Breddeidræt bør fylde mere i EU

Da nytårsraketterne skød det nye år ind, overtog Danmark formandskabet i EU. Nogle vil sikkert spørge: Har det overhovedet betydning for dansk idræt? Svaret er et rungende ja!
2. jan 2012
Da nytårsraketterne skød det nye år ind, overtog Danmark formandskabet i EU. Nogle vil sikkert spørge: Har det overhovedet betydning for dansk idræt? Svaret er et rungende ja!

Danmarks EU-formandskab det næste halve år rummer et sjældent åbent vindue. Det gælder muligheden for at sætte en europæisk idrætspolitisk dagsorden. For at bruge idrætten til at skabe sammenhold i et kriseramt Europa. Og for at styrke forståelsen i EU-systemet for den foreningsmodel, vi i Danmark og i en række andre, især nordeuropæiske, lande bekender os til.

At sidstnævnte er påkrævet, viser den igangværende diskussion om, hvorvidt frivillige foreninger fortsat skal have mulighed for momsfritagelse. Det er klart dokumenteret, at en tilbagerulning af muligheden for momsfritagelse vil være en torpedo lige ind i kernen af foreningernes daglige virke. Foreningsregnskaberne vil kort og godt blive så komplicerede, at mange foreninger vil give op og dreje nøglen om. I det hele taget er det vigtigt at øge forståelsen i Bruxelles for, at det altså ikke er mere bureaukrati, der trækker flere frivillige ind i foreningslivet. Tværtimod.

Dansk styrkeposition
SRSF-regeringen har med det danske formandskab en unik mulighed for at gå i udbrud og sætte en europæisk idrætspolitisk dagsorden. Hidtil har det været EU-kommissionen, der har haft førertrøjen på, når banen for den europæiske idrætspolitik er blevet tegnet op. Regeringen kan passende tage tråden op fra det europæiske frivillighedsår og udnytte formandskabet til at udfordre kommissionen og de øvrige EU-lande med en politisk vision om, at vi skal have mange flere europæere til at dyrke idræt.

Det kan den danske regering gøre ud fra en styrkeposition. Vi er i Danmark helt i front med en af de mest idrætsaktive befolkninger i Europa. Derfor er der god grund til at bringe de danske erfaringer i spil. Regeringen bør arbejde for, at der i EU kommer mere fokus på de potentialer, som breddeidrætten rummer. Ikke blot snævert inden for idrætssektoren, men også i forhold til den overordnede europæiske dagsorden om, at Europa i 2020 skal være førende, når det gælder smart, bæredygtig og inklusiv vækst. Idrætten kan bidrage til den dagsorden.

Vi ser frem til, at det danske formandskab benytter lejligheden til at sætte fokus på, at man med idrætten som et grundlag for en mere fysisk aktiv europæisk befolkning også skaber kimen til en mere produktiv europæisk befolkning.

Friske EU-midler til idræt
Og tilsyneladende vil regeringen møde en dør i Bruxelles, der står mere end på klem. Kommissionen har afsat 238 mio. euro (svarende til knap 1,8 mia. kr.) i de kommende seks år til at støtte idrætsaktiviteter i medlemslandene. Det er positivt, at kommissionen nu har fået øjnene op for det potentiale breddeidrætten rummer og afsat friske midler til den. Idrætten er den største folkelige bevægelse i Europa. Derfor kan idrætten være med til at skabe sammenhold i et Europa, der er voldsomt ramt af økonomisk krise.

Det er vigtigt, at den danske regering nu sikrer, at midlerne kommer ud på en måde, så de bliver til gavn for idrætten og ikke går op i bureaukrati. Den danske regering får den vigtige førsteserv i de formentlig langstrakte forhandlinger, som påbegyndes under det danske formandskab om EU’s budget for 2014–2020. Og vi drøfter gerne med regeringen, hvordan fordelingen af midlerne kan tilrettelægges så hensigtsmæssigt og effektivt som muligt.
Målet må være, at der både er en national og lokal forankring af de initiativer, der får støtte. Og tilsvarende bør det være et mål, at EU går efter højeste fællesnævner i stedet for laveste. På den måde udnyttes midlerne bedst muligt, og EU understøtter, at de mest innovative idrætsnationer i Europa, når det gælder frivillighed og deltagelse kan få mulighed for at forrest.
Konkret kunne man fx tage initiativ til et projekt med de EU-lande, der er blandt de bedste til at få deres borgere til at være idrætsaktive. De skal have både penge og tid til at udvikle deres tilgang yderligere ved at lære af hinanden og ved at trække på hinandens ressourcer inden for træneruddannelser, lederuddannelser, klubudviklingsforløb osv.
EU kan kræve, at disse projekter efterfølgende skal bruge ressourcer på at dokumentere og vidensdele deres erfaringer med de EU- lande, der har de største udfordringer i forhold til den brede folkelige idrætsdeltagelse. På den måde sikrer man, at de svageste EU-lande på et givent idrætsområde bliver vejledt og rådgivet af de fremmeste. Vi opfordrer det danske EU-formandskab til at udnytte sin serveret og sende en sådan visionær bold over nettet.

Nej tak til direktiver
Efter vores opfattelse giver den økonomiske krise stærke incitamenter til at anskue idrættens værdi bredere, end det hidtil har været tilfældet.  Europa fattes penge, og en mere idrætsaktiv og sundhedsbevidst befolkning i EU’s medlemslande vil kunne være med til at løfte vigtige europæiske dagsordener om bedre indlæring i skolerne, højere grad af social inklusion og bedre folkesundhed med deraf følgende færre sygedage og hospitalsindlæggelser. Fra dansk idræt vil der være klar opbakning til et dansk formandskab, der trækker idrætten med ind i mange forskellige sammenhænge.
Til gengæld vil vi gerne understrege, at vi bestemt ikke ønsker et EU, der på idrætsområdet agerer som en kontrolinstans med flere direktiver, flere reguleringer og flere sager ved EU-domstolen. For det kommer ikke til at skabe mere fysisk aktivitet og bevægelse hos de europæiske borgere. Det vil kun være til glæde for bureaukraterne.

Stolen trukket ud
I idrættens hovedorganisationer vil vi bestræbe os på at hjælpe regeringen med at sætte en ny idrætspolitisk dagsorden for Europa. Udover at stille os til rådighed med sparring til regeringen indgår vi – sammen med Kulturministeriet – som partnere i tilrettelæggelsen og gennemførelsen af en stor EU-konference om breddeidrættens udfordring og potentialer i København i marts 2012.

Målet med konferencen er netop at sætte en europæisk dagsorden, når det gælder om at finde svar på breddeidrættens udfordringer og dermed understøtte, at vi fra dansk side kan påtage os et idrætspolitisk lederskab i international sammenhæng. Dermed vil vi også få profileret den danske idrætsmodel og de grundlæggende værdier i den frivillige idræt. Konferencen kommer til at sætte fokus på centrale temaer i idrætten så som finansiering og støtte til breddeidrætten, breddeidræt og sundhed, motionsdoping og frivillighed i breddeidrætten.

Selvom EU set i et idrætsperspektiv for mange nok godt kan virke en smule abstrakt, er det danske EU-formandskab af stor betydning for Danmarks muligheder for at præge idrættens rammevilkår. Lige fra den frivillige leder, der i den lokale idrætsforening kæmper for at få enderne til at nå sammen, til en storpolitisk vision om at anvende idrættens kvaliteter mere systematisk i et forebyggende perspektiv over hele Europa.

Danmark har overtaget formandskabet i EU. Stolen er trukket ud for enden af mødebordet. Nu er det så op til kulturminister Uffe Elbæk at sætte sig i den og udvise et stærkt idrætspolitisk lederskab under Danmarks EU-formandskab.

 
Kronikken er bragt i JP d. 2/1 2012