, hvordan arbejdet med idræt for sindslidende kan finansieres i fremtiden. Det skal blandt andet undersøges, om det kan ske via kommunale kontingenter til IFS, der på fem år er gået fra 1.136 til 1.766 medlemmer. Idéen med kommunale kontingenter mødes dog allerede med skepsis af Lynby-Taarbæks borgmester, Søren P. Rasmussen, der også er medlem af KL’s Social- og Sundhedsudvalg.
”Det er ikke noget, vi har diskuteret i udvalget, men umiddelbart vurderer jeg, at der ikke vil være opbakning til kommunale kontingenter. Det er op til de enkelte kommuner at vurdere, hvad der er af udfordringer på området,” siger Søren P. Rasmussen og peger på øget dokumentation som vejen til fortsat støtte.
”Hvis foreningerne kan fremvise gode eksempler og god dokumentation på området, så skal der nok være støtte fra kommunerne. Men kommunerne bør stille det krav til idrætsforeningerne, at de skal være bedre til at rumme dem, der ikke ligner alle andre. Den udfordring skal foreningsidrætten forholde sig til fremadrettet, for i dag er der for mange befolkningsgrupper, som foreningerne ikke kan håndtere” siger Lyngby- Taarbæk-borgmesteren.
Mere dokumentation
Hos DIF mener man, at det er urealistisk, at foreningsidrætten alene skal kunne bære området fremadrettet.
”Frivillig foreningsidræt er sårbar, fordi meget er bundetop på ildsjæle, og de sindslidende er en ekstraordinær sårbar gruppe. Derfor kan vi ikke håndtere det selv, og kommunerne må indse, at området kræver mere end en almindelig folkeoplysende indsats,” siger DIF’s udviklingschef Morten Mølholm Hansen.
Han anerkender dog, at vejen fremad, som Søren P. Rasmussen påpeger, blandt andet indebærer, at resultaterne af arbejdet med de sindslidende skal dokumenteres bedre.
”Jeg er imponeret over, at det er lykkedes os at komme så langt med arbejdet, men synligheden har ikke været voldsom. Vi skal blive bedre til at følge projekterne, dokumentere resultaterne og skabe synlighed. Mange kommunal og landspolitikere vil blive overrasket over, hvad idræt kan gøre for sårbare grupper,” forudser Morten Mølholm Hansen.